Den tredje vej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Den tredje vej er en politisk position, der forsøger at forene højreorienteret og venstreorienteret politik ved, at anbefale en varierende kombination af højreorienteret økonomisk og venstreorienteret socialpolitik.[1][2] Den tredje vej opstod som en seriøs revurdering af politiske tiltag indenfor forskellige centrum-venstre progressive bevægelser, der kom som en reaktion på den internationale tvivl om den økonomiske bæredygtighed af staten. Økonomisk interventioneistiske politikker, der tidligere var blevet populariseret af keynesianisme og var i kontrast med den stigende popularitet for økonomisk liberalisme og det nye højre,[3] som så en stor fremgang med regeringsperioderne af Margaret Thatcher og Ronald Reagan i midt 1980'erne. Den tredje vej er promineret af nogle socialdemokratiske og socialliberale bevægelser.[4]

Tidligere premierminister i Storbritannien Tony Blair hævder, at socialisme han går ind for er forskellig fra de traditionelle opfattelser af socialisme. Blair har blandt-andet sagt: "Min slags socialisme er et sæt af værdier baseret på forestillinger om social retfærdighed ... socialismen som en stiv form for økonomisk determinisme er slut, og med rette."[5] Blair omtalte det som en "social-isme", der involverer politik der anerkender individer som socialt afhængige af hinanden, og fortaler social retfærdighed, social samhørighed, ligeværd af den enkelte borger og lige muligheder.[6] Anthony Giddens som teoretiker indenfor en socialdemokratisk model af den tredje vej har sagt, at den tredje vej afviser den traditionelle opfattelse af socialisme, og i stedet accepterer opfattelse af socialismen som opfattet af Anthony Crosland som et etisk doktrin, som ser socialdemokratiske regeringer som, at have opnået en levedygtig etisk socialisme ved fjerne de uretfærdige elementer af kapitalismen via offentligt finansierede sikkerhedsnet og moderne socialisme er vokset fra den marxistiske påstand om behovet for at afskaffe kapitalismen.[7] Blair erklærede i 2009 offentligt støtte til en "ny kapitalisme".[8]

Ideologien støtter opnåelse af større lighed i samfundet gennem indsats for at øge fordelingen af kompetencer, kapaciteter og produktiv begavelse, mens den afviser omfordeling af indkomst som et middel til at opnå dette.[9] Dette understreger forpligtelse til balancerede budgetter, lige muligheder kombineret med en vægt på personligt ansvar, decentralisering af regeringsmagten til det lavest mulige niveau, tilskyndelse af offentlig-private partnerskaber, forbedring af udbuddet af arbejdskraft, investeringer i menneskelig udvikling, beskyttelse af social kapital, og beskyttelse af miljøet.[10]

Den tredje vej er blevet kritiseret[11] af nogle konservative og libertarianere, der går ind for laissez-faire kapitalisme.[12] Den er også blevet stærkt kritiseret af mange socialdemokratere, demokratiske socialister og kommunister som især et forræderi mod venstreorienterede værdier.[13][14][15] Specifikke definitioner af tredje vejs politik kan variere mellem Europa og USA.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Termen "Den tredje vej" er blevet brugt til, at forklarer en række politiske retninger og ideologier i de sidste par århundreder. Disse ideer blev gennemført af progressive i begyndelsen af det 20. århundrede. Udtrykket "den tredje vej" blev samlet op igen i 1950'erne af tyske ordoliberale økonomer såsom Wilhelm Röpke, hvilket resultererede i udviklingen af begrebet social markedsøkonomi. Röpke tog senere afstand fra udtrykket og placerede den sociale markedsøkonomi som "første måde" i betydningen i en udvikling af den frie markedsøkonomi.[16] Mest markant, baserede den britiske premierminister Harold Macmillan, sin filosofi om regering baseret på en bog af ham, The Middle Way (1938).

Moderne brug[redigér | redigér wikikode]

Den tredje måde er blevet defineret som:

...Noget anderledes og forskellig fra den liberale kapitalisme med sin urokkelige tro på fordelene ved det frie marked og demokratisk socialisme med dens efterspørgselsstyring og besættelse med staten. Den tredje måde er til fordel for vækst, iværksætteri, iværksætterånd og velstand, men det er også til fordel for større social retfærdighed og ser staten til at spille en stor rolle i at bringe dette om. Så i ordene af ... Anthony Giddens af LSE den tredje vej afviser top down socialismen som den afviser traditionelle neoliberalisme.

