Diskussion:Danmark i Eurovision Song Contest
Hej I skriver under alle de point, Danmark har givet fra 1957 - 2011, at I kun har talt finale point med. Men hvordan kan det så være at Andorra, bl.a står under listen, er det ikke lidt mærkeligt, nu når de aldrig har været i finalen? (Skrev 2.106.144.130 (diskussion • bidrag) 9. aug 2011, 17:12. Husk at signere dine indlæg.)
Vedr. kilder.[rediger kildetekst]
Jeg har tilføjet kilder til hovedteksten, samt til oversigten over de danske bidrag og deres point gennem årene. Der mangler dog fortsat at blive sat kilde på oversigten over point givet til og af Danmark. Er der én, der kender en kilde, der kan bruges her?
Mht. pointoplæsere og kommentatorer hersker der vist en del forvirring. Et eksempel er 1963, hvor den danske kommentator ifølge denne side er Viggo Clausen. Der er andre, der hævder, at han hed Ole Mortensen, men jeg har ikke nogen kilde på det, så jeg vil ikke ændre teksten her. Tilsvarende er Bent Henius nævnt som pointoplæser i 1995 og 1997, men ifølge de danske kommentarer på mine dvd-udgaver hedder han Bent Evold. Det har jeg heller ikke kunnet finde nogen skriftlig bekræftelse på. Hans Otto Bisgaard og Keld Heick er angivet som kommentatorer i hhv. 1997 og 1998, og på dvd'erne kan man da også nemt genkende deres stemmer. Ikke desto mindre hævder sitet Internet Movie Database, at Jørgen de Mylius kommenterede for Danmark begge år. Spørgsmål er så, om Danmarks Radio har en liste over kommentatorer og juryformænd, som ville kunne bruges som gyldig kilde. Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.
Mit spørgsmål er nu, om det er forsvarligt overhovedet at lade informationen om kommentatorer og juryformænd blive på siden? Aejsing (diskussion) 5. mar 2014, 00:19 (CET)