Diskussion:Københavns brand 1728

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns historie Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Københavns historie, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Københavns historie-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA GA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Artiklen Københavns brand 1728 er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen Københavns brand 1728 har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 2, 2006.

 

Huskeliste for Københavns brand 1728: rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Den interessante artikel rummer meget som er nyt for mig, og jeg vil nok komme med diverse kommentarer. Lad mig begynde med

en enke ved navn Signe Salig Boye Hansens Datter.

Havde det været Signe Salig Boye Hansens, betød det at Signes afdøde mand hed Boye Hansen. Men Datter? Hun kan da ikke have været datter af sin egen mand!

Sebastjan 08. okt. 2005 kl. 08:35 (CEST)

Eftersom navnet også undrede mig, da jeg så det hos Kåre Lauring, skulle jeg have kontrolleret det. I Københavns Magistrats oversigt over de brændte huse står der Signe Salig Böye Hanssöns Gaard med 4re Leie-Vaaninger''. Muligvis er det den samme person, der omtales i oversigten over de skånede bydele: Boye Handsens Encke, som for branden Branden boede i Prosmandz gaard. Datter er tilsyneladende kommet ind ved, at det er en datter af husets ejer, der bor i det ene lejemål. Lauring fortæller relativt detaljeret om det (bl.a nævner han en tjenestepige ved navn Dorthe Pedersdatter, der bliver sendt efter øl hos marketenderen, hvorefter hun kommer tilbage med marketenderen, der fortæller, at det brænder), men jeg kan ikke se at det skulle forholde sig sådan i magistratens oversigt. Skal vi ikke bare prøve at kalde husets ejer Signe, enke efter Boye Hansen og stryge bemærkningen om, at hun eller en datter boede i huset? Eftersom magistratens oversigt nævner navnet på de fire lejere (marketenderen, hønsekræmmer Edvart Grentzer, bødker Iver Olesøn og snedker Lars Biørnsøn) vil jeg gerne have bekræftet historien om datteren, før den skal med igen.
I øvrigt er artiklen i alt væsentlig skrevet på baggrund af Laurings bog, der er velskrevet, men nok enkelte steder kunne have haft gavn af en kritisk korrekturlæsning. Under det kort, jeg har sat en version af øverst oppe, står der således, at de afbrændte dele er markeret med rødt. Fejlen er dog knap så voldsom, da de fleste bygninger på det kort, som Lauring bruger (det helt originale formodentlig), er markeret med gråt og kun de kongelige bygninger (så vidt jeg kan se) er med rødt, men alligevel burde det have været opdaget. Artiklen vil derfor nok også indeholde flere fejl på den konto, udover dem, som jeg selvfølgelig har lavet helt af mig selv.--Heelgrasper 8. okt 2005 kl. 22:56 (CEST)
Hej Heelgrasper, - Tak for det udførlige svar; jeg er sådan set enig i den foretagne rettelse, men jeg vil alligevel meddele hvad jeg siden i går er kommet frem til: At der i den oprindelige kilde formodentlig stod Signe sal. Bøye Hansens (evt. varierende stavning), og at Lauring (eller hans kilde) har ment at denne forældede navneform trængte til en tydeliggørelse. Uheldigvis har han derved netop forplumret sagen.
At man i 1720erne betegnede gifte kvinder med fornavn + mandens navn og/eller bestilling i genitiv, kan ses af "Leporellolisten" i Barselstuens første scene [1]. Et navn som Else David Skolemesters underforstår (elliptisk) hustru. Lauring har formodentlig ikke opfattet dette og ment at noget manglede, hvorfor han har tilføjet Datter. (At han skulle have ment "en datter af Signe sal. Boye Hansen" tillader jeg mig at tvivle på. Denne datters eksistens hviler på en ganske løs formodning.) Og at Lauring kan tage fejl her, er plausibelt i betragtning af andre fejl i artiklen, allerede rettet af mig (at Frue Kirke var "domkirke", at hospitalslemmer var "patienter", osv.).
(Næppe nogen ville dengang være faldet på at kalde husejerinden "Signe Hansen". "Hansen" var hendes afdøde mands patronym, og en kvinde kaldtes ikke den-og-dens "søn".)
Sebastjan 09. okt. 2005 kl. 09:20 (CEST)
Nu vi er i gang, så har jeg ved læsning af de sidste sider af Laurings bog vist fundet kilden til de detaljerede oplysninger omkring brandens opståen, nemlig den efterfølgende undersøgelse af brandens årsager. Der er dog tilsyneladende intet til støtte for, at der skulle være tale om en datter, der boede i ejendommen. På et tidspunkt bliver madam Boye indkaldt, men da hun er syg sender hun den nævnte tjenestepige. Hun fortæller, at hun skulde gaa til Marketender Peder Rasmussen og hente hos ham en Kande tyndt Øl; da hun nu var gaaet derhen og havde banket på [sic!] Døren osv. Madam Boye, som hun her kaldes, blev vel netop indkaldt, fordi hun var ejer af huset. Og tjenestepigen ser ud til at skulle have gået lidt længere end hen til et andet lejemål i samme hus.
Jeg opdagede forøvrigt, nu vi er ved det, at udgaven fra 1906 af magistratens fortegnelse har en lille faksimile af de to første sider i fortegnelsen, hvor netop enkefruen optræder. Så for en god ordens skyld (et større udsnit kan ses på Billede:Københavnsmagistratsoptegnelse1729faksimile.jpg):
--Heelgrasper 9. okt 2005 kl. 10:54 (CEST)

