Det Informationsvidenskabelige Akademi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Informationsvidenskabelige Akademi
[[Fil:|frameless|]]
Grundlagt 1956
Sted København og Aalborg
Fakulteter
Institutter
Studerende 1000
Ansatte 140
Budget 80 mio. kr.
Rektor Per Hasle
Styreform
Bestyrelsesformand
Motto
Websted www.iva.dk/

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA (engelsk: Royal School of Library and Information Science) er et institut under Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, der varetager forskning og uddannelse inden for informationsvidenskab og kulturformidling.

IVA var, indtil det 1. april 2013 fusionerede med Københavns Universitet, en selvstændig dansk videregående uddannelsesinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. IVA er lokaliseret i København og Aalborg – i Aalborg på Aalborg Universitets campusområde. Der er ca. 150 studerende i Aalborg og ca. 650 i København. Instituttet har i alt 105 ansatte og et samlet budget på 80 mio. kr. IVA er et aktivt medlem af iSchools, som er en række akademiske programmer, der har forpligtet sig til at forstå betydningen af ​​information i naturen og menneskets bestræbelser.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Biblioteksskoles første ph.d., Birger Larsen, forsvarer sin afhandling

Instituttet blev under navnet Danmarks Biblioteksskole, DB, oprindelig oprettet i 1956 som afløser for Statens Biblioteksskole, der var blevet oprettet i 1918. I 1973 oprettedes skolens afdeling i Aalborg. Indtil 1969 uddannede DB udelukkende bibliotekarer til folkebibliotekerne (sektion I). Fra 1969 udvidede DB sin undervisning med en linje rettet imod forskningsbiblioteker (sektion II). I 1985 blev de to linjer slået sammen til fællesuddannelsen. I 1998 fik skolen universitetsstatus, og i 2001 blev de to første professorer udnævnt. I 2004 forsvaredes den første ph.d. i biblioteks- og informationsvidenskab – og i 2006 den første doktorgrad.

Navnet Danmarks Biblioteksskole ændredes i maj 2010 til Det Informationsvidenskabelige Akademi som følge af, at IVA også har andre aktiviteter end bibliotekaruddannelsen.

Rektorer gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Skolen uddanner bachelorer, bibliotekar D.B.er, kandidater og ph.d.er – og udbyder endvidere en række diplom- og masteruddannelser samt efteruddannelseskurser.

I 2008 blev den tre-årige bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling revideret, og fokus ligger nu på videndesign og vidensmedier. De studerende undervises blandt andet i medieteori, vidensformer, vidensorganisation, informationsarkitektur, informationssøgning, formidling, kultur, kommunikation, læring, videnstyring og brugeradfærd. Som studerende er det endvidere muligt at tone sin uddannelse inden for forskellige retninger, fx medier, kultur og informationsarkitektur.

Den to-årige kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling blev ligeledes revideret i 2008 med nye muligheder for valg af konstituerende og frie moduler. De konstituerende moduler tager afsæt i skolens tre forskningsprogrammer mens de frie moduler i højere grad udbydes i relation til specifikke forskningsfelter og har karakter af videnskabeligt værksted. Det er også muligt at tone sin uddannelse på kandidatuddannelsen – evt. videreføre sin toning fra bachelorstudiet – med henblik på en efterfølgende forskerkarriere eller karriere inden for organisationer i det private eller offentlige. Der undervises bl.a. i informationsvidenskabens teorier og metoder, informationsarkitektur, kommunikation i organisationer, informationsadfærd og systemdesign i organisationer, videnstyring, praksisforskning og videnskabelse, sprogvidenskab samt interaktionsdesign og evaluering.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Forskningen på Det Informationsvidenskabelige Akademi er organiseret i seks forskningsstrategiske satsningsområder:

Innovation ved biblioteker[redigér | redigér wikikode]

Forskningen i Innovation ved biblioteker fokuserer på samspillet mellem de organisationsinterne og organisationseksterne processer, strukturer og funktioner og samspillets betydning for organisationsudviklingen.

Forskningsanalyse[redigér | redigér wikikode]

Satsningsområdet Forskningsanalyse vedrører analyse, måling og evaluering i relation til kunstnerisk, humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskning.

