Det palæstinensiske folk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Palæstinensere
Bethlehengirlsintraditionaldresspre1918.jpg
To piger fra Bethlehem, 1918.
Antal og fordeling
Antal i alt 10.574.521 (anslået)
Mellemøsten:
* Jordan Jordan 6.000.000
* Palæstina Palæstina ca. 3.760.000 [1]
* Palæstina Vestbredden ca. 2.345.000 [1]
* Gaza-striben ca. 1.416.000 [1]
* Israel Israel: 1.318.000
* Syrien Syrien: 434.896
* Libanon Libanon: 405.425
* Saudi-Arabien Saudi Arabien: 280.245
* Forenede Arabiske Emirater Forenede Arabiske Emirater: 170.000
* Qatar Qatar: 100.000
* Egypten Egypten: 70.245
* Irak Irak: 57.000 [2]
* Kuwait Kuwait: 50.000
* Yemen Yemen: 24.000
Latinamerika:
* Brasilien Brasilien: 50.000 [3]
* Chile Chile: 500.000 [3]
* Colombia Colombia: 12.000 [3]
* El Salvador El Salvador: 70.000 [4]
* Guatemala Guatemala: 1.400 [3]
* Honduras Honduras: 54.000 [3]
* Mexico Mexico: 120.000
* Peru Peru: 15.000
Øvrige verden:
* Australien Australien: 15.000
* Canada Canada: 50.975 [5]
* Libyen Libyen: 44.000
* Pakistan Pakistan: 8.500
* Storbritannien Storbritannien: 20.000 [6]
* Sverige Sverige: 7.000 [7]
* Tyskland Tyskland: 80.000 [6]
* USA USA: 200.000
Etnografi
Race: Semitisk,
Sprog: Palæstinensisk Arabisk
Oprindeligt kananæisk, senere aramæisk, desuden hebræisk, arabisk, engelsk og spansk
Religion: Hovedsagelig Sunni-islam, betydelig kristen minoritet, andre
Levevis: Nomader
Udbredelse
Medieval Arab Palestine.jpg
Et kort over Palæstina, som beskrevet af arabiske geografer i middelalderen, med Jund Filastin[8]


Det palæstinensiske folk (arabisk: الشعب الفلسطيني, ash-sha`b al-filasTīni), Palæstinensere (arabisk: الفلسطينيون, al-filasTīnīyyūn), eller Palæstinensiske arabere (arabisk: العرب الفلسطينيون, al-`arab al-filasTīnīyyūn) er betegnelser, som bruges til at referere til et arabisk-talende folk, hvis familie stammer fra Palæstina.

Den samlede palæstinensiske befolkning i verden anslås at være mellem 10 og 11 millioner, over halvdelen af hvilke er statsløse, dvs. mangler statsborgerskab i noget land.[9] Palæstinenserne er fortrinsvis sunnitter, endskønt der findes et betydeligt kristen mindretal, såvel som mindre trosretninger. Den første gang betegnelsen palæstinenser anvendtes i større udstrækning, som et endonym for at referere til et nationalt koncept, var før udbruddet af 1.verdenskrig[10] og det første krav om national uafhængighed blev fremsat af den syrisk-Palæstinensiske Kongres den 21. september 1921.[11] Efter den palæstinensiske exodus i 1948, og i endnu højere grad efter palæstinensiske exodus i 1967, kom termen til at betyde ikke bare oprindelsesstedet, men en følelse af fælles fortid og fremtid, i form af en palæstinensisk nationalstat.[10]

Omkring halvdelen af alle palæstinensere lever fortsat i Israel, Vestbredden,Gaza-striben og Østjerusalem.[i] Den anden halvdel, en stor del af hvilke er flygtninge, bor andre steder, i forskellige egne af verden (Se Den palæstinensiske diaspora)

Det palæstinensiske folk under eet, er repræsenteret i det internationale samfund af Den Palæstinensiske Frihedsorganisation(PLO).[12] Det palæstinensiske selvstyre, officielt etableret som resultat af the Oslo-aftalen, er en midlertidig administrativ enhed som er nominelt ansvarlig for regeringsudøvelsen i de palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden og i Gaza-striben.

