Diskussion:Danmark-Norge/Arkiv 1

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Danmark-Norge. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Ingen overskrift

Uden at antyde at artiklen indeholder urigtigheder, vil jeg mene at man let kan få et skævt indtryk af nordmændenes rolle i den dansk-norske flåde. Der var uden tvivl mange norske blandt flådens mandskab, men søofficersuddannelsen var vistnok i praksis åben for officerssønner (som i meget ung alder gik i faderens fodspor som kadetter). De samme navne (Bille, Krieger, osv.) går hele tiden igen.

At gøre Niels Juel til en slags nordmand er betænkeligt. Han synes ikke at have været norsk af afstamning; men moderen var (tilfældigvis) i Christiania da hun barslede med ham. Derimod var Tordenskjold norsk; men hans karriere var helt eksceptionel.

Sebastjan 30. juni 2005 kl. 08:25 (CEST)

Hvad hed en person fra Danmark-Norge? En dansk-nordmand, eller? 83.91.110.121 21. feb 2006 kl. 12:08 (CET)

Begrebet Danmark-Norge er en politisk betegnelse, men landene blev set som to lande, men med en fælles konge. Så folk fra Danmark blev betegenet som danskere, og Norges befolkning som nordmænd. Kasper Holl 23. feb 2006 kl. 21.11 (CET)

Hvad var Hans Egede så, Dansk eller norsk ? Jeg har skrevet dansk-norsk.--Lena Dyrdal Andersen 16. maj 2010, 16:51 (CEST)

Hans far var dansk født, moderen norsk født, så han har vel følt sig som lidt af hvert. Af fødsel var han nordmand men undersåt under en dansk konge, hvis overherredømme han støttede sig til i sin virksomhed. Måske var han blot så stor, at han rækker til både dansk og norsk anerkendelse. Måske var han først og fremmest kristen og missionær. Folk, der har et ben i hver lejr, føler sig ofte som lidt af hvert.--Rmir2 16. maj 2010, 18:50 (CEST)

Undersøgelser har vist at hvis den ene af forældrene er dansker og barnet vokser op i Danmark så er der ingen forskel på danskheden. Så jeg tror at han var meget norsk. Jeg mener at have set at historikere bruger ordet dansk-norsk om personer og andet fra den tid. Hvis man har gjort noget andet vil jeg sige at man måske har været lidt nationalistisk? Det er fint at bruge dansk-norsk fordi det giver opmærksomhed til det faktum at der var et rige der hed Danmark-NOrge på den tid og det betød en hel del for mange ting op til idag. F.eks. øerne i Nordatlanten. Så tjah. Hans Egede. han var vel nordmand men det at han boede i Danmark-Norge var vigtigt. Altså var han dansk-norsk. Så Kasper Holl har ret i at det har været sådan men sådan behøver det ikke at fortsætte med at være.--Lena Dyrdal Andersen 17. maj 2010, 00:44 (CEST)

Jeg er enig med dig i dine synspunkter.--Rmir2 17. maj 2010, 11:37 (CEST)

Magnus Lagabøtes lov

Jeg aner ikke om bemærkningen på siden er rigtig eller ej, men det hører med til billedet, at Danmark og Norge forhandlede i over 100 år om hvordan man skulle dele boet arkivmæssigt efter den gamle unionsstat. Det er vist mindre end 10-15 år siden at den endelige aftale blev truffet. Valentin 30. maj 2007, 08:40 (CEST)

Norsk sprog

Det kan ikke være rett at skrive, at norsk var et officielt sprog i Danmark-Norge. Norsk sprog gik til grunne som skriftsprog i dansketiden - den norske grundloven av 1814 er skreven på dansk. En normand (der forsøgte, at skrive dansk).

