Diskussion:Elitestyrker vs specialstyrker

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Artiklens navn m.m.

Det er et spørgsmål, om ikke denne artikel blot burde hedde "Elitestyrker", når artiklen Specialstyrker allerede eksisterer? Derfor kan den jo godt fortsat påpege forskellene.

• Jeg savner også en dansk vinkel. F.eks. helt simpelt: Har DK noget, man ville kalde elitestyrker? Hvis ja, hvilke - hvis nej, hvorfor ikke.
• Der nævnes nogle påståede kendte styrker; kan det præciseres lidt nærmere?. Er det nævnte amerikanske "Rangerregimentet" 75th Ranger Regiment, eller er det det lidt mere ubestemte United States Army Rangers? Tænkes der med de nævnte britiske "garderegimenter" på nogle nærmere bestemte, der evt. kunne findes på denne liste List of British Army Regiment?
• Følgende afsnit er noget vaklende (citat):Det amerikanske marinekorps sender deres rekrutter i såkaldte recruit depots, hvor de gennemgår intensiv militær træning gennem nogle måneder. På et sådant sted er der som regel flere hundrede rekrutter, der alle er på et vist niveau i træningen, men de er blevet optaget. På samme måde med Rangerskolen, hvor mange hundrede soldater gennemgår træning på samme tid på et meget stort areal. (citat slut) Hvis beskrivelse af netop amerikansk træning er vigtig, skal det beskrives bedre (hvad er det, man ønsker at fortælle), men hvorfor er det det? Er det repræsentativt? eller bare det eneste, vi ved noget om? --Ylle 29. maj 2008, 21:31 (CEST)

Godt spørgsmål. Årsagen er simpelthen, at jeg fik lyst til at påpege forskellene på de to enhedsbetegnelser, da jeg har fået det indtryk at mange ikke kender forskellene eller ved at de eksisterer. Bare at kalde den Elitestyrker mener jeg vil være misvisende mht indholdet. Indholdet drejer sig netop om hvad er hvad og hvorfor og derfor hedder den E vs S. (Det amerikanske marinekorps og Jægerkorpset er jo to meget forskellige størrelser, på mange måder). Også hvis man ser på boglister skrevet af kyndige forfattere, jeg regner dog med at de kender forskellen. For nogle år siden var der en engelsk sproget serie, der hed Elite Forces. Der var bøger om hhv Marinekorpset, Special Forces, de israelske faldskærmstropper og jeg tror også SAS var med. Det er jo en skønsom blanding af elitestyrker og specialstyrker. Denne artikel kunne også fungere som bindeled mellem artiklen om specialstyrker og en mulig kommende artikel om elitestyrker. For det er ikke det samme.

Om vi har noget vi i denne forbindelse kan kalde elitestyrker, vil jeg overlade til sagkundskaben at vurdere. Jægere og frømænd er jo den danske, militære elite, men er samtidig teknisk og fagligt set specialstyrker.

Med Rangerregimentet mener jeg det regiment der blev oprettet da der var rangere nok til tre bataljoner omkring 1980. Det kan godt være det hedder 75th, det tør jeg ikke sige. Men jeg regner med at vi snakker om den samme enhed.

Med de britiske garderegimenter mener jeg Scotch Guards, Irish Guards og Welsh Guards. Men jeg checkede lige den britiske liste og opdagede at jeg havde glemt både Coldstream Guards og Grenadier Guards, ups. Tak for hjælpen. The London Regiment kender jeg slet ikke.

Det er ikke meningen at udmønte netop amerikansk, militær træning. Jeg skrev bare navnene på et par enheder som folk kender, hvis de er lidt inde i tingene, også netop for at give et grundlag for at påpege en forskel på el og sp. Om det er repræsentativt, kommer jo an på så meget; det handler jo netop om uddannelsen af to eliteenheder. På en måde har du ret med dit sidste spørgsmål. Jeg ved f.eks. ikke ret meget om Fremmedlegionen eller noget om de russiske enheder. Vi ved jo netop meget om de amerikanske og britiske enheder, fordi der er meget mere åbenhed om dem. --IsakFC 1.6.08. 0:22. (CEST)

Mine spørgsmål er såmænd affødt af, at jeg ingenting ved om emnet, og hvad jeg savner yderligere i artiklen for at blive klogere. Og jeg synes bestemt, at det fremgår klart, at elite- og specialstyrker ikke er det samme. Men stadig, at afgrænsningen af elitestyrker er lidt ulden, så jeg fortsætter lige med mine spørgsmål:

• Ad dansk vinkel: I følge Forsvaret er militærpolitiet en eliteenhed: "Militærpolitiet er i dag en eliteenhed i Forsvaret". Passer det med artiklens opfattelse af begrebet elitestyrke?
• Ad kendte styrker: Skal de britiske regimenter, du nævner, ikke skrives ind i artiklen (et par af dem f.eks.)? (Jeg kender dem ikke, har bare foretaget lidt søgning på enwiki).
• Ad træningsmetoder: Det er også fint at ville beskrive amerikansk træning som eksempel, men beskrivelsen er, som den står, ikke særlig informativ. At "mange hundrede soldater gennemgår træning på samme tid på et meget stort areal" adskiller sig vel ikke fra alm. rekrutuddannelse? Og denne sætning forstår jeg bare ikke: "På et sådant sted er der som regel flere hundrede rekrutter, der alle er på et vist niveau i træningen, men de er blevet optaget."

