Diskussion:Imperialisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Imperialismens aktualitet[redigér wikikode]

Der mangler da vist en del referencer til den nutidige vestlige imperialisme, bl.a. den konstante amerikanske imperialisme. Gennem hele den kolde krig har USA med CIA foretaget eller kup eller forsøgt selvsamme i både Latinamerika, Mellemøsten og Asien, og fortsætter med denne udenrigspolitiske doktrin til dato. Bl.a. kupforsøget mod Venezuela i april 2002, støtten til Honduras-kuppet i 2009, 00'ernes krige i Mellemøsten hvor man efterfølgende har indsat marionetregeringer der blot følger deres interesser. Derudover de kendte historiske eksempler som Pinochet i Chile '73, Shah'en af Iran, opfostringen af de islamiske kræfter i adskillige mellemøstlige lande, med henblik på at skabe et 'grønt bælte af islamisme rundt om Sovjetunionen, og massakrere arbejderbevægelsen, som særlig set i Iran omkring 1979.

Marinekiksen (diskussion) 17. maj 2013, 20:16 (CEST)

Den franske imperialisme ikke er nævnt, og heller ikke den amerikanske. Russiske m. m.Jesper7 (diskussion) 17. maj 2013, 22:03 (CEST)

De enkelte landes koloniale imperialisme er behandlet i artiklen kolonialisme. Taler vi om moderne imperialisme er i øvrigt Folkerepublikken Kinas uden tvivl den vigtigste og mest pågående i vor tid. Rmir2 (diskussion) 18. maj 2013, 16:30 (CEST)

De franske kolonier er blevet selvstændige, men er stadigt knytte til Frankrig. Men den amerikanske imperialisme har været meget udpræget, tænk på ordet: Bananrepublik Jesper7 (diskussion) 18. maj 2013, 21:53 (CEST)

Foragt for almenviljen og folkenes selvbestemmelsesret.[redigér wikikode]

Er der nogen som kan forklare dette punkt? almenviljen folkenes selvbestemmelsesretJesper7 (diskussion) 19. maj 2013, 11:20 (CEST)

Udtrykket henviser til en given befolknings mest udbredte vilje udtrykt fx ved en folkeafstemning. Når en stat besættes af en fremmed magt eller politikere handler mod en given befolknings ønsker (fx ved at importere fremmede undertrykkere), så krænkes almenviljen. Et par eksempler:
  1. da den nyeste forfatning for EU blev gennemtvunget, skete det uden befolkningens samtykke (i Frankrig, Holland og - til dels - Irland endog i strid med de tidligere afholdte folkeafstemninger herom) og fx i Danmark kun med en korrumperet Højesterets ikke blot yderst diskutable afgørelse, men ganske åbenlyse grundlovskrænkelse.
  2. Da man i Schweiz afholdt en afstemning om at sende kriminelle udlændinge ud af landet, erklærede demokratifjendske politikere, at folkeafstemninger burde afskaffes.
Begge eksempler illustrerer krænkelser af almenviljen og af folkenes selvbestemmelsesret. Politikerne er vel vidende om, at de handler imod (store dele af) befolkningens erklærede vilje, men finder velbehag i således at træde folkestyret under fode og omdanne deres hjemmehørende befolkninger til slaver og 2. klasses borgere uden borgerrettigheder. At sådanne handlinger er menneskerettighedskrænkende giver sig selv. At de er udemokratiske er åbenlyst. Reelt er der tale om at sælge borgerne til slaveri for fremmede således, som det skete i Afrika i det 17-19. århundrede (hvor stammer indfangede og solgte folk fra konkurrerende nabostammer til slavesalg) og som det i dag sker med Afrika i forhold til vor tids fremmeste slavestat, Folkerepublikken Kina (historierne om kinesernes lemlæstelser af opsætsige indbyggere turde være velkendte).
Krænkelsen af demokratiet og menneskerettighederne (borgerrettighederne) er begivenhedens ene side, udførelsen af imperialisme (=systematisk undertrykkelse af den hjemmehørende befolknings rettigheder) udgør den anden side. Ikke sjældent holdes det regime, der således tjener ikke-nationale interesser, vedlige med magt, strækkende sig alt fra undergravelse af retssikkerheden ved retslige skueprocesser mod højrøstede opsætsige borgere til systematisk og voldelig undertrykkelse af befolkningen. At de er bestukket af den magt, hvis interesse de tjener, giver sig selv.
Jeg ved godt, at formuleringen her er sat på spidsen, men det bliver den desværre - set fra et politologisk synspunkt - ikke mindre rigtig af. hilsen Rmir2 (diskussion) 19. maj 2013, 13:57 (CEST)
PS: Jeg kan anbefale at læse Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (findes udgivet af Forlaget Rhodos), der fortsat er den klareste formulering af problemstillingen. hilsen Rmir2 (diskussion) 19. maj 2013, 14:00 (CEST)
Under Årsager nævner artiklen tre forhold:

Imperialismens årsager kan sammenfattes i tre forhold:

  1. styrke hos den undertrykkende part,
  2. svaghed hos den undertrykkede part,
  3. foragt for almenviljen og folkenes selvbestemmelsesret.

Jeg vil gerne se nogle eksempler. Lang de fleste kolonier/klientstater var uden respekt almenviljen og folkenes selvbestemmelsesret inden at de blev kolonier eller klientstater. Steder som Laos og Central Afrika kan ikke være koloniseret af økonomiske grunde, men af hensyn til den indbyrdes rivalisering imellem England og Frankrig.Jesper7 (diskussion) 19. maj 2013, 18:33 (CEST)