Den unge Werthers lidelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Den unge Werthers lidelser er en roman skrevet af den tyske digter og forfatter Johann Wolfgang von Goethe. Romanen var hans anden roman. Den udkom i 1774 og gjorde med ét Goethe berømt i hele Tyskland. Romanen var en af de bedste eksempler på Sturm und Drang-bevægelsen.

Goethe, Johann Wolfgang: Den unge Werthers lidelser. Første udgave 1774

Romanens forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Goethe havde som juristpraktikant i 1772 lært Charlotte Buff at kende. Hun var gift, så et forhold mellem dem kunne ikke komme på tale. Romanen er især præget af denne ulykkelige kærlighedshistorie og romanens kvindelige hovedperson, Lotte, der anses for at være Charlotte Buff.

Desuden blev Goethe delvist inspireret til romanen af en juristkollegas selvmord på grund af ulykkelig kærlighed.

Romanens handling[redigér | redigér wikikode]

Romanen er en brevroman, en populær genre på den tid. Hovedpersonen, Werther, er en ung borgersøn, som flygter væk fra byen og ud på landet for at nyde naturen og realisere sig selv. På landet møder han den skønne Lotte, som han meget hurtigt bliver lidenskabeligt forelsket i. Mens Lottes forlovede, Albert, er bortrejst, udvikler de to et nært platonisk forhold,

Da Albert vender hjem ændres situationen markant. Lotte må til sidst presset af Albert forklare Werther, at de ikke kan ses længere. Werther kan ikke komme sig over den tabte kærlighed og begår selvmord.

Romanen som repræsentant for Sturm-und-Drang[redigér | redigér wikikode]

Romanen var Sturm und Drang-periodens nøgleroman. Historien om den unge hovedperson (protagonist), der følger sine følelser i et og alt, og som udelukkende lever efter egne regler og opfattelser, er selve essensen af Sturm-und-Drang.

Werther kan hverken klare andre mennesker eller deres følelser, endsige er han i stand til at leve livet med de skuffelser, hans følelser må støde ind i. Selvmordet er den eneste mulighed.

Betydning for den europæiske ungdom – Werther-feber[redigér | redigér wikikode]

Romanen havde stor betydning for den europæiske ungdom, og mange har med denne Werther-feber set historiens første ungdomsoprør. Gamle dogmer og især den rationelle tankegangs idealisering af fornuften midt i denne oplysningsperiode behagede ikke ungdommen, der i stedet kastede sig ud i det følsomme og lidenskabelige. En rigtig ung mand gik klædt som Werther i romanen: Ridestøvler, gule ridebukser og blå jakke. Ungdommen ville ikke anerkende autoriteterne, og ville kun sig selv. Werther er netop en ekstrem egoist, der sætter sine egne behov over andres, og da hans behov ikke opfyldes, er døden den eneste udvej.

Romanen blev hårdt angrebet af kirken, der førte sager, hvor de påstod at mange selvmord blev udøvet pga. bogens hovedperson. Hvor mange og om der overhovedet fandt selvmord sted er dog tvivlsomt. Bogen blev pga. kirkeligt pres forbudt mange steder, bl.a. i København.

En pudsig historie er, at Napoleon under sit felttog i Tyskland i 1808 mødte Goethe, og Napoleon viste sig som en stor kender af romanen og endda gjorde Goethe opmærksom på en tekstfejl. Måske selve titlen: Die Leiden des jungen Werthers. (Det sidste s er overflødigt/en fejl).

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: