Spring til indhold

Dependensgrammatik og valensgrammatik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dependensgrammatik er en teoretisk ramme inden for lingvistik, der fokuserer på afhængighedsrelationer mellem ord i en sætning.[1] Den afhængighedsrelation illustreres ofte som et træ med sætningens udsagnsled i trækronen.[2]

Dependensgrammatikken analyserer sætninger ved at identificere hovedord og deres afhængige, ofte valensbundne sætningsled; (se nedenfor).[3] Hovedordet er det centrale ord, som andre ord afhænger af.[4]

For eksempel:

  • I sætningen “Hunden gik i parken,” er “gik” hovedordet, og “Hunden” og “i parken” er afhængige.
  • Afhængighedsrelationen mellem ordene kan visualiseres som en graf, hvor pilene repræsenterer afhængighederne.

Valensgrammatik

[redigér | rediger kildetekst]

Valensgrammatik er opstået som en videreudvikling af dependensgrammatik (se ovenfor).[5][6] Linguisten Vilmos Ägel har forladt dependensgrammatik til fordel for valensgrammatik.[7]

Valensgrammatik er en betegnelse for en lingvistisk metode.[8] Valensgrammatikkens ophavsmand er den franske lingvist Lucien Tesnière.[9][10] Valensgrammatik har den lighed med dependensgrammatik, at begge tillægger udsagnsleddet stor betydning.[4]

Begreb er hentet fra kemi

[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet valens er hentet fra det kemiske begreb valens.[8][11] Ligesom et atom har et udsagnsled et bestamt antal sætningsled, som udsagnsledet skal knytte til sig for, at der er tale om en grammatisk korrekt sætning.[12] Valens betegner et udsagnsleddets evne til at knytte andre sætningsled til sig.[13] Valensgrammatikken skelner mellem nonvalente og monovalente samt divalente og trivalente udsagnsled.

Dog er udsagnsleds valens afhængig af den kontekst, hvori udsagnsleddet indgår.[14]

Valensgrammatik på flere sprog

[redigér | rediger kildetekst]

Valensgrammatik anvendes i såvel dansk som engelsk lingvistik;[15][16] og ydermere i fransk og tysk lingvistik.[17][18] Inden for tysk valensgrammatik har især Gerhard Helbig (de) bidraget med den første valensordbog, Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben i 1969.[19]

Eksempler på danske udsagnsleds valens

[redigér | rediger kildetekst]

Nonvalent udsagnsled

[redigér | rediger kildetekst]

Meteorologiske verber er impersonelle:[20] "Det regner" eller "det sner". Her er det ikke muligt at skifte grundledet ud med et andet grundled.[21]

Monovalent udsagnsled

[redigér | rediger kildetekst]

Et monovalent verbum er intransitivt; fx i sætningen "jeg eksisterer". Udsagnsleddet "eksisterer" kræver kun et grundled.[22]

Divalent udsagnsled

[redigér | rediger kildetekst]

Verbet ”skriver” kan anvendes divalent, hvor udsagnsleddets kræver et grundled og et genstandsled i sætningen: "Jeg skriver et brev"; men udsagnsleddet ”skriver” kan ydermere anvendes trivalent, hvor "skriver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et forholdsordsled i sætningen: "Jeg skriver et brev til dig".[8]

Trivalent udsagnsled

[redigér | rediger kildetekst]

Et eksempel på et trivalent verbum er ”giver” i sætningen: "Han giver hende en gave". Udsagnsleddet "giver" kræver både et grundled og et genstandsled samt et hensynsled.[8]

  1. ^ Explaining Dependency Grammar på gustavorubinoernesto.com
  2. ^ side 8 i Ralph Debusmann (2000): An Introduction to Dependency Grammar. Universität des Saarlandes på citeseerx.ist.psu.edu
  3. ^ side 3 i pdf-dokumentet 50 Jahre Valenztheorie und Dependenzgrammatik på kobra.uni-kassel.de
  4. ^ a b "dependensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  5. ^ Foundations of Dependency and Valency Theory på degruyter.com
  6. ^ Dagobert Höllein: Valency Theory på oxfordbibliographies.com
  7. ^ VILMOS ÄGEL (1993): IST DIE DEPENDENZGRAMMATIK WIRKLICH AM ENDE? Valenzrealisierungsebenen, Kongruenz, Subjekt und die Grenzen des syntaktischen Valenzmodells på uni-kassel.de
  8. ^ a b c d valens (sprogvidenskabeligt begreb) i Den Store DanskeLex.dk
  9. ^ "Lucien Tesnière". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  10. ^ side 1 i Adam Przepiórkowski: The origin of the valency metaphor in linguistics. University of Warsaw & Polish Academy of Sciences på nlp.ipipan.waw.pl
  11. ^ Valenz på lernhelfer.de
  12. ^ side 9 i NN (2014): Sætningens fysiognomi – Indføring i syntaktisk analyse på au.dk
  13. ^ "valensgrammatik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  14. ^ siderne 1-2 i Martin Haspelmath & Thomas Müller-Bardey (1991 / 2001): Valence change på eva.mpg.de
  15. ^ Eva Skafte Jensen (April 2000): DANSKE SÆTNINGSADVERBIALER OG TOPOLOGI I DIAKRON BELYSNING. Ph.d.-afhandling i dansk grammatik ved Institut for Nordisk Filologi, KU på dsn.dk
  16. ^ Dagobert Höllein (2022): Valency Theory på oxfordbibliographies.com
  17. ^ side 19 i Michael Herslund (1997): DET FRANSKE SPROG – Kapitel III. Valens og transitivitet på detfranskesprog.dk
  18. ^ side 337 i Uwe Helm Petersen: SFL-beskrivelse af tysk. Nogle justeringer og præciseringer på sdu.dk
  19. ^ "Gerhard Helbig". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  20. ^ side 8 i Johan Pedersen (2022): Spanske parasyntetiske konstruktioner i et intralingvistisk og kontrastivt perspektiv på tidsskrift.dk
  21. ^ side 1 i Beth Levin (2017): Talking About the Weather: A Case Study of Precipitation Verbs. University at Buffalo på web.stanford.edu
  22. ^ Carsten Buus Nørgaard: Valensgrammatik i Ordbog til at lære fremmedsprog – Lingvistiske grundbegreber og introduktion til sætningsanalyse på carstenbuus.com
SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.