Det overlevde fortsatt som muntlig tale og ble skrevet ned som nynorsk. Det var dette Sverige og Danmark også gjorde, bare noen hundre år tidligere. Egentlig tror jeg ikke at middelnorsk og dansk var så forskjellig i det hele tatt, nynorsk og dansk er ikke mer forskjellige enn at man kan forstå hverandre. Vi ser det i dagens språk at norsk bruker mer å i stedet for o, mer doble konsonanter i steden for konsonant + d (mann/mand, grunnlov/grundlov), mer e i steden for æ og a-endelser på bestemt form substantiv (jenta/jenten, språka/sprogene). Ellers er det mange like ord. Hvordan de siste restene av middelnorsk så ut får vi nok aldri vite - vi var visst litt late her oppe i nord med skrift, men et annet spørsmål er hvorfor færøysk ikke står på listen over offisielle språk. 85.166.11.148 17. nov 2008, 21:41 (CET)

Grøndlandsk

Ville det ikke være rimeligt at tilføje grønlandsk til listen over sprog, eftersom Grønland udgjorde en del af unionen? - Zilvador 3. jul 2009, 11:16 (CEST)

Godt set. Den første grønlandsk-dansk (og latinsk) ordbog stammer endda helt tilbage fra 1750, så jeg har tilføjet grønlandsk til listen. --Saddhiyama 3. jul 2009, 13:10 (CEST)

Kendte dansk-norske personer

Først og fremmest så vil jeg sige at Rmir2 har gjort et godt stykke arbejde med udvidelsen af denne artikel, som omhandler et emne af stor vigtighed for Danmarkshistorien. Og når nu artikelteksten er blevet udvidet så meget så synes jeg godt at vi kan slette listen over "Kendte dansk-norske personer", da den er et levn fra den gamle stub. For det første er den vel egentlig imod vores listepolitik, og for det andet så, som Rmir2 allerede er begyndt på, burde personerne indarbejdes i teksten hvis de virkelig er vigtige at nævne i denne sammenhæng. Forresten så synes jeg også at den blander tingene lidt sammen, f.eks. ved at nævne P.S. Krøyer, som er født generationer efter at personalunionen Danmark-Norge holdt op med at eksistere. --Saddhiyama 11. jul 2009, 10:43 (CEST)

Til: --Saddhiyama: Tak for rosen. Vi er enige om navnelisten. Jeg indskrev de personer, som levede i Unionstiden i teksten (der mangler vist enkelte endnu). Beklageligvis savnes der velegnede billeder til artiklen, hvilket hermed efterlyses.--Rmir2 11. jul 2009, 13:01 (CEST)

Jeg er desværre på "ferie" lige nu indtil omkring midten af næste uge, så jeg har hverken adgang til scanner eller mine bøger, men jeg er godt igang med at indscanne diverse illustrationer fra mit eksemplar af Danmarks Riges Historie (de fleste af resultaterne kan ses her), så jeg vil holde øje med eventuelt brugbare illustrationer i de relevante bind. --Saddhiyama 11. jul 2009, 14:34 (CEST)

Lovende?

Jeg er kommet så langt med omskrivningen af denne artikel, som jeg netop nu finder muligt. En samlet evaluering er vist på tide.--Rmir2 16. jan 2010, 10:37 (CET)

Konger i infoboks

Artiklens infoboks har en liste på 5 konger, og jeg kan ikke umiddelbart se noget kriterie for hvorfor netop disse 5 er blevet valgt. For en udenforstående kunne man nemt misforstå det og tro at der kun var disse 5 konger over Danmark-Norge. Er der nogen der har idéer til en løsning (jeg ville selv foreslå at de slettes helt, evt. med en henvisning til kongerækken)? Og så var Frederik d. 6 i øvrigt kun konge over Danmark-Norge til 1814. --Saddhiyama (diskussion) 17. jun 2012, 16:28 (CEST)

Principielt er jeg enig i din kritik. Dog vil jeg mene, at det rigtige kunne være at medtage alle dansk-norske konger. --Rmir2 (diskussion) 17. jun 2012, 16:50 (CEST)

De manglende konger er nu indsatte, men jeg kan ikke få skabelonen til at vise dem. Hjælp! --Rmir2 (diskussion) 17. jun 2012, 17:13 (CEST)