Andel af palæstinensere som lever uden for Vestbredden og Gaza-striben

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Palæstina.

Det græske toponym: Palaistinê (Παλαιστίνη), med hvilket det arabiske: Filastin (فلسطين) er beslægtet, optræder første gang i den ioniske digter Herodots værker fra midten af det 5. århundrede før kristus, hvor det referer til[13] kystlandet fra Fønikien ned til Egypten.[14] Herodot bruger også termen som et etnonym, som når han taler om 'Syrerne fra Palæstina' eller 'Palæstinensisk-Syrere',[15] en etnisk amorf gruppe han skelner fra fønikerne.[16] Ordet kan sammenlignes med et væld af etnonymer som anvendes i de semitiske sprog, Old-egyptisk : Prst, Assyrisk: Palastu, og det Old Hebræiske: Plishtim, det sidste brugt i Bibelen til at beskrive Filistrene.[17]

Romerne populariserede ordet Palæstina efter den tredje jødisk-romerske krig, da majoriteten af den jødiske overklasse blev eksileret fra landet efter den romerske sejr. Provinsen blev nu omdøbt fra Iudaea til Syria Palaestina og Jerusalem til Aelia Capitolina. Dette var et forsøg på på at fjerne den jødiske forbindelse til landet, både af navn og af gavn.[18]

Det arabiske ord Filastin er blevet brugt til at referere til området, lige siden arabiske geografer i Middelalderen adopterede det græske navn. Filastini (فلسطيني), afledt fra den latiniserede græske betegnelse Palaestina (Παλαιστίνη), ser ud til at have været brugt som et adjektivisk navneord i regionen så tidligt som i det 7. århundrede (f.eks:"Abdallah b. Muhayriz al-Jumahi al-Filastini" var navnet på en asket, som levede i Jerusalem og døde i det tidlige 7-hundredetal. [19]

Nablus by i 1800-tallet

Under den britiske mandatperiode, blev ordet "Palæstinenser" brugt til at referere til alle folk, som boede dér, uanset deres religion eller etnicitet, og de som fik statsborgerskab af Mandat-myndighederne blev tildelt "Palæstinensisk statsborgerskab".[20] Efter etableringen i 1948 af et nationalt hjemland for det jødiske folk, er brugen af ordene "Palæstina" og "Palæstinenser" af palæstinensiske jøder stort set blevet droppet. Den engelsksprogede avis The Palestine Post for eksempel, som siden 1932 primært tjente det jødiske samfund i mandatområdet, ændrede sit navn i 1950 til The Jerusalem Post. Jøder i Israel og på Vestbredden identificerer sig i dag generelt som israelere. Arabiske indbyggere i Israel identificerer sig som israelere og/eller palæstinesere og/eller arabere.[21]

Saladin's Falk: Våbenskjold og emblem for Palæstina ogDet palæstinensiske selvstyre

Palæstinensisk sprog[redigér | redigér wikikode]

Palæstinensisk arabisk er en talt arabisk dialekt, som er specifik for palæstinensere, og det er en undergruppe af den bredere levantinske arabiske dialekt. Det har tre primære sub-variationer, og for at skelne mellem dem, bruges udatlen af qāf som en shibboleth. I de fleste byer er det et guteralt stop; i mindre landsbyer og på landet er det et pharyngealized k (en karakteristika unik for palæstinensisk arabisk); og i det aller sydligste område er det et g, som f.ex hos beduinerne. I flere landsbyer i Galilæa (f.eks. Maghār), og specielt men ikke kun blandt druserne udtales qāf faktisk som i klassisk arabisk.