Informationssystemer og interaktionsdesign[redigér | redigér wikikode]

Satsningsområdet Informationssystemer og interaktionsdesign fokuserer på systemudvikling og vedrører de aktiviteter, processer og oplevelser, der sker i interaktionen mellem brugere (individ/gruppe), information og et givent informationssystem i en given kontekst – det være sig digital eller fysisk, offentlig eller privat.

Informationskompetence[redigér | redigér wikikode]

Satsningsområdet Informationskompetence skal forstås bredt som en samlebetegnelse for de aktiviteter, processer og konkrete kompetencer, der indgår i og påvirker individers og gruppers vidensorganisering, informationssøgning og læring – i en hverdags-, studie- eller arbejdsrelateret sammenhæng.

Kulturformidling[redigér | redigér wikikode]

Kulturformidling er en samlebetegnelse, som i sin bredeste betydning fokuserer på forskning inden for kulturinstitutionernes organisering og virke såvel som deres politiske vilkår, f.eks. på den ene side en forskydning hen imod et stigende ABM-samarbejde og, på den anden side, kultur og kulturarv som udtryk for identitets- og værdipolitiske spørgsmål.

Videns- og Informationsteori[redigér | redigér wikikode]

Viden og information er begreber, der er konstituerende både for biblioteks- og informationsvidenskaben specielt og for det senmoderne samfund generelt (undertiden også kaldet netop informationssamfundet eller videnssamfundet). Dette satsningsområde forsøger at afdække hvad der accepteres og betegnes rent faktisk som information og hvad der accepteres og betegnes som viden i forskellige virkelighedsområder.

Samarbejdsaftaler med andre universiteter og højere læreanstalter[redigér | redigér wikikode]

  • Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA underskrev i 2008 en samarbejdsaftale med Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. [1] [2]
  • Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA underskrev en samarbejdsaftale med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. [1] [3]
  • Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA underskrev i 2009 en samarbejdsaftale med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. [1] [4]
  • Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA underskrev i 2009 en samarbejdsaftale med School of Information Management på Universitet i Wuhan i Kina. [1] [5]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Referencer

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Alstrup, Erik (1988). Mål og med ved Biblioteksskolen. Faglitteraturen i BDI-grunduddannelsen 1985-88 i: Bøger Biblioteker Mennesker. Et nordisk Festskrift tilegnet Torben Nielsen, Universitetsbiblioteket i København. København: Det kongelige Bibliotek. (Side 341-65).
  • Andersen, Axel & Munch-Petersen, Erland (red.). (1983). Biblioteket : Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 16). ISBN 87-7415-140-1 Indhold.
  • Betænkning om de bibliotekariske uddannelser afgivet af det af ministeren for kulturelle anliggender den 23. august 1971 nedsatte udvalg. København: 1973. (Betænkning nr. 671). Elektronisk version: http://www.statensnet.dk/betaenkninger/vis.cgi?nummer=0671-1973
  • Harbo, Ole (1993). Hvor skal Danmarks Biblioteksskole gå hen? : redegørelse for Danmarks Biblioteksskoles strukturforslag. København : Danmarks Biblioteksskole. (18 blade)
  • Harbo, Ole (1998). The education of library and information professionals in Denmark. IN: Harbo, O. & Pors, N.O. (eds). Education for librarianship in the nordic countries. London: Mansell (pp. 1-32).
  • Ingwersen, Peter (1994). The human approach to information science and management: The framework and prospects underlying the new Danish MSC program. Journal of Information Science, 20(3), 197-208.
  • Iversen, Mogens (1982): Bibliotekaruddannelserne i Danmark. G.E.C.Gad. Danmarks Biblioteksskoles Skrifter Nr.15.
  • Iversen, Mogens (1991). Erik Allerslev og bibliotekaruddannelsen. I: Erik Allerslev Jensen. Festskrift i anledning af 80 års dagen den 22. maj 1991. Redigeret af Morten Laursen Vig, Jes Petersen og Morten Hein. København : Statens bibliotekstjeneste. (Side 35-39).
  • Kajberg, Leif (1988). The Royal School of Librarianship in Denmark. Journal of Education for Library and Information Science, 29(2), 145-150.
  • Lund, Søren F. (1990). Biblioteksskolens flugt over plankeværket. Biblioteksarbejde, nr. 29, 17-31. http://www.biblioteksarbejde.dk/art/BA29/lund(1990).pdf

Koordinater: 55° 39′ 22,47″ N, 12° 35′ 55,63″ Ø