På skabelonens side {{Infoboks tidligere land}} står der at skabelonen kun skal bruges til den første og den sidste leder, hvis ledertallet overstiger 5.--NivlekDa^Disk. 17. jun 2012, 19:46 (CEST)

Hed ikke Danmark-Norge i samtiden

Bemærkningen i indledningen om, at Danmark-Norge var betegnelsen for staten 1523-1814 er ukorrekt. Landet var kendt som "kron zu Dennemarck", altså den danske krone (på plattysk!), og som fx Uffe Østergård har fremhævet, er Danmark-Norge en betegnelse senere tiders politisk korrekte historikere har hæftet på riget. Så i hvert fald denne formulering bør ændres. Generelt er artiklen lidt tendentiøs i sin fremstilling, hvor fx. det faktum at Norge havde sin egen landslov (Norske Lov) sidestilles med en form for norsk "grundlov". Norge var af praktiske grunde en særskilt enhed i riget, men i praksis jo undergivet Danmark både politisk og kulturelt. Det bør stå klarere i artiklen. --X (diskussion) 27. dec 2012, 12:42 (CET)

Uffe Østergaard er velkendt som en stærkt tendensiøs forsker, som næppe kan betragtes seriøst som historiker, snarere som politisk polemiker (hvilket naturligvis er fair nok, blot er han irrelevant ved historieskrivning).

Kendsgerningen er, at Danmark-Norge var en personalunion (eller realunion) med fælles konge, og dette forhold blev der aldrig rokket ved i hele Danmark-Norges eksistens. Norge var på intet tidspunkt "undergivet Danmark", men alene den fælles konge (der forøvrigt snarere var tysk end dansk) med deres egen statholder og egen overhofret (jvf. Edvard Bull den ældres Norgeshistorie, hvor han forøvrigt også bruger "Danmark-Norge", fx s. 62), og nordmænd havde samme stilling over for kongen med hensyn til karriere og indflydelse. Og jo: sandelig havde Norge hele tiden sin egen grundlov. Ingen dansk lov fik gyldighed i Norge, alle love blev udstedt specielt for dette rige.

Benævnelsen Danmark-Norge har været gængs blandt seriøse historikere (hertil regner jeg ikke hr Østergaard) i såvel Danmark som i Norge allerede siden det 19. århundrede (i hvert fald siden 1875, da Edvard Holm skrev sit berømte værk), muligvis længere tilbage. Tilsvarende omtales de daværende konger i fx Salmonsens Konversationsleksikon som "dansk-norske" og man finder det samme i Biografisk Lexikon. Jeg vover at bestride, at begrebet skyldes "politisk korrekthed", hvilket er et begreb af nyeste dato (ifølge Den danske Ordbog i Danmark først kendt fra 1991).

Så alt i alt kan jeg ikke tage kritikken alvorligt. --Rmir2 (diskussion) 28. dec 2012, 15:00 (CET)

Det var godt nok et voldsomt arrogant svar, og det blokerer jo desværre nok for arbejdet med at forbedre artiklen. At du ikke regner Uffe Ø. for en seriøs historiker må stå for din egen regning, men er ikke relevant i wikipedia sammenhæng. Jeg sagde ikke, at D-N ikke har været anvendt i en længere årrækkke, men at det ikke var kendt i samtiden, hvilket er korrekt. Med "politsk korrekt" mener jeg historikere med fokus på at fremstille forholdet som jævnbyrdigt og nedtone den reelle danske dominans. Dansk fortrængte norsk som skriftsprog, universitetet lå i Danmark, den norske adel blev erstattet af dansk adel og landets elite rekrutteredes overvejende i DK (el. Tyskland). Man kan altid diskutere ordet underordnet, men kendsgerningen er jo, at Norge var klar lillebror i en statsdannelse, hvor Danmark var dominerende. Det forhold bør afspejles langt klarere i artiklen. --X (diskussion) 28. dec 2012, 20:18 (CET)