Barbara McKean Parmenter har gjort opmærksom på, at araberne i Palæstina har bevaret de oprindelige semitiske stednavne som er nævnt i Bibelen for de steder, som blev dokumenteret af den amerikanske arkæolog Edward Robinson i begyndelsen af det 20. århundrede.[22]

Palæstinensiske organisationer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 'Palestinians grow by a million in decade', Jerusalem Post, 9. februar, 2008
    "208,000 Palestinians were counted in east Jerusalem ... 2.345 million in the West Bank and East Jerusalem, and 1.416 million in Gaza"
  2. Factsheet: Palestinian Refugees in Iraq
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 Joshua Project – Arab, Palestinian Ethnic People in all Countries
  4. El Salvador's Palestinian connection
  5. 2006 Census of Canada
  6. 6,0 6,1 The Palestinian Diaspora in Europe
  7. Immigrantinstitutet i Sverige
  8. www.mideastweb.org - fremhævet i gråt
  9. Abbas Shiblak (2005). "Reflections on the Palestinian Diaspora in Europe". The Palestinian Diaspora in Europe: Challenges of Dual Identity and Adaptation (Institute of Jerusalem Studies). ISBN 9950315042. http://www.rsc.ox.ac.uk/PDFs/Shiblak.pdf. 
  10. 10,0 10,1 "Palestine". Encyclopædia Britannica. 2007. http://www.britannica.com/eb/article-45075. Hentet 2007-08-29. 
  11. Porath, 1974, p. 117.
  12. "Who Represents the Palestinians Officially Before the World Community?". Institute for Middle East Understanding. 2006–2007. http://imeu.net/news/article0046.shtml. Hentet 2007-07-27. 
  13. With the exception of Bks. 1, 105; 3.91.1, and 4.39, 2.
  14. Herodotus describes its scope in the Fifth Satrapy of the Perthians as follows: "From the town of Posidium, [...] on the border between Cilicia and Syria, as far as Egypt – omitting Arabian territory, which was free of tax, came 350 talents. This province contains the whole of Phoenicia and that part of Syria which is called Palestine, and Cyprus. This is the fifth Satrapy." (from Herodotus Book 3, 8th logos).
  15. Herodotus, The Histories, Bks. 2, 104: 3.5.
  16. Kasher, 1990, p. 15.
  17. Plesheth, (from the root palash or falash) was a general Semitic-language term meaning "rolling and spreading" or "migratory". It referred to the Philistines' invasion and conquest of the coast from the sea (see Sea Peoples).
  18. Lehmann, Clayton Miles (May-September 1998). "Palestine: History: 135–337: Syria Palaestina and the Tetrarchy". The On-line Encyclopedia of the Roman Provinces. University of South Dakota. http://www.usd.edu/erp/Palestine/history.htm#135-337. Hentet 2006-07-19. 
  19. Michael Lecker. "On the burial of martyrs". Tokyo University. http://www.l.u-tokyo.ac.jp/IAS/HP-e2/eventreports/Lecker.html. :"For example, "Abdallah b. Muhayriz al-Jumahi al-Filastini" was the name of an ascetic who lived in Jerusalem and died in the early 700s.) See also: Palestine Under the Arab Caliphs.
  20. Government of the United Kingdom (December 31, 1930). REPORT by His Majesty's Government in the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland to the Council of the League of Nations on the Administration of PALESTINE AND TRANS-JORDAN FOR THE YEAR 1930. League of Nations. http://domino.un.org/UNISPAL.NSF/a47250072a3dd7950525672400783bde/c2feff7b90a24815052565e6004e5630!OpenDocument. Hentet 2007-05-29. 
  21. Isabel Kershner (8 February 2007). "Noted Arab citizens call on Israel to shed Jewish identity". International Herald Tribune. http://www.iht.com/articles/2007/02/08/africa/web.0208israel.php. Hentet 2007-01-08. 
  22. Parmenter, 1994, p. 11.