Diskussion:Dyreret/Byrials noter

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Noter til historieafsnittet[rediger kildetekst]

  1. Man kan læse at Aristoteles' synspunkt stod stort set uudfodret indtil 1970'erne. Det synes at modsiges af teksten i øvrigt. Mon der menes indtil det 18. århundrede?
  2. Afsnittet "Begrebets historie" slutter ved udgangen af 20. århundrede, mens det næste afsnit begynder lidt tidligere i 1970'erne. Det virker inkonsistent på mig som forventede en kronologisk fremadskridende beskrivelse.
  3. Afsnitsinddelingen virker pudsig i sig selv. Hvorfor have over 2000 år i et meget stort afsnit, og så kun 30 år i et lille afsnit?

Byrial 2. maj 2007 kl. 20:00 (CEST)

  1. "Med relativt få undtagelser" - disse undtagelser nævnes her. Ellers må du gerne uddybe.
  2. Afsnit et handler om dyreetikken som filosofisk emne, underafsnittet omhandler dyreretsbevægelsen, som først blev grundlagt i 1970'erne.
  3. Fordi der ikke skete en bønne fra Aristoteles til 17. århundrede. Derudover, se ovenfor. Kronologien synes jeg fungerer udmærket. Den starter hos oldgrækerne og slutter "i slutningen af det 20. århundrede". Underafsnittet behandler som sagt noget andet - som ikke eksisterede i praksis før 1970'erne.

--Lhademmor 2. maj 2007 kl. 20:34 (CEST)

  • Ad 1. Det virker ud fra artiklen som om Artistoteles udfodres alvorligt fra det 18. århundrede. Man får det indtryk når der bruges langt mere plads på kritikere som for eksempel Bentham end der blev brugt på Aristoteles. Der burde redegøres for hvor stor (eller lille) indflydelse disse kritikere havde.
  • Ad 2. Øh, nå. Det fremgår ikke af overskriften til afsnittet hvilken bevægelsen der er tale om. Hvis jeg forstår dig ret derhen at der er forskel på dyrebeskyttelsesbevægelsen og dyreretsbevægelsen, ville det være rart om artiklen forklarede dette bedre. I øvrigt synes jeg det ville fungere bedre hvis historien blev ført frem til nutiden i stedet for umotiveret at stoppe for 7 år siden.
Byrial 2. maj 2007 kl. 21:12 (CEST)
    • Ad 1
    • Ad 2: Nu har jeg omskrevet nogle af delene. Hvordan virker det?
    • --Lhademmor 2. maj 2007 kl. 23:03 (CEST)
Det er bestemt blevet bedre. Byrial 3. maj 2007 kl. 18:23 (CEST)

Noter til filosofiafsnittet[rediger kildetekst]

  1. Afsnittet handler om dyreret, men artiklen skulle handle om dyreetik. Hvad er forskellen?
  2. Jeg forstår ikke den grundlæggende forskel mellem dyreret og dyrevelfærd. Er retten til velfærd ikke en ret? Hvilke rettigheder er det nærmere bestemt som falder ind under dyreret?
  3. Det er nogle meget atypiske primater som der er eksempler på. Var det ikke mere præcist at snakke om menneskeaber med disse eksempler?
  4. Hvad er formålet med citatet af Seligman? Hvad skal det vise?
  5. Primat og abort er flertydigsider som man ikke bør henvise til.
  6. Der omtales pludselig en 3. bevægelse foruden dyrebeskyttelses- og dyreretsbevægelse, nemlig dyrebefrielsesbevægelse. Hvad er det? Hvorfor er den ikke nævnt før?
  7. Det synes mig at den utilitaristiske fremgangsmåde handler om dyrevelfærd og ikke om dyreret. Utilitarisme handler vel netop om velfærd. Men skulle filosofiafsnittet ikke handle om dyreret (jf. punkt 1)? Dette må gerne præciseres.
  8. "fodre en udmagret nabo" (Scruton-citat). Er dette en oversættelsesfejl, eller brugte Scruton et dyrespecifikt udtryk?

Byrial 3. maj 2007 kl. 18:23 (CEST)

  1. Har flyttet artiklen. Lad os lege at ordet "dyreetik" ikke eksisterer :)
  2. Har tilføjet et nyt afsnit. Hvordan er det?
  3. Jeg ved ikke rigtig hvad du snakker om? Bonoboer og chimpanser er da om nogen tæt på mennesker!
  4. Citatet er sikkert oprindeligt blevet indsat som weasel words til at give sympati for dyreretsideen. Men det kan også ses som modsvar til Descártes idé (omtalt i historieafsnittet) om at dyr blot er maskiner, samt en underbygning af Bentham's teori (også i historieafsnittet). Jeg ved ikke hvad I synes?
  5. Så ret det. Dette er Wikipedia, hvor alle kan redigere.
  6. Bevægelsen er egentlig bare dyreretsbevægelsen med et andet ord. Omtalt sådan fordi man "frigører" dyrene fra deres status som ejendom. Tilføjet i intro.
  7. Du tager fejl.[1] Rigtigt at utilitarisme handler om velfærd, men den største velfærd kan kun nås ved en total afskaffelse af kødspiseri og andet dyrplageri. Dyrevelfærdssynspunktet burde være uddybet ovenfor.
  8. Scruton brugte "feed". Jeg kunne ikke finde et mere passende ord.

