Det lange 19. århundrede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Det lange 19. århundrede eller Den borgerlige tidsalder er den betegnelse man af og til finder anvendt om perioden i europæisk historie fra 1789-1914. Perioden tager sit udgangspunkt i den franske revolution hvor det parisiske borgerskab afskaffede monarkiet, og den slutter ved indgangen til første verdenskrig, en periode der indledte et alvorligt tilbageslag for den borgerligt-liberale ide om frihed og demokrati.

Betegnelsen "det lange 19. århundrede" er opfundet af den britiske historiker Eric Hobsbawm, der i sine tre bøger The Age of Revolution : Europe 1789-1848, The Age of Capital : Europe 1848-1875, og The Age of Empire (book)|The Age of Empire : Europe 1875-1914 har beskrevet perioden.