Diskussion:Herlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Jeg forstår ikke helt omdirigeringen fra Herlev til Herlev Kommune. Begrundelsen er ifølge historikken:

(nuværende) (forrige) 21. feb 2008, 03:44 Bornsommer (diskussion | bidrag) (28 bytes) (Herlev flyttet til Herlev Kommune over en omdirigering: Samtlige artikler om de 98 danske kommuner, der eksisterer efter 2007, hedder "Kommunenavnet" + ordet "Kommune" med stort "K" (dog "Bornholms Regionskommune").Dette er standarden!)

Hvis dette er standarden, hvad så med fx Roskilde og Slagelse?

I øvrigt mener jeg, at der er forskel på en by og en kommune. Kan jeg få en forklaring eller et link til hvor forklaringen findes? På forhånd tak --MGA73 27. jul 2008, 20:57 (CEST)

Forklaringen skal findes i denne version, der er sidste version inden flytningen. Indholdet af artiklen er om kommunen Herlev og ikke byen Herlev, så det var helt på sin ret at flytte artiklen. Fejlen er så, at omdirigeringen ikke efterfølgende blev slettet. --|EPO| 27. jul 2008, 21:06 (CEST)

Redigeringskrig[redigér wikikode]

Jeg ser gerne denne afsluttet. Hvis Hubertus fremturer må jeg bede om administratorhjælp. Det er indlysende at Kristianakos har ret. --Madglad (diskussion) 22. dec 2013, 15:58 (CET)

Se denne diskussion hvor der er konsensus: Forbedring_af_infoboks_bydel. --Hubertus (diskussion) 24. dec 2013, 13:19 (CET)

Formuleringer og Trap[redigér wikikode]

Jeg ved ikke, hvad der står i Trap, men det er nok ikke det der er problemet. Problemet er formulering, der antyder at der er sket en udvikling i Herlev efter århundredeskiftet. Efter min mening er byudviklingen primært sket i årene 1944-1976. Så det gælder om lige at finde den rette formulering, når der henvises til Trap. Eller har jeg misforstået noget? --Madglad (diskussion) 31. okt 2016, 11:41 (CET)