--Lhademmor 5. maj 2007 kl. 00:05 (CEST)

  1. ^ Lhademmor, Bruger: Fordi jeg siger det: Et studie i POV og {{kilde mangler}}, 2007 (2. udg.)
  • Ad 1) Ja, det er netop problemet at alle eksemplerne er tæt på mennesker hvis de blot skulle eksemplificere primater, da disse omfatter meget andet end mennesker og menneskeaber. Enten skal man sige ligeud at udsagnet kun gælder menneskeaber, eller også skal man finde mere forskelligartede eksempler på primater.
  • Ad 2) Det svar er yderst POV. Siden hvornår har kødspiseri per se været dyrplageri og været i modstrid med dyrevelfærd?
  • Ad 3) Forslag: dele sin mad med a eller b
Byrial 8. maj 2007 kl. 13:20 (CEST)
    • 1) Bevares, rettet.
    • 2) Javist er det POV, men jeg har jo kilde på :-P. Kødspiseri er dyrplageri i den udstrækning at man slår dyret ihjel for at spise det. Spiste man dyr som var naturligt døde af alderdom efter at have levet et frit liv, ville der slet ikke være den samme problemstilling. Dette bør ikke udvikle sig til en ideologisk diskussion, så jeg holder her. Læs i øvrigt Peter Singer's Animal Liberation.
    • 3) Done

--Lhademmor 8. maj 2007 kl. 13:37 (CEST)

Noter til juraafsnittet[rediger kildetekst]

  1. "førende amerikanske jurastuderende" - en kandidat til Wikipedia:Wikiblomster?
  2. Brasilien. a) Der mangel kilde til påstandens om at tidskriftet er det første i et uland b) Hvad er det som er avanceret i den brasilianske lov. Det lyder ikke som er en bedre beskyttelse end f.eks. den danske dyreværnslov (§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.)
  3. Det virker pudsigt at skrive "Encyclopaedia Britannica citerer X for ...". Hvorfor ikke bare "X skrev ...", det må da være det væsentlige, så kan EB smides ind i referencen.

Byrial 3. maj 2007 kl. 22:43 (CEST)

  1. Hehe, ja det er vist noget af en bommert :-). Det, der stod var "mainstream legal scholars" - hvad hedder det på dansk?
  2. a) Jeg har ændret det til i Latinamerika, det underbygges i det mindste af den engelske artikel. Jeg har ikke kunnet finde kilder udefra, da jeg ikke kan et ord portugisisk :-( b) Det var voldsomt POV og så temmelig primitivt ud, jeg har fjernet påstanden.
  3. Done.

--Lhademmor 4. maj 2007 kl. 23:40 (CEST)

Det er vel "alment anerkendte juridiske eksperter" eller noget i den dur? --Palnatoke 8. maj 2007 kl. 12:31 (CEST)
"Førende ameriaknske retslærde"? Byrial 8. maj 2007 kl. 12:34 (CEST)
Vedtaget. Det synes jeg lyder meget godt. Jeg har i øvrigt flyttet den "grimme boks" tilbage på, for den anden løsning så endnu grimmere ud. --Lhademmor 8. maj 2007 kl. 12:53 (CEST)
Og jeg har så indsat en ekstra overskrift som automatisk tvinger indholdsfortegnelsen opad og fjernet den grimme boks igen (desværre var beskrivelsen af den redigering dårlig da jeg kom til at ramme returtasten for hurtigt).Byrial 8. maj 2007 kl. 13:25 (CEST)
Jeg syntes i øvrigt den var meget pæn --Lhademmor 8. maj 2007 kl. 13:29 (CEST)

Noter til Dyrerettigheder og menneskerettigheder[rediger kildetekst]

  1. anti-miljøforkæmper? Hvad betyder det ord, og hvilken relevans har det for dyreetik?
  2. "dyr som bliver dræbt og misbrugt." Hvordan misbrugt?

Byrial 3. maj 2007 kl. 22:43 (CEST)

  1. Bidinotti beskriver sig selv som "anti-environmentalist" (se nederst). Ordbogen.com siger "environmentalist = miljøforkæmper". Hvordan forklarer man det bedre?
  2. En oversættelsestypo - "mishandlet" skulle der stå

--Lhademmor 4. maj 2007 kl. 23:26 (CEST)

Noter til dyreret i Danmark[rediger kildetekst]

  1. og i Skandinavien ..

Byrial 3. maj 2007 kl. 22:43 (CEST)

  1. Godt spottet. Rettet. --Lhademmor 4. maj 2007 kl. 23:22 (CEST)

Samlede betragtninger[rediger kildetekst]

  • Hvorfor hedder artiklen "dyreetik". Ordet bruges kun to gange efter den første sætning, hvoraf den ene er i beskrivelsen af en ekstern henvisning. Jeg foreslår flytning til "dyreret".
  • Samlet vurdeing af artiklen følger senere.

Byrial 3. maj 2007 kl. 22:43 (CEST)

Svar:

  • Rådet fik jeg herfra. Set i bakspejlet kan det måske være en god ide at flytte. Det vil jeg så gøre.
  • Jeg ser frem til din udmærkede feedback :-)

--Lhademmor 4. maj 2007 kl. 23:12 (CEST)