Flamand/H.C. Andersen om brandens opståen[rediger kildetekst]

Hvad skal vi mene om den detalje at en lille dreng startede branden da han med et lys i hånden ledte efter sin bold oppe på (hø)loftet? Jeg véd ingenting om Flamands pålidelighed. Hvad siger Lauring herom? -- Sebastjan 09. okt. 2005 kl. 11:05 (CEST)

Kort fortalt er der noget om det, men det er lidt mere kompliceret. Marketenderen afgav som den første forklaring for undersøgelseskommissionen, hvor han fortalte, at ilden var opstået på madam Boyes høloft. Dog ikke på hans eget loft, men naboloftet. Det blev understøttet af en tømrersvend, der samme dag havde arbejdet på gården. Marketenderen fortalte også, at han først selv havde forsøgt at slukke ilden, men det havde været forgæves. Derefter kom turen til marketenderens kone, der støttede mandens forklaring, men måtte indrømme, at hun havde været på loftet om eftermiddagen for at støbe lys. Hun forsikrede dog, at det ikke havde noget med branden at gøre. Tjenestepigen, der mødte for madam Boye, fortalte, at hun, da marketenderen havde tappet øllet, hørte et barn skrige på loftet ("Slå mig ikke, slå mig ikke"), hvorefter moderen løb op og også begyndte at skrige, hvilket fik faderen til at løbe op og spørge, hvad der var sket, hvortil moderen svarede: "ak, Barnet har stukket Ild i Høet med lysset." Og så kom turen til marketenderens syv-årige søn:
"han med et lille Lys, nemlig en Praas, var gaaet op på Loftet for at søge efter Stokken til en lille Barnesprøjte, og da han havde sat Lyset i en Krog og i en Skorsten søgt efter sin Sprøjte, var han under Søgningen koommen Lyset for nær og var kommet til at stødet det om med Albuen, saa det faldt ned i en stor Revne, hvor der laa Hø, hvorved Høet blev antændt og Lyset gik ud. Derpaa gik han stiltiende ned, hvorpaa Vagten havde banket paa Døren og Vinduesskaaderne bleve lukkede op, saa gik hans Moder op paa Loftet og begyndte at skrige, hvad han ogsaa gjorde; hans fader gik derpaa op med en Spand Vand for at slukket og blev ved saa længe, han havde Vand."
Derefter forklarede drengen, at han var gået op med lyset uden at hans forældre havde nogen chance for at opdage det. Forældrene forklarede efter drengens forklaring, at de var helt uvidende om, at drengen skulle være gået på loftet med lys. Herefter konkluderede man, at det var drengen, der var årsag til branden.
Problemet er selvfølgelig, at stort set ingen af forklaringerne stemmer. Forklaringen om naboloftet halter mht. hvordan marketenderen egentlig kom ind på det. Ifølge tjenestepigen var drengen på loftet og skreg, men ifølge drengen selv gik han stille ned og skreg efter at moderen skreg og først da vagten kom. Og hvordan kunne forældrene være uvidende om drengens medvirken, hvis moderen allerede ved brandens opdagelse skød skylden på ham? Drengens forklaring var forøvrigt påfaldende heldig for forældrene, for så kunne de jo ikke drages til ansvar og en syv-årig dreng kunne man dårligt straffe. Hvis moderen derimod havde glemt et lys om eftermiddagen, så kunne det nok have fået alvorlige konsekvenser.--Heelgrasper 9. okt 2005 kl. 12:17 (CEST)

GA revurdering[rediger kildetekst]

@Tøndemageren: Skulle denne artikel måske revurderes som GA? Det er ikke fordi den er spækket med henvisninger. Toxophilus (diskussion) 21. jan 2019, 16:40 (CET)

Det helt korte svar er ja - set fra min side :) mvh Tøndemageren (diskussion) 21. jan 2019, 22:37 (CET)