I 1700-tallet var den gængse (ikke officielle, men i daglig tale) danske betegnelse "Tvillingerigerne", men i moderne brug er den akademiske betegnelse "Danmark-Norge" klart den mest anvendte. Og som historiker er jeg endnu ikke stødt på betegnelsen "Kron zu Dennemarck" i 1700-tals dokumenter. Jeg er ret sikker på at denne betegnelse kun blev anvendt i den tidlige periode, ikke mindst fordi plattysk gik ud af brug, officielt som uofficielt, i det danske regeringssprog i løbet af 1600-tallet. --Saddhiyama (diskussion) 28. dec 2012, 21:50 (CET)

Med al respekt for Uffe Østergård, så er Danmark-Norges historie ikke hans primære speciale og den citerede bog er ikke en monografi om Danmark-Norge. Og vedrørende det officielle navn på den politiske enhed "Danmark-Norge" i hele perioden, så kræver det en ekstraordinær kilde til at underbygge en så ekstraordinær påstand, som at dennes officielle navn i pågældende periode var plattysk. Jeg vil ikke være helt tilfreds med mindre påstanden om den politiske enheds plattyske navn under hele perioden er underbygget af andre mere solide kilder, som f.eks. værket Danmark-Norge 1380-1814 eller Skilsmissen - Dansk og norsk identitet før og efter 1814 eller lignende nyere emnespecifikke værker underbygger påstanden. Indtil da, så synes jeg ikke denne påstand bør figurere i artiklen. --Saddhiyama (diskussion) 29. dec 2012, 01:53 (CET)

Jeg er sikker på, at kilden kan findes i den omfattende faglitteratur han henviser til, men da jeg ikke er i Danmark pt., kan jeg ikke dokumentere det. Så slet hvis du vil. Bemærk dog, at der ikke står i artiklen, at det var statens officielle navn. Problemet mht. navngivning er jo, at statsdannelsen ikke havde et navn, men kongen havde en titel! Vi kan vel under alle omstændigheder blive enige om, at Danmark-Norge er en moderne betegnelse fra slutningen af 1800-tallet, og at det bør nævnes i artiklen, at navnet ikke anvendtes i samtiden? --X (diskussion) 29. dec 2012, 03:15 (CET)

Jeg vil gerne erklære mig enig med Saddhiyama. Det er ret let at finde brugen af udtrykket "Danmark-Norge" i den faglige litteratur såvel på dansk som på norsk (de få oven for omtalte eksempler kan let suppleres). Efter som alle seriøse fagfolk på begge sider af Skagerak anvender dette udtryk, vil jeg mene, at det er solidt fæstet og vel begrundet og at vi klart vil stå os bedst ved at fastholde det. Som Saddhiyama også er inde på, er det plattyske udtryk måske anvendt i nogle få tysk-sprogede dokumenter men har ikke vundet nogensomhelst almindelig anerkendelse.

Det er det rene vås, at Norge var "lillebror" i tvillingeriget. Nordmændene var fuldt på linie med danskerne, deres handel, fiskeri, skibsfart og industri blomstrede, de gjorde karriere i Norge som i Danmark helt på linie med danskere, islændinge, slesvigere og holstenere. Christian 4. nyder fortsat stor popularitet i Norge, fordi han satte en standard. Naturligvis kan man diskutere meget i datidens politik (lige som i vor tids politik), men bortset fra, at nordmændene slap af med deres adel længe før danskerne (heldige var de!), så var der ikke den store forskel, når de naturgivne forhold tages i betragtning. Jeg kender udmærket den ældre norske holdning til Norges stilling i tvillingeriget, men meget har ændret sig i det norske syn på rigsfællesskabet i de sidste hundrede år, og kritikken drejer sig nu om stunder mere om selve skilsmissen end om samlivet.