Rapport fra BBC, 1999, [17]

Anvendelse af socialdemokrater[redigér | redigér wikikode]

En variation af den tredje vej eksisterer der nærmer sig centrum fra et socialdemokratisk perspektiv. Det er blevet anbefalet af dens fortalere som et alternativ til både kapitalismen og de traditionelle former for socialisme, herunder marxistisk socialisme og statssocialismen, som tredje vejs socialdemokrater afviser.[18] Denne version af den tredje vej går ind for etisk socialisme, reformisme - som omfatter humanisering af kapitalismen, en blandingsøkonomi, politisk pluralisme, og liberalt demokrati.[18]

Det er blevet anbefalet af fortalerne som en form for "konkurrence socialisme." - En ideologi i mellem traditionel socialisme og kapitalisme.[19] En socialdemokratiske fortaler for den tredje vej, Anthony Giddens, har offentligt støttet en moderniseret form for socialisme indenfor socialdemokratisme, men hævder at "traditionelle socialistiske" ideologi med henvisning til statssocialisme, der involverer økonomisk styring og central planlægning, næppe eksisterer længere «.[20]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Bobbio, Norberto; Cameron, Allan.Left and right: the significance of a political distinction. University of Chicago Press, 1997. ISBN 0-226-06245-7, ISBN 978-0-226-06245-7. Pp. 8.
  2. What is the Third way?
  3. Jane Lewis, Rebecca Surender. Welfare State Change: Towards a Third Way?. Oxford University Press, 2004. Pp. 3-4, 16.
  4. James L. Richardson. Contending Liberalisms in World Politics: Ideology and Power. Lynne Rienner Publishers, 2001 Pp. 194.
  5. Adrian Hastings, Alistair Mason, Hugh Pyper. The Oxford Companion to Christian Thought. Oxford University Press, 2000. P677.
  6. Michael Freeden. Liberal Languages: Ideological Imaginations and Twentieth-Century Progressive Thought. Princeton University Press, 2004. P. 198.
  7. Anthony Giddens. Beyond Left and Right: The Future of Radical Politics. 1998 edition. Cambridge, England, UK: Polity Press, 1994, 1998. Pp. 71-72.
  8. http://www.tonyblairoffice.org/speeches/entry/speech-by-tony-blair-at-the-new-world-new-capitalism-conference/
  9. Jane Lewis, Rebecca Surender. Welfare State Change: Towards a Third Way?. Oxford University Press, 2004. Pp. 4.
  10. Pauline Vaillancourt Rosenau. The competition paradigm: America's romance with conflict, contest, and commerce. Lanham, Maryland, USA; Oxford, England, UK: Rowman & Littlefield Publishers, Inc, 2003. Pp. 209.
  11. A.J. Veal (2010). Leisure, Sport and Tourism, Politics, Policy and Planning. pp. 34–35. 
  12. Bashan, P. (5 November 2002). Is the Third Way at a Dead End? Cato Institute.. Hentet 2007-07-07. 
  13. Black, Bill. Gender Wage Gap is Shrinking - Male Wages are Going Down, The Real News Network, 2013.03.31
  14. Black, Bill. "Third Way's" "Fresh Thinking": The EU Is Our Model for Austerity, The Huffington Post, 2013.01.10
  15. Black, Bill. Seriously? New York Times Calls Wall Street Front Group "Center-Left", AlterNet, 2013.03.03
  16. Wilhelm Röpke: Die Lehre von der Wirtschaft, Erlenbach-Zürich (1951), p. 56-59
  17. What is the Third Way?.BBC News.
  18. 18,0 18,1 N.D. Arora. Political Science for Civil Services Main Examination. Tata McGraw-Hill Education, 2010. 9.22.
  19. Daniel Döring. Is ‘Third Way’ Social Democracy Still a Form of Social Democracy?. Norderstedt, Germany: GRIN Verlag, 2007. Pp. 3.
  20. Flavio Romano. Clinton and Blair: the political economy of the third way. Oxon, England, UK; New York, New York, USA: Routledge, 2006. Pp. 3-4.