Det internationale Fredskontor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 16. mar. 2015, 19:27 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilføjet commons og logo)
Nobels fredspris
1910

Det internationale Fredskontor (International Peace Bureau, i begyndelsen Permanent International Peace Bureau) er en paraplyorganisation for nationale fredsbevægelser, stiftet i 1891-1892.

I 1800-tallet dannedes i mange europæiske lande og i USA fredsorganisationer, som internationalt mødtes til verdensfredskongresser. Det internationale Fredskontor blev dannet for at koordinere og understøtte de nationale fredsorganisationer og arrangere verdenskongresserne.

Fredskontorets første præsident var danskeren Fredrik Bajer. Første generalsekretær var schweizeren Élie Ducommun, der senere blev afløst af Albert Gobat, ligeledes fra Schweiz. Alle tre og fredskontoret selv var blandt de første modtagere af Nobels fredspris. I tidens løb har ti andre personer med tilknytning til fredskontoret modtaget fredsprisen.

I de tidlige år tegnede fredskontoret en borgerlig, pacifistisk linje, hvor hovedvægten lå på udviklingen af folkeretten, nedrustning og fredelig bilæggelse af tvister ved forhandling og voldgift efter følgende grundlæggende principper:

1) For staterne gælder samme regler og principper som for det enkelte menneske
2) Ingen har ret til at udøve selvtægt, derfor kan den en stat ikke erklære en anden krig
3) Alle internationale tvistigheder må løses ad rettens vej
4) Alle folkeslag er ligestillede og har ligesom det enkelte menneske ret til lovmæssigt forsvar
5) Erobring skaber ikke rettigheder
6) Befolkningerne har den umistelige og ubetingede ret til selvbestemmelse
7) Staternes selvbestemmelsesret er ukrænkelig

Fredskontoret arbejdede aktivt for oprettelse af Folkeforbundet og Den internationale Domstol. Efter Folkeforbundets etablering efter 1. verdenskrig flyttede fredskontoret i 1924 fra Bern til Geneve, hvor Folkeforbundet havde sæde.

Fredsbevægelserne havde svært ved at gøre sig gældende over for mellemkrigsårenes totalitære systemer og nationalisme, men fredskontoret kunne dog udføre visse aktiviteter indtil krigsudbruddet i 1939, og i 1950 opløstes fredskontoret helt.

Efter mange organisatoriske komplikationer retableredes fredskontoret i 1964 på grundlag af en international forbindelseskomité af fredsbevægelser, som havde overtaget fredskontorets aktiver.

Fredskontorets dagsorden har siden været spørgsmål som Vietnam-krigen, retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde, nedrustningsarbejdet i FN, atomar nedrustning, ikke-spredning og afskaffelse af atomvåben, modstand mod fremmede militære baser, Golf-krigen, våbenhandel, kvinder og fred, og international konfliktforebyggelse og -løsning.

Fredskontorets medlemstal er siden retableringen steget fra 17 til 282 organisationer i 70 lande.

Fredskontorets nuværende præsident (fra 2006) er svenskeren Tomas Magnusson. Generalsekretær (fra 1990) er briten Colin Archer.

Eksterne henvisninger