Artiklen kan utvivlsomt forbedres yderligere. Fx er den "danske" dimension underbetonet, ligeledes forbindelserne med de nordatlantiske rigsdele. Mange enkeltsider af samfundet vil kunne uddybes yderligere. Noget står sig bedst ved omtale i egne artikler (jeg har fx. oversat et par norske artikler om bjergværksdriften), men der er fortsat lang vej igen. --Rmir2 (diskussion) 29. dec 2012, 11:51 (CET)

Diskussionen om navnet har udviklet sig lidt underligt. Det virker som om, I prøver at skyde en stråmand ned. Jeg har på intet tidspunkt argumenteret for, at artiklens navn skulle ændres, det ville være absurd, da D-N er den historiefaglige/historiografiske betegnelse. Det jeg sagde i min indledende post var, at det bør fremgå af indledningen, at D-N ikke var anvendt i samtiden (sådan som det gør nu med min tilføjelse). At rigets kulturelle, administrative og politiske centrum lå i Danmark, der dermed var det dominerende element, er ikke "vås", men et simpelt faktum, som bør fremgå af artiklen. Du har ret i, at Norge stod stærkt økonomisk, men økonomi er ikke alt. Ligeledes er argumentet med landsloven som en "grundlov" problematisk. Det bør som minimum nuanceres. I øjeblikket virker det som om, der er en bestemt pointe omkring rigernes ligestilling, der pinedød skal drives hjem med tolkninger af alenlange uddrag af lovtekster. En mere balanceret tekst med respekt for begge tolkninger (ligestilling og dansk dominans) ville være mere rimelig. --X (diskussion) 31. dec 2012, 21:40 (CET)

Vi er helt enig om, at Danmark-Norge er eftertidens, ikke samtidens benævnelse jvf Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed (1656), hvor han taler om Danmark og Norge og - for lige at skære de ud i pap - inddeler sit værk i to bøger:

Den Første Bogs Første Part forestiller Danmarckis fructbar Herlighed.

Den Første Bogs Anden Part forestillende Norgis fructbar Herlighed

foruden at han taler om Norges Rige. Altså: to riger. Punktum. At nordmændene efter tvillingerigets opløsning følte trang til at lægge afstand til alt dansk og Danmark og udvikle deres selvbevidsthed var vel naturligt. At nordmændene havde særlig svært ved at tilgive adskillelsen fra de gamle norske kolonibesiddelser i nordatlanten er velkendt, men tiderne har ændret synet på mangt og meget (man kan vel i vore antikoloniale og antiimperialistiske tider diskutere, om dette var særlig sympatisk, og kun glæde sig over, at Island blev et eget rige og at både Færøerne og Grønland har fuldt selvstyre og kun ved en personalunion er forbundet med Danmark). Nuvel, det tangerer politik, så lad det ligge. Faktum er, at det gik nordmændene godt i fællesskabets tid, og at landet modnedes til en ny selvstændighed. Man kan passende sammenligne med Finland, der jo gennemgik en modsvarende udvikling. Det taler begge folk til ære, at det gik dem sådan, og det er det, de har vundet omverdenens respekt for.

Tilbage til artiklen: den skal bringe kendsgerninger frem, ikke holde liv i politiske myter. Jeg har gjort et stort arbejde for, at alle udsagn og fakta skulle være dokumenterede. At de ikke støtter gamle myter viser vel blot, at fordommene ikke har plads på wikipedia. hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. jan 2013, 11:19 (CET)

Det mest problematiske afsnit er ikke kildeunderbygget. "Norge var og forblev et selvstændigt rige gennem hele rigsfællesskabet med Danmark. Ganske vist havde Christian 3. lovet at inkorporere Norge som delområde i Danmark, men løftet blev ikke holdt. Norges ubestridte suverænitet var fastlagt ved den enkle kendsgerning, at landet havde sin egen grundlov". Det er meget unuanceret formuleret, og hele afsnittet om Norges stilling i rigsfællesskabet har en uleksikal form og fremstår mere som et partsindlæg i en debat, hvor der lægges en bestemt tolkning ned over læsningen af meget lange uddrag af lovtekster. At Norge af praktiske grunde havde egne love for at dække de mange norske særforhold kan ikke uden videre tages som bevis for, at landet havde sin fulde suveræniet. Hele det afsnit bør efter min opfattelse omarbejdes væsentligt. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at noget ikke nødvendigvis er neutralt, fordi det er kildeunderbygget. Det er også et spørgsmål om kildeudvalg og vægtning af stoffet. Dvs. hvordan teksten samlet set fremstår.--X (diskussion) 2. jan 2013, 14:58 (CET)

