Diskussion:Danmarks statsgæld

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Inden jeg ændrede det, indledtes afsnittet om skelsåret 1973 med sætningen:

"Da USA besluttede at forsyne Israel med våben under Yom Kippur-krigen i oktober 1973, den såkaldte Operation Nickel Grass og OAPEC derpå iværksatte den olieembargo de havde truet med, eftrerfulgt nogle månder senere af produktionsbegrænsninger,..."

som synes at skulle antyde, at oliekrisen i 1973 var udløst af USA. Det er dels en alt for letfærdig behandling af oliekrisens årsager, og dels hører behandlingen af det emne i hvert fald ikke hjemme i en artikel om Danmarks statsgæld. --Sir48 (Thyge) 5. sep 2009, 12:06 (CEST)

Når man tager i betragtning, at Danmark faktisk gik bankerot i 1813, er det en klar mangel ved artiklen, at den ikke har noget med før 1973. --Palnatoke 5. sep 2009, 12:15 (CEST)
Tidligere stod der en henvisning til Yom Kippur krigen. I mine konstante bestræbelser for at skrive så præcist som muligt om årsags-sammenhængen, har jeg nu anført at det var 'luftbroen med forsyninger til Israel' som udløste oliekrisen - den mest alvorlige økonomiske recession siden 30'ernes depression. Læg mærke til jeg skriver ikke noget om 'USA'. Sir48's indvendinger mht. til at USA nævnes skulle dermed være imødekommet. Men selve årsagssammenhængen er vigtig at få med for at denne krise blev udløst, og det er også selve grunden til at jeg har oprettet Operation Nickel Grass og OAPEC-siderne, hvor eet af formålene her netop er at knytte artiklerne sammen i interne links. Selve henvisningen til omtalte operation i en artikel om akkumuleringen af den største statsgæld i Danmarks historie (med rentebetalinger som i alle årene betragteligt har hæmmet vor handlefrihed), er lige nøjagtig det som gør artiklen spændende. Det er en spændende indfaldsvinkel til denne periode. Læg mærke til det er kun en periode i en artikel som kan gøres længere sidenhen. Jeg er selv usikker på om der har været videre statsgæld før, i så fald tror jeg dog det var indenlandsk statsgæld. At stifte så massiv en gæld i udlandet er på alle måder nyt, og kunne simpelthen ikke lade sig gøre tidligere. Mht, til statsbankerotten i 1813 så ligger det meget langt tilbage og er behandlet i en egen artikel. Det er også usikkert hvor meget af denne bankerot som skyldtes (stats)gæld, og om ikke det var et sammenfald af omstændigheder, hvor LANDETS REGERING jo havde holdt på den forkerte hest, nemlig Napoleon, og måtte se på at rigets areal mere end halveredes da de sejrende magter gennemtvang en afståelse af Norge.John Peters 10. sep 2009, 15:05 (CEST)