Diskussion:Den demografiske transition

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bør artiklen ikke hedde Demografisk transition, altså uden "den" foran? Det er jo begrebet det handler om - ikke en specifik transition. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. maj 2018, 14:32 (CEST)[svar]

Den demografiske transition er en beskrivelsesmodel, der påstår, at udviklingen i industrialiserede lande altid har fulgt et bestemt mønster og af bestemte årsager. Demografisk transition (ubestemt) vil derimod normalt betegne den konkrete udvikling i et bestemt land. Der er kun een model men flere indbyrdes afvigende faktiske udviklingsforløb. Jeg er hidtil ikke stødt på omtalen af modellen på dansk uden "den" foran.Rmir2 (diskussion) 24. maj 2018, 15:03 (CEST)[svar]
De to alternativer udtrykker i mine øjne noget forskelligt: "Demografisk transition" i ubestemt form vil blot betegne en eller anden form for demografisk ændring (overgang). Dem kan man i princippet forestille sig mange forskellige slags af; Danmark overgik eksempelvis omkring 1960 fra at være et nettoudvandrerland til at være et nettoindvandrerland, hvad der i sig selv må kunne betegnes som en demografisk transition. Med udtrykket "den demografiske transition" tænker man imidlertid altid på en bestemt én af slagsen, nemlig (som artiklen skriver) overgangen fra høje fødsels- og dødsrater til lave do. - omend den konkrete transition varierer i tidspunkt og detaljer fra land til land. Givet at artiklen kun handler om denne, synes jeg, at det nuværende navn er passende - også selvom de andre wikier med undtagelse af den norske anvender den ubestemte form. Ligesom Rmir2 er jeg også vant til altid at høre begrebet omtalt i bestemt form. --Økonom (diskussion) 24. maj 2018, 18:32 (CEST)[svar]
Hvis det er modellen, så vil jeg mene at "Den demografiske transitionsmodel" vil være den rette titel - eller slet og ret "Demografiske transitionsmodel" for at eliminerer "den". Derudover så er jeg ikke enig i vurderingen af hvad det betyder når "den" er med eller ikke er med. Jeg mener netop at når "den" står foran, så henviser man til en konkret udvikling et bestemt sted, hvorimod når "den" ikke er med, henviser man ikke til en generel måde at gøre tingene på. Men ud fra det I siger, den smalle viden jeg har på området (var til eksamen i den i gymnasiet i sin tid), og en hurtig google-søgning, vil jeg mene at den nuværende titel er forkert, og vil skal bruge "Den demografiske transitionsmodel" i stedet. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. maj 2018, 21:44 (CEST)[svar]
Jeg er ikke så glad for, at titlen skal indeholde noget med model, for i min bevidsthed er den demografiske transition først og fremmest en deskriptiv-statistisk, empirisk begivenhed: et observeret permanent fald i fødsels- og dødsrater, hvilket ikke i sig selv udgør nogen model. Der er så en velkendt teori, der opdeler begivenheden i faser og sætter årsagsforklaringer på (jeg indrømmer, at det meste af den nuværende artikel handler om sidstnævnte, altså den mentale model, men begrebet er bredere end blot denne). Efter at have googlet lidt erkender jeg, at udtrykket også er udbredt i ubestemt form - f.eks. hedder opslaget på DenStoreDanske, skrevet af P.C. Matthiessen, nok de seneste årtiers største danske demograf, blot "Demografisk transition". Så det udtryk må også være acceptabelt. Jeg foretrækker dog stadig den nuværende titel, men det er måske i sidste ende blot, fordi jeg er vant til det. Det er parallelt med den industrielle revolution, som ingen indtil nu har ytret ønske om at ændre til "industriel revolution", selvom udtrykket også kan anvendes om den konkrete industrialisering i mange lande, som fandt sted på forskellige tidspunkter og i forskellige varianter. Økonom (diskussion) 25. maj 2018, 17:21 (CEST)[svar]
Begynder at forstå hvad du mener - men hvis den største danske demograf mener det er uden "den", bør vi følge det. Vi skal ikke bestemme hvad ting hedder - det skal folk som ham. Men lad os se på vores artikel. Hvor meget af den handler om modellen? Som jeg umiddelbart læser det, så handler stort set hele artiklen om modellen, hvorfor denne del skal skilles ud i Den demografiske transitionsmodel, hvis vi skal følge de tanker der bliver givet udtryk for. Hvad tænker du om det Økonom? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. maj 2018, 17:40 (CEST)[svar]

Jeg vil mene, at det er en overfortolkning at sige, at PCM mener, at det bør være uden "den" - han er også forfatter til den ene litteraturhenvisning i artiklen, hvor han netop bruger "den", så han anerkender tilsyneladende begge muligheder. Mht. opdeling af artiklen: I princippet er det meningsfuldt at dele op i to artikler, en om det almene begreb og en om den "model", som Thompson skabte, og andre senere har videreudviklet - og sidstnævnte ville så med udgangspunkt i den nuværende tekst blive langt den største. Jeg synes dog, at det vil være overkill at opdele i to artikler, når den samlede stofmængde ikke er større. Folk, der vil vide noget om emnet, vil typisk nok gerne læse om begge dele, og det er mere overskueligt at have det samlet i en enkelt artikel. Der er vist heller ikke andre wikier der har to artikler om emnet; men det ville være fint med en lidt skarpere opdeling i den nuværende artikeltekst. Økonom (diskussion) 25. maj 2018, 20:48 (CEST)[svar]

Hvis det er to forskellige ting, bør det vel netop ikke stå i samme artikel. Så kan der være en kort forklaring om hvad modellen er i denne artikel, og i toppen af det afsnit må der så være {{main|Den demografiske transitionsmodel}}. Hvad angår titlen her, så mener jeg stadig, ud fra det du har fundet og det jeg har fundet, at det nuværende artikelnavn er forkert, og bør stå under enten "Demografisk transition" eller "Den demografiske transitionsmodel". Og da vi ikke virker til at kunne blive enige, vil jeg snarest oprette et flytteforslag med henblik på at få artiklen flyttet til sidstnævnte, da det er det den handler om lige nu. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. maj 2018, 20:52 (CEST)[svar]

Flere befolkningspyramider[rediger kildetekst]

Andet trin er illustreret med en befolkningspyramide. Det ville være meget illustrerende med en typisk befolkningspyramide for hvert trin. 195.249.232.63 6. dec. 2022, 16:55 (CET)[svar]