Didrik Arup Seip

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Didrik Arup Seip

Personlig information
Født 31. august 1884 Rediger på Wikidata
Hobøl, Norge Rediger på Wikidata
Død 3. maj 1963 (78 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Bopæl Kopervik, Stavanger, Åseral, Engelsviken, Oslo Rediger på Wikidata
Søskende Hans Seip,
Kathrine Seip Rediger på Wikidata
Barn Katrine Seip Førland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Stavanger katedralskole Rediger på Wikidata
Medlem af Bymålslaget,
Norsk språknemnd (1952-1955),
Videnskabernes Selskab,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Administrasjonsrådet med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Sprogforsker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Arbejdssted Oslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Gunnerusmedaljen (1959),
Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1932),
Æresdoktor ved Københavns Universitet,
Sankt Olavs Orden Rediger på Wikidata
Fængslet i Sachsenhausen, Møllergata 19, Grini Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Didrik Arup Seip (født 31. august 1884, død 3. maj 1963) var en norsk sprogforsker. Han var professor i norsk riksmål og senere i nordisk sprogvidenskab ved Universitetet i Oslo. Han var universitetets rektor i perioden 1937-41.

Mest kendt i offentligheden er Seip nok for sin rolle under anden verdenskrig. Han blev efter besættelsen medlem af en midlertidig regering, men i 1941 blev han afsat fra sin universitetspost og arresteret. Han kom herefter til at sidde først i det norske fængsel Grini og senere i koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Johan Bernhard Hjort og dennes familie fik imidlertid udvirket, at han kom ud herfra og i stedet blev civilinterneret i Tyskland. Hjort og Seip lagde derefter en stor indsats i at indsamle oplysninger om skandinaviske fanger i Tyskland, og disse oplysninger kom til at danne grundlag for den store aktion med at befri fangerne med de hvide busser.

Forskningsmæssigt arbejdede Seip med udgivelsen af blandt andet en videnskabelig udgave af Henrik Ibsens samlede værker samt af Henrik Wergelands skrifter. Dertil kommer, at han skrev om norsk sproghistorie og i den forbindelse stod som fortaler for riksmål frem for nynorsk.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • John Tuneld (1904-1982): Didrik Arup Seip : en bibliografi. Bymålslaget. Oslo, 1981.