Spørgsmålet om statsretslig stilling er først og fremmest et spørgsmål om jura. Derfor er den norske grundlov altafgørende for vurderingen af hele dette spørgsmål. At jeg har valgt at citere Norske Lov så grundigt skyldes, at jeg - modsat historikere - mener, at citater bør være så omfattende, at ordlyden indgår i sin kontekst. Og af Norske Lov kan enhver læse, at Norge var og blev et selvstændigt rige. Derfor er udtalelsen om, at der mangler dokumentation ganske enkelt forkert. Loven er dokumentationen, og den er så tydelig som nogen lov kan blive. Det er velkendt, at spørgsmålet i sin tid gav anledning til megen drøftelse blandt historikere. Min vurdering er, at Bøggild-Andersen suverænt er den, der har vurderet sagen mest sagligt og med en storartet forståelse for, hvad der egentlig skete: Norge modnedes til fornyet og vedvarende selvstændighed (ligesom den danske befolkning modnedes, da adelens tyranni blev brudt ved landboreformerne). Derfor er referencen af netop hans vurdering trukket frem. Det er ikke et partsindlæg, det er ganske enkelt konstateringen af, hvad vores førende historiker i dette emne har sagt samt dokumentation for, at denne vurdering er sagligt underbygget. Vi kan duskutere, om afsnittet fylder for meget netop nu, men i takt med, at fremstillingen udvides med nye afsnit om denne Norges storartede evne til at udnytte de forhåndenværende muligheder i rigsfællesskabet, vil afsnittet om Norges stilling veje mindre i artiklen - men det bliver afsnittets betydning bestemt ikke mindre vigtigt af. Jeg kan anbefale at læse Danmark-Norge 1-4 (udgivet 1997-98) samt anmeldelser af dette værk fx i Jyske Samlinger 1999 s. 344-364 samt Knut Mykland: "Firehundredaarig natten" (Historisk Tidsskrift 15-1, s. 225-237) hvor vurderingen af Norge er ganske anderledes end i ældre norsk historieskrivning, så vil du kunne se, at artiklen forsøger at undgå politisk betingede vurderinger og holde sig til objektive kendsgerninger, og det er netop wikipedias opgave. hilsen --Rmir2 (diskussion) 2. jan 2013, 18:28 (CET)

Okay, hvis du er jurist (el. meget juridisk fokuseret), forklarer det en del. Jurister har det jo med at se meget formalistisk på sagerne. Jeg ved ikke, hvad vi gør med artiklen, når vi kun er to, der diskuterer den. Jeg vil gerne undgå en redigeringskrig, men mener fortsat, at et par afsnit er for tendentiøse og unuancerede og kan ikke acceptere den nuværende udformning. Samt at det sidste afsnit derudover er uleksikalt skrevet. Desuden mangler artiklen en indledning, der ridser hovedtrækkene i rigernes forhold op.

Jeg vil nu mene, at netop Bøggild-Andersen dokumenterer, at der var to konkurrerende opfattelser af den statsretlige situation: Kongenslægtens og rigsrådets. Faktum er jo, at det danske rigsråd fungerede som rigets råd og også tog beslutninger med gyldighed for Norge. Suverænitet kan deles i faktisk suverænitet og formel suverænitet. For mig er den faktiske suverænitet klart den mest interessante, når man skriver en historisk artikel. Dvs. suverænitet set som et politisk begreb. I din formulering bør det som minimum præciseres, at du udtrykker dig om formel suverænitet. Et land der ikke har egen regering har ikke sin fulde reelle suverænitet i behold. Endelig: Lad nu værre med at være så pokkers arrogant og antyde, at min holdning skyldes uvidenhed. Jeg er historieuddannet og har læst den relevante faglitteratur. Jeg har bare en anden opfattelse af problemstillingen end du.--X (diskussion) 2. jan 2013, 23:02 (CET)

