Diplodocider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Diplodocid)
Diplodocider
Afstøbning af skelet fra Diplodocus carnegii på Berlin Hauptbahnhof.
Afstøbning af skelet fra Diplodocus carnegiiBerlin Hauptbahnhof.
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden †Dinosauria (Dinosaurer)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
OverfamilieDiplodocoidea
Familie †Diplodocidae
Slægter
Hjælp til læsning af taksobokse

Diplodociderne (Diplodocidae) var en familie af dinosaurer blandt sauropoderne. Den omfatter nogle af de længste dyr, der nogensinde har gået på Jorden, inklusive Diplodocus og Supersaurus, hvoraf flere muligvis har nået længder helt op mod 34 m.[2][3] De har navn efter de to rækker af V-formede udvækster på undersiden af halens ryghvirvler (fra græsk "diploos" = dobbelt, "dokos" = bjælke).[4]

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Kunstners fortolkning af en Diplodocus, afbildet med pigge på ryggens midtlinje.

Diplodociderne var store, men sammenlignet med titanosaurerne og brachiosaurerne, var de relativt slanke men ekstremt lange. De havde korte ben, hvilket gjorde dem til "gravhunden" blandt de store dinosaurer. Deres bagben var længere end forbenene, hvilket har givet dem en særegen nedadgående kurve mod nakken.

Deres halse var også meget lange. Ifølge moderne computersimuleringer har de muligvis ikke været i stand til at løfte hovedet på samme måde som andre sauropoder. Disse simuleringer tager dog ikke ryghvirvlernes brusk med i beregningerne, og brusken har sandsynligvis givet større bevægelsesfrihed. I stedet for at nå op i træerne har de muligvis brugt deres lange hals til at kunne nå ud til et større område. De kan også have brugt deres hals til at nå ind i tæt nåleskov eller henover marskområder.

Deres hoved var lille ligesom hos andre sauropoder, med små næseåbninger på toppen af kraniet, selvom selve næseborene kan have siddet tæt på snudespidsen.[5] De havde kun tænder i den forreste del af munden, og disse har været små og spidse. De har sandsynligvis brugt deres tænder til at bide føden af inden den blev slugt uden at blive tygget, og brugt gastrolitter (sten i maven) til at nedbryde plantefibrene, ligesom mange moderne fugle gør der.

Diplodocidernes hoved er ofte blevet afbildet med næseborene på toppen af hovedet, som følge af åbningernes placering i kraniet. Der har været teorier om, at de derfor har haft en snabel.[6] Et studie fra 2006 sluttede, at der ikke var nogle neuroanatomiske beviser for, at de skulle have haft en snabel.[7] Studiet fremhævede, at ansigtsnerven i et dyr med en snabel, som eksempelvis en elefant, er større, da den innerverer med snablen. Ansigtsnerven på diplodociderne er derimod meget små. Studier af Lawrence Witmer (2001) indikerede at selvom næsehullerne i kraniet sidder oven på hovedet, så har næseborene i kødet siddet længere nede på snuden.[8]

Diplodocider havde en lang pisk-agtig hale, der var tyk i den ene ende og blev tyndere ud mod spidsen. Computersimuleringer har vist, at diplodociderne nemt kan have slået med deres haler som en tyrepisk. Dette kunne generere et kraftigt smæld på over 200 decibel, der kan have været brugt i forbindelse med parringsritualer eller til at skræmme rovdyr væk. Der er indicier som understøtter denne teori; et antal diplodocider er blevet fundet med en sammenvokset eller ødelagt halehvirvel, hvilket kan have være et resultat af at slå med halen.[9]

Klassificering[redigér | rediger kildetekst]

Kladogram for Diplodocid efter Tschopp, Mateus og Benson (2015).[10]

Diplodocidae

Amphicoelias altus




Apatosaurinae

Unavngivne arter





Apatosaurus ajax



Apatosaurus louisae





Brontosaurus excelsus




Brontosaurus yahnahpin



Brontosaurus parvus







Diplodocinae

Unavngivne arter




Tornieria africana





Supersaurus lourinhanensis



Supersaurus vivianae





Leinkupal laticauda




Galeamopus hayi





Diplodocus carnegii



Diplodocus hallorum





Kaatedocus siberi



Barosaurus lentus











Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Taylor, M.P. (2010). "Sauropod dinosaur research: a historical review." Pp. 361-386 in Moody, R.T.J., Buffetaut, E., Naish, D. and Martill, D.E. (eds.), Dinosaurs and Other Extinct Saurians: A Historical Perspective. London: The Geological Society, Special Publication No. 34.
  2. ^ Lovelace, David M.; Hartman, Scott A.; Wahl, William R. (2007). "Morphology of a specimen of Supersaurus (Dinosauria, Sauropoda) from the Morrison Formation of Wyoming, and a re-evaluation of diplodocid phylogeny". Arquivos do Museu Nacional. 65 (4): 527-544.
  3. ^ Tschopp, E.; Mateus, O.; Benson, R. B. J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. doi:10.7717/peerj.857. PMC 4393826. PMID 25870766.
  4. ^ What is Diplodocidae? Arkiveret 5. maj 2018 hos Wayback Machine www.dinochecker.com. Hentet 5. maj 2018.
  5. ^ Science, 03 Aug 2001: Vol. 293, Issue 5531, pp. 850-853, DOI: 10.1126/science.1062681, Nostril Position in Dinosaurs and Other Vertebrates and Its Significance for Nasal Function, Lawrence M. Witmer
  6. ^ Bakker, Robert T. (1986) The Dinosaur Heresies: New Theories Unlocking the Mystery of the Dinosaurs and their Extinction. New York: Morrow.
  7. ^ Knoll, F.; Galton, P.M.; López-Antoñanzas, R. (2006). "Paleoneurological evidence against a proboscis in the sauropod dinosaur Diplodocus". Geobios. 39 (2): 215-221. doi:10.1016/j.geobios.2004.11.005.
  8. ^ Lawrence M. Witmer; et al. (2001). "Nostril Position in Dinosaurs and other Vertebrates and its Significance for Nasal Function". Science. 293 (5531): 850-853. doi:10.1126/science.1062681. PMID 11486085.
  9. ^ Myhrvold, Nathan P. (1997). "Supersonic sauropods? Tail dynamics in the diplodocids". Paleobiology. 23 (4).
  10. ^ Tschopp, E.; Mateus, O. V.; Benson, R. B. J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. doi:10.7717/peerj.857. PMC 4393826. PMID 25870766.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]