Diskussion:Bashar al-Assad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Denne artikel om Bashar al-Assad lever ikke op til Wikipedias kriterier, fordi artiklen præsenterer et billede af Assad, som ikke er neutralt, men favoriserer Assad. Det gør den ved at undlade at nævne Bashar al-Assads ansvar i den borgerkrig, der i dag har kostet flere end 200.000 mennesker livet. Den nævner ikke noget om, hvilke metoder, al-Assads regime benytter, og den nævner ikke noget om, at han i det internationale samfund ikke anerkendes som Syriens legitime præsident af en lang række lande. Herunder Danmark. Ejheller nævner den hans medvirken til muliggørelsen af dannelsen af ISIL ved at løslade en række af de centrale skikkelser i bevægelsen. Ved i stedet at fokusere på, at Assad har en uddannelse, kan tale et par sprog og har en kone, som han går på shopping, med er portrættet snarere udtryk for hvidvaskende propaganda, end det er udtryk for den objektive viden, som Wikipedia er sat i verden for at fremme. Der sidder et pro-Assad-mindretal i Danmark, som overvåger siden her, og som nidkært sørger for at redigere enhver kritik af Assad. Men der er en overvældende mængde troværdige vidnesbyrd, som kunne citeres - herunder FN, Amnesty International, International Crisis Group, Røde Kors, danske diplomater osv. Jeg vil derfor anmode om, at siden låses mod manipulation og dernæst gennemskrives på en mere nuanceret måde, end det pt. er tilfældet.(skrev Morten.n.christensen 27. nov 2014, 07:11‎ (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej, jeg kan se du har været inde at redigere lidt i artiklen, og du er meget velkommen til at fortsætte, og skrive om de problematikker du påpeger, - men vær opmærksom på at det i forbindelse med politiske emner er ekstra vigtigt at anføre kilder til teksten. Jeg ser ikke lige nogen indikationer på nogen Assadvenlig overvågning af artiklen, men der har været et par tilbagerulninger af udokumenterede tilføjelser og personlige kommentarer - Nico (diskussion) 27. nov 2014, 07:47 (CET)
Det er helt uacceptabelt for Wikipedias neutralitetsprincip, at komme med beskyldninger om, at en person (uanset hvem) skal være ansvarlig for en hel krig med mange parter, og så uden at anvende en eneste kilde(!). Wikipedia er en fri, neutral og uafhængig encyklopædi - ikke en blog om, hvad man selv mener om en præsident. Det er vi nødt til at fastholde. 46.21.99.29 13. dec 2014, 19:23 (CET)