Jeg har rullet din redigering tilbage. Ja, det gør en væsentlig forskel. I tiden fra 1879 til 1899 skete der ingen nævneværdig udvikling i Herlev til trods for jernbanen. Fra 1899 til 1932 skete der derimod en begyndende forstadsudvikling, hvilket ses af matrikelkortet for samme periode: http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=19300&mode=2&elav=0010451 (håber, at linket virker, ellers søg "kort på nettet" og under rubrikken "værktøjer" historiske matrikelkort, som er tilgængelige online). Herlev stationsby blev første gang registreret i 1911 med da 607 indbyggere, hvilket frem til 1930 voksede til 1.327 og nåede 3.311 i 1945 ifølge folketællingerne - altså byvækst længe det tidspunkt, du nævner. Så derfor er en understregning af århundredeskiftets betydning for byudviklingen efter min mening af vigtighed. Både disse oplysninger og kopi af matrikelkortet burde forøvrigt indgå i artiklen om byens udvikling i det 20. århundrede. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. okt 2016, 12:41 (CET)
1945, ja på grund af de store byggerier af socialt boligbyggeri i centrum i 1944. --Madglad (diskussion) 31. okt 2016, 13:19 (CET)
Jeg er helt enig i, at denne udvikling også hører hjemme i artiklen, ligesom omtale af ringvejen og industriudviklingen. Men det er vigtigt at understrege, at byudviklingen var begyndt allerede en menneskealder tidligere. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. okt 2016, 13:27 (CET)
Helt enig med Rmir2. Københavns omegn - og også Herlev - oplevede en vigtig transformation i årene fra århundredeskiftet og frem. --Pugilist (diskussion) 31. okt 2016, 13:37 (CET)
Hvilken transformation tænkes der på? Etagebyggeriet mellem jernbanen og Herlev Hovedgade er bygget 1943-1952. På Nordsiden af Herlev Hovedgade er man startet i 1950 og har langsomt arbejdet sig nordpå i kommunen, i 1970'erne blev så Herlev Hospital og Herlev Gymnasium bygget, og afsluttende byggeriet i Lille Birkholm 1974-1979. På dette tidspunkt lå Herlev indbyggertal vel på 28.500, og byudviklingen må vel i store træk siges at være afsluttet. Hvilket markant byggeri af større signafikans for byudviklingen er bygget lige efter århundredeskiftet? Kunne i øvrigt være interessant at se, hvor grundig man kunne få en forstadsartikel.
Mht. matrikelkortene bør det bemærkes at der ikke er bygget særligt meget, kun matrikuleret. Der er forskel på hvornår noget matrikuleres og hvornår der bygges. På kortet fra 1899 er området omkring Ålbrovej matrikuleret, men bygningerne er først opført primært 1920-1960. På kortet fra 1932 er området omkring fx Agerledet matrikuleret, men der er bygget i 50'erne og 60'erne. Det samme gør sig gældende for området omkring Hjortespringvej. Ikke alle veje er navngivet endnu. Bemærk også at planerne om parcelhusbyggeri på Herlevgårdsvej i stedet er blevet til etagebyggeri. Så planlagt og spekuleret tidligt, ja, men byen er ikke bygget.
Så jeg savner i høj grad belæg for den tidlige byudvikling. --Madglad (diskussion) 31. okt 2016, 19:40 (CET)
Det billede, jeg har skitseret findes også på kommunens hjemmeside og knapt nok så detaljeret, og det fremgår heraf også, at Herlev først blev en forstad efter 1945 (deraf den voldsomme udvikling). Indtil da var det en villaby omtrent som fx Espergærde. Sammenlignet med udviklingen efter krigen kan udviklingen måske forekomme beskeden, men når hele kommunen i 1935 fik status af forstadskommune fx i folketællingerne, og når Herlev var en af de kommuner, der blev inddraget både i vejplanlægningen og parkplanlægningen ("Københavnsegnens Grønne Omraader") ligesom Herlev var blandt de første kommuner til at anvende byplanloven allerede i mellemkrigstiden (og uden held, da amtets vejplaner ødelagde det hele!), så vidner det om, at en betydelig udvikling allerede da havde fundet sted. Måske Trap 4. og 5. udgave kan bidrage til at udfylde dette vigtige hul i byens (og kommunens) historie. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. okt 2016, 20:48 (CET)
Villaby? Hvor ligger de villaer? Der har ligget en gammel by omkring Herlev Bygade og Herlev Torv, hvoraf stort set ingen bygninger eksisterer idag. Og også byggeri langs den nuværende Herlev Hovedgade. Hvis man ser på 1932: Den sydlige del af kommunenen er matrikuleret, men kun sparsomt bebygget (og senere bebygget på en anden måde end planlagt). Herlev Hovedgade og Ringvejen er under planlægning/anlæg. Der lå jo også gårde rundt omkring. Og en landsby i Hjortespring. Det nytter ikke at postulere en eller anden byudvikling i starten af 1900-tallet, som ikke har fundet sted. Kan der nævnes nogen anden nævneværdig bebyggelse inden 1943, bortset fra de nævnte Herlev Bygade og Herlev Torv, Herlev Hovedgade, og omkring Ålbrovej (som knapt nok kan siges at have været sammenhængende med Herlev den gang)? --Madglad (diskussion) 31. okt 2016, 21:33 (CET)
På et geodætisk kort fra mellemkrigstiden findes to villaområder: det ene betegnes "Stationsgaardens villaby" og udgør nu en del af et større kvarter vest for Viemoseparken. Det andet lå (og ligger) i trekanten mellem den østlige kommunegrænse, Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej og omfatter fx Rødhættevej, Snedronningvej, Elverhøjen, Klintekongevej og Havfruevej. Jeg har ikke en 100% sikker datering af disse kvarterer, men da Slangerupbanen er vist, er de fra før 1954, og da bebyggelsen ved Dyrespring meget ligner den på matrikelkortet gyldig til 1932, må kortet være fra omtrent dette tidspunkt. Geodætisk Institut lavede kort for området i 1930, så jeg gætter på, at denne datering er korrekt (kortet betegnes "Lave målebordsblade 1901-1970" på "kort på nettet", så det skulle være let at finde). Jeg er ikke stedkendt, men det er da i det mindste et logisk ræsonnement. hilsen Rmir2 (diskussion) 31. okt 2016, 22:14 (CET)
Lidt stikprøver: Elverhøjen: 1934, 1934, 1963, 1957, 1935, 1956. Syd for stationen: Kantatevej: 1950, 1960, 1955, 1955. Violinvej: 1968, 1936, 1961, Viemosevej: 1960. 1959, 1953. Der har vel ligget gårde og andet i området tidligere. --Madglad (diskussion) 1. nov 2016, 06:52 (CET)

Herlev kommuneskole blev opført i 1906, formentlig i forbindelse med løsrivelsen fra Gladsaxe, hvilket giver en indikation af, at der i perioden fra århundredeskiftet skete noget i området. Skolen fik sin første tilbygning i 1931. Der blev i begyndelsen af 1900-tallet også bygget et vandværk, og i 1920'erne (?) blev opført en biograf. Så der boede faktisk mennesker i Herlev før den massive udbygning efter krigen. --Pugilist (diskussion) 31. okt 2016, 22:38 (CET)

Herlev Bio lå samme som sted som hvor Herlev Teaterbio ligger i dag, altså på Herlev Bygade i "den gamle by".
Hvor lå Herlev "kommuneskole" oprindeligt? Omtrent hvor Herlev Skole kom til at ligge senere? Matriklens bygninger er opført 1937-1950.
Vandværket, var det i Hjortespring? Hjortespring er så først langt senere vokset sammen med Herlev.
Bodega 100s bygning blev i øvrigt bygget i 1928, men der så også lidt udenfor "den gamle by".
Se Herlev-Hjortespring Historiske Forenings modelby 1935, hvor byen stadig har landsbypræg. Kunne være at det var en ide at forsøge at lokke de lokalhistoriske foreninger til at skrive på Wikipedia. --Madglad (diskussion) 1. nov 2016, 06:52 (CET)
Landsbyen, ja, var uforandret, for det var dens jorder, der blev udstykkede. Jeg kan desværre ikke åbne Trap: Danmark 4. udgave (link findes i artiklen Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark). Ærgerligt. Beskrivelsen ville udfylde et vigtigt hul og formentlig afklare mange problemer. hilsen Rmir2 (diskussion) 1. nov 2016, 07:39 (CET)