Det Danske Spejderkorps

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Danske Spejderkorps' logo

Det Danske Spejderkorps (DDS) er Danmarks største spejderorganisation for børn og unge af begge køn og er medlem af drengespejdernes WOSM og pigespejdernes verdensorganisationer WAGGGS. DDS havde 35.511 medlemmer ved udgangen af 2015.[1]

Det Danske Spejderkorps er ikke tilknyttet noget kirkesamfund, men er alligevel forpligtet til efter spejderbevægelsens grundprincipper at udvikle spejderen åndeligt.

Det Danske Spejderkorps er ejer af Spejder Sport som ud over at sælge spejderudstyr også sælger udstyr til friluftsliv, klatring, ski og kajak.

H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for Det Danske Spejderkorps.

Formål[redigér | redigér wikikode]

Det er Det Danske Spejderkorps' erklærede formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Korpsets første bestyrelse

Det Danske Spejderkorps blev stiftet den 16. december 1910 af Hans Hartvig Møller, Cay Lembcke, Oscar Hansen, P. Nørgaard og E. Bøcher, men har rødder til 1909 hvor den først trop, under ledelse af de førnævnte mænd, blev oprettet på Gammel Hellerup Gymnasium. Nedenunder kan ses en tabel med højdepunkter i DDS' og til dels DDPs historie.

Årstal DDP DDS
1909 Den første patrulje dannes 20. november
1910 Den første pigepatrulje dannes Det Danske Spejderkorps stiftes 16. december
1911 Den første pigetrop dannes
1912 Første søspejderpatrulje i Danmark

KFUM bliver en del af DDS

1913 Første danske spejderlejr. Den blev afholdt på Kalø med 634 deltagere
1916 Første korpslejr for pigerne KFUM-spejderne danner deres eget korps
1920 1. verdensjamboree afholdes, korpset vinder pokalen for tovtrækning
1922 Spejderskolen Korinth oprettes Korpset bliver medlem af WOSM
1924 2. verdensjamborre bliver afholdt i danmark i Ermelunder
1928 WAGGS stiftes
1945 Søspejder for piger starter Det opgøres at 24 spejdere fra DDS døde i frihedskamp
1947 1. jamborette afholdes i Rold skov
1973 Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps lægges sammen til Det Danske Spejderkorps
1983 Korpset køber skibet RAN
1997 Brejning Efterskole indvies.
2007 Reload-07 afholdes for at fejre Spejderbevægelsens 100 års jubilæum
2010 Korpset fylder 100 år
2012 Spejdernes Lejr afholdes for første gang

Medlemstallets udvikling[redigér | redigér wikikode]

Medlemstal gennem årene
År 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994
Antal 41000 40170 40824 41853 41157 41634 41185 40301 39279 38197 38629 38970 37308 34475 32127 31786 32379 33867 34691 34978 34840 35991
År 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Antal 35306 34142 33657 32568 32332 32332 30599 28533 29537 28737 27747 29240 28366 26042 26016 26468 26190 26711 27160 28641 35511

Tallene her stammer fra DDS Jubilæumsskrift og viser medlemstallene siden sammenlæggelsen mellem Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps.[2]

Det er værd at bemærke at DDS i 2015 skiftede system til at tælle medlemmer, og at hvis man havde fortsat på den gamle hvis ville der have været 29633 medlemmer i 2015.

Organisationsstruktur[redigér | redigér wikikode]

Det Danske Spejderkorps er opbygget på følgende vis:

Korpsrådet - Korpsrådet er DDS' øverste myndighed og består af to repræsentanter fra hver enhed, korpsledelsen og de to spejderchefer. Korpsrådmødet (KRM) holdes en gang årligt, og her tages der beslutninger omkring korpsets fremtidige drift.

Korpsledelsen - Korpsledelsen varetager ledelsen af korpset under ansvar fra Korpsrådet.

Divisionerne - Divisionerne omfatter grupperne i et samlet geografisk område.

Grupperne - Grupperne er ganske simpelt bare en sammenslutning af mennesker, som har søgt tilladelse til at være spejdere under DDS.

Afdelingerne - En inddeling af spejderne i en gruppe i mindre afdelingerne, tilsvarende deres alder eller evner.

Aldre og afdelinger[redigér | redigér wikikode]

I grupperne arbejder spejderne som regel aldersopdelt. Der er normalt et ugentligt møde, hvor de laver aktiviteter, der passer til deres evner og alder. Derudover holdes der i grupperne, divisionerne og i korpset lejre.

  • Spejderne på 3-6 år (Familiespejdere)[3]
  • Spejdere på 6-10 år (Mikro- og minispejdere)
  • Spejdere på 10-12 år (Juniorspejdere)
  • Spejdere på 12-16 år (Tropsspejdere)
  • Spejdere på 16-24 år (Seniorspejdere)

Løb og lejre[redigér | redigér wikikode]

Der bliver hvert år arrangeret mange løb og lejre i Det Danske Spejderkorps. De fleste ligger i weekender eller ferier.

Den første korpslejr blev afholdt i 1913 ved Kaløvig.

Blå Sommer[redigér | redigér wikikode]

Blå Sommer var den største og mest kendte lejr i Det Danske Spejderkorps. Lejren blev afholdt hvert 5. år. Siden 1989 blev den blevet afholdt på arealerne ved Stevninghus Spejdercenter. Den (foreløbigt) sidste lejr blev afholdt i sommeren 2009. Blå Sommer kan siges at være blevet erstattet af Spejdernes Lejr.

Spejdernes Lejr[redigér | redigér wikikode]

Spejdernes Lejr er en tilbagevendende lejr blandt danske spejdere, oftest planlagt af de fem spejderkorps Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Lejren i sig selv plejer at være i størrelsesorden af 40.000 spejdere, bestående af både danske og udenlandske spejdere.

Der arrangeres i øjeblikket en ny Spejdernes Lejr, fastsat til at falde i sommeren 2017.[4]

Løb[redigér | redigér wikikode]

Kurser[redigér | redigér wikikode]

Det Danske Spejderkorps' uddannelsestilbud består af Ungdomskurser, Lederkurser og Fokuskurser. Derudover er der uddannelsesmoduler på Uddannelsesmarkedet.[20]

Tamburkorps[redigér | redigér wikikode]

Et tambourkorps under Reload07 i Roskilde

Som en del af Det Danske Spejderkorps findes tamburkorpsene:

I Tamburkorpsene er alt opbygget ud fra DDS' grundprincipper. Tamburkorpsene har på instrumenter som marchtromme, tenortromme, stortromme, fløjte, trompet, lyre, og nogle steder euphonium og tuba samt andre dybe blæseinstrumenter.

Desuden har de tamburmajorer og fanebærere.

* Tambourkorpset er lukket

** Tambourkorpset er meldt ud af DDS og startet som selvstændig musikforening

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

DDS har to officielle hjemmesider

  • Spejder.dk: Generel information om korpset.
  • DDS.dk: Primært intern side for ledere m.v.

Verdensorganisationenerne

Referencer[redigér | redigér wikikode]