Diagnose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose.

At stille en diagnose består i bestemmelse af en sygdoms art.[1] Ordet diagnose stammer oprindelig fra græsk. Dia betyder gennem, og gnosis betyder kundskab. Diagnose betyder altså, at man har gennemskuet noget og fået kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn, som lægen selv observerer, og de symptomer, som patienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser, som anvendes til at udelukke diagnoser (differentialdiagnostik) og underbygge diagnosen.

En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede, for at en diagnose kan stilles. Sygdomme kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.

Siden Hippocrates har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunnet begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager (ætiologi).

Hvem må stille en diagnose[redigér | redigér wikikode]

At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk, sundhedsfaglig sagkundskab. Derfor er det traditionelt kun læger, der kan stille diagnoser, om end psykiatriske diagnoser også kan stilles af psykologer med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer) i et af de kliniske specialer (f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri, psykoterapi)[2][3][4].

Tilsvarende er det også kun læger og psykologer, der kan ændre eller borttage diagnoser - faggrupper som f.eks. socialrådgivere er ikke berettigede til hverken at stille, ændre eller borttage diagnoser. Såfremt man uden adkomst alligevel gør dette som myndighedsperson, kan man retsforfølges efter Straffelovens §146, som hjemler op til 6 års fængsel[5].

Noter[redigér | redigér wikikode]