--Ylle 3. jun 2008, 17:43 (CEST)

Du har ret i, at afgrænsningen af elitestyrker er lidt ulden. Jeg mener nu det er til den anden side den er ulden. For hvad er en elitestyrke og hvad er en almindelig enhed? Dansk vinkel: Ja, det mener jeg det gør. At Forsvaret siger at Militærpolitiet er en eliteenhed, sigter netop på deres uddannelse og militære færdigheder. Men de er, på den anden side, ikke skabt mhp at være en eliteenhed, som jeg også nævner i forbindelse med omtalen af Golan Brigaden. Kendte styrker: Det vil jeg gerne gøre og det vil jo give en henvisning til en artikel om disse enheder. Træningsmetoder: Grunden til formuleringen er, at give et indtryk af størrelsen af en eliteenhed som f.eks. Marinekorpset i denne sammenhæng og derigennem give et indtryk af forskellen på Es og Sps. Nedenfor står der jo noget om optagelsesprocenten hos hhv SAS og Jægerkorpset, som jeg iøvrigt ikke ved hvem har skrevet. Men jeg vil gerne uddybe det hele lidt så indtrykket bliver mere klart og lige se på formuleringen af det du nævner; det kan måske gøres mere klart. --Isak 16. jun 2008, 00:32 (CEST)

Iøvrigt synes jeg det ville være rart, om vedkommende, der har anført tallene for procenter af beståede aspiranter hos hhv SAS og Jægerkorpset, angiver kilden for disse tal. Pga at den kilde mangler, er denne artikel kommet på Wikipedias liste over artikler med kildemangel. --Isak 9. jun 2008, 23:26 (CEST)

Jeg har foretaget par ændringer i det første kapitel, der hedder "Nogle eksempler". De går ud på at der er blevet fremhævet nogle nationers navne med link og det er der, for så vidt, ikke noget galt i. Men i dette tilfælde følger artiklen, så vidt muligt, Wikipedias interne regler om links. De siger, at links skal bruges så det der bliver fremhævet til link, skal være relevant for artiklen. Beretninger om de forskellige lande er interessante nok og jeg læser gerne selv den slags. Men denne artikel handler om forskellen på to militære enhedsformer under overskriften Militær og ikke om de lande de tilhører. Derfor har jeg slettet link fremhævelsen. --Isak 14. jun 2008, 22:49 (CEST)

Mht ovenstående vil jeg gerne begrunde linkfremhævelsen af filmen Gladiator. I filmen følger man den detroniserede romerske general, Maximus, som nu er gladiator. Hans karaktér, hans evner som soldat og hans generelle optræden viser os en elitesoldat, der nu ikke bare ønsker at hævne sin familie, men også at opfylde det løfte han gav den gamle kejser; at gøre Rom til et sted for folket. I filmen ser man også et par eksempler på Prætorianergardens funktioner. Det skal dog fremhæves, at filmen er en frit oversat beretning om general Maximus og kejser Commudus, hvor førstnævnte er en fiktiv person. --Isak 15. jun 2008, 18:56 (CEST)

Falklandskrigen

Under falklandskrigen i 1982 blev mændene skilt fra drengene. De britiske tropper blev landsat ved (Port) San Carlos og skulle yompe til de argentinske stillinger. De skulle udføre en 90 km ilmarch i kuperet terræn med 36 kg oppakning. Ved ankomsten skulle de uden hvil angribe argentinerne. Soldater fra faldskærmstropperne og marineinfanteriet yompede til deres mål, mens soldaterne fra Scots Guards og Welsh Guards måtte opgive. De havde trænet i at være panserinfanteri i Vesteuropa - dvs. de ledsagede kampvogne i pansrede mandskabsvogne. Den taktik var umulig på Falklandsøerne og soldaterne måtte sejles mod Port Stanley. Sejladsen var en omvej og risikabel i dagslys pga. de argentinske kampfly. Den 7. juni blev landgangsfartøjet RFA Sir Gallahad ramt af bomber og 32 fra Welsh Guards blev dræbt og mange fik brandsår. Hvis de havde været i stand til at yompe var episoden ikke sket.
Garderne kæmpede udmærket, men etiketten elite bør nok ikke påklistres dem. Man skal passe på med at kalde alle for elitestyrker for hvis alle er 'elitestyrker' udvandes begrebet. Primære soldater, hvis opgave det er at optræde som infanterister, vil til hver en tid kunne nedkæmpe militært ansatte, der er trænet i at betjene radarer, reparere motorer o.lign. Alt er relativt - f.eks. under napoleonskrigene skulle alle infanterister marchere til slagmarken. Det gjorde dem ikke automatisk til elitesoldater. Så det er en ulden grænse. --Med venlig hilsen Necessary Evil 4. aug 2008, 20:02 (CEST)