Vi er heldigvis enige om, at en redigeringskrig er uønskelig, så vi må diskutere os til rette. Lad os bare starte i et hjørne: giv mig nogle konkrete eksempler på love eller beslutninger, som rigsrådet har truffet vedrørende norske forhold. Christian 4. handlede suverænt i norske anliggender og alle enevoldskongerne kunne gøre det samme. Når en rigsråd udnævnt til en stilling i Norge formodedes at handle i strid med kongens (og Norges) interesser, blev vedkommende afsat. Hvis du er historiker, burde du enten kunne finde dokumentationen i litteraturlisten og/eller de eksterne henvisninger eller kunne påvise hidtil ubenyttede artikler eller bøger, hvor dette godtgøres. Du skal ligeledes være velkommen til at dokumentere, at Norske Lov siger noget andet end den hidtidige tolkning har godtgjort. Indtil videre vil jeg afvente, at du fremlægger din dokumentation. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 17:21 (CET)

Kladde på norsk wiki

Jeg tror, vi skal have noget konkret tekst på bordet for at komme videre og se, hvor uenige vi i virkeligheden er. Som sagt er det jeg ønsker en nuancering - ikke en tilbagevenden til myten om "400 års natten" ;-). En ide: Jeg laver en kladde i min profil på norsk wiki af de afsnit, jeg er utilfreds med eller savner (det bliver i løbet af en uges tid), og så tager vi diskussionen derovre. Jeg tror, der er større sandsynlighd for at få nye brugbare input på norsk wiki. Hvad siger du til det Rmir?--X (diskussion) 2. jan 2013, 23:41 (CET)

Det er at foretrække at ændringer på dansk Wikipedia bliver diskuteret på dansk Wikipedia. Beslutninger taget på norsk Wikipedia har jo ikke nødvendigvis gyldighed her. Men jo, det ville da være godt med noget tekst foreslag, for lige nu er det lidt svært at se præcis hvilke formuleringer det er du har problemer med. --Saddhiyama (diskussion) 3. jan 2013, 00:06 (CET)

Jeg kan sagtens klare en norsk tekst på bokmål, så du er velkommen til at lave et udkast og give mig et tip på min diskussionsside, når det er klart. Jeg er åben over for saglige argumenter, men kun hvis dokumentationen kildemæssigt også er i orden. Jeg har tidligere forgæves efterlyst et norsk udspil, så hvis det kommer nu, vil jeg hilse det med glæde. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 17:29 (CET)

Forslag til alternativ formulering

Jeg har stadig ikke fundet en tilfredsstillende formulering til afsnittene om Norges politiske og juridiske stilling i rigsfællesskabet. Det er en hård nød at knække! Men her er mit forslag til de øvrige afsnit, jeg mener trænger til forbedring.--X (diskussion) 20. jan 2013, 20:57 (CET)

Danmark–Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem kongerigerne Danmark og Norge efter Kalmarunionens endelige sammenbrud - med Sveriges uafhængighedserklæring i 1523, og indtil det oldenborgske dynasti måtte afstå Norge til svenskerne i 1814. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone", eller i 1500-tallet og 1600-tallet kron zu Dennemarck.I 1700-tallet vandt begrebet Tvillingerigerne frem i uofficielt sprobrug.
I 1536 blev Norges rigsråd afskaffet og landet formelt indlemmet i Danmark, men i praksis beholdt Norge de fleste af sine institutioner og egne love. Ved enevældens indførelse i 1660 genopstod Norge som kongerige, men da administrationen af det oldenborske monarki samtidig blev centraliseret i København, medførte det ikke en forøgelse af norsk indflydelse på rigets anliggender.