Diskussion:Kabel-tv

Der er flere misvisende og forvirrende påstande i denne artikel.

"For danske kabel-tv-seere gælder yderligere nogle forhold af mere juridisk og selskabsmæssig karakter. Disse bevirker, at TV2 er inkluderet, og at de nationale svenske og norske kanaler som oftest er standard."

Der gælder ikke særlige regler for kabel-tv seere, udsendelsesmåden er underordnet. Det juridiske aspekt er den "Must Carrry" lovgivning der betyder at alle skal kunne se DR1, DR2 og TV2.

Da man i modsætning til satellit-selskaberne Canal Digital og Viasat heller ikke har egne kanaler at tage hensyn til, kan der også tilbydes kanaler fra begge disse selskaber, uden at seerne behøver bøvle med ekstra abonnementer.

????????????? hvad menes der?

"Ulempen ved kabel-tv er den begrænsede plads i kabelnettet."

Det er ikke i kabelnettet begrænsningen ligger. Se digitalt tv.

Denne artikel bør korrigeres og strammes sprogligt op!(Skrev M p55 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

1. Jo det er nok korekt ret selv.Når du er igang er de ikke også must carry på lokal tv/radio og P1-P4 samt TV2|Radio

2. At man kan se både fx kanal 5 og TV3 vilket man ikke kan hos satelitudbyderne

3. Der en støre begrænsing i kabelnettet selom det er blevet meget beder med digitale multiplex. Der er mindre fysisk bånbrede i kabelnettet en på satelitsystemer. --Jan Friberg 28. feb 2007 kl. 15:10 (CET)

Lad i øvrigt være med at lave henvisninger til denne diskusion fra artiklen.--Jan Friberg 28. feb 2007 kl. 15:13 (CET)

ad1.: du har sikkert ret. ad3.: OK, så der er teknisk set mere båndbredde over satelit, men at kalde det en ulempe og begrænsning...man kan se flere hundrede kanaler over kabelTV.

Artiklen er så håbløst skrevet at jeg synes den bør slettes; i stedet kunne man skrive videre på den oprindelige om kabelnet. m_p55

Artiklen fejlede aldeles ikke noget og indeholdt konkrete fakta.

1. Alle skal kunne se DR1, DR2 og TV2 siger du. Ja sådan opfatter jeg også reglerne men det gør TV2 åbenlyst ikke. Hovedkanalen er stadig ikke på satellit - forstå det hvem der kan.

2. Eksempelvis tilhører TV3 og TV1000 Viasat-gruppen mens Canal+ tilhører Canal Digital-gruppen. Da de er direkte konkurrenter tillader de ikke hinanden at få hinandens kanaler. Kabel-tv-selskaberne har derimod ikke interesser i kanaler der kunne være konkurrenter til den ene eller anden.

3. Som Jan Friberg skriver. Eksempelvis kan nævnes at NRK1 blev nød til at udgå i september 2006 hos TDC Kabel TV for at få plads til de digitale versioner af DR1, DR2, TV2 og Tegnsprogskanalen. At man kan se flere hundrede kanaler over kabel-tv passer ikke her i landet. TDC tilbyder pt. 127 kanaler. Satellit-seere har betydeligt mere at vælge imellem

Som sagt fejlede artiklen aldeles ikke noget og var på ingen måde håbløs. Indholdet hører hjemme her for det er kabel-tv folk taler om - ikke kabelnet som lige så godt kan være elkabler eller fjernstyringskabler. --Bruger:Dannebrog Spy2. mar 2007 kl. 00:05 (CET)

Artiklen fejlede det at den havde uforståelige afsnit. Når du tilsyneladende godt kan udtrykke dig klart som ovenfor, hvorfor gør du det så ikke i artiklen? Sæt ovenforstående velskrevne fakta ind i artiklen, så er Wiki blevet en god artikel rigere. m_p55

Ævl. Artiklen var kortfattet men fuldt ud forståelig - forudsat man har et minimumskendskab til området. Hvis man ikke har det og er i tvivl om noget, spørger man på diskussionssiden og afventer svar - før man retter i artiklen og eventuelt fjerner korrekt indhold. (dette er ikke personligt - andre brugere inkl. administratorer har lavet samme dummert i andre artikler) --Dannebrog Spy 5. mar 2007 kl. 14:00 (CET) rettet --Dannebrog Spy 5. mar 2007 kl. 17:28 (CET)

mht denne pasage:

For danske kabel-tv-seere gælder yderligere nogle forhold af mere juridisk og selskabsmæssig karakter. Disse bevirker bla.a., at de nationale svenske og norske kanaler som oftest er standard. Desuden er kabel-tv-selskaberne forpligtiget til at tilbyde TV2

sætningen yderligere nogle forhold af mere juridisk og selskabsmæssig karakter er da noget vås at skrive det er i hvertfald ikke kortfattet og nærmes uforståeligt. Og har kabel-tv-selskaberne de nordiske kanaler af pligt eller mulighed. En encyklopædi skulle gerne kunne forstås uden store forkunskaber.--Jan Friberg 5. mar 2007 kl. 17:39 (CET)

Lige mine ord, tak Jan Friberg. m_p55

Selv vås. Ordet selskabsmæssig er måske lidt hjemmestrikket, men i øvrigt turde det stå klart for enhver, at den pågældende sætning ikke kan blive kortere, hvis tingene samtidig skal skæres ud i pap uden hensyn til, at sætningen faktisk er en del af en større sammenhæng. Husk også at dette er en artikel, der primært handler om kabel-tv, hvorfor sammenligningen med satellit-tv bevidst er holdt kortfattet.

Med hensyn til de nordiske kanaler så gælder der en særlig aftale. Baggrunden er de enkelte tv-stationers rettigheder til bla.a. sportskampe. Disse rettigheder erhverves særskilt for de enkelte lande. Sælgerne er naturligvis interesseret i at sælge til flest mulige, men denne mulighed udvandes af satellit-tv, der som bekendt kan modtages i mange lande, hvis der ikke kodes. For at modvirke dette kræver sælgerne, at de givne sportskampe mv. kun udsendes inden for det enkelte land. Der ser her bort fra antenne-tv, der jo ikke lader sig stoppe af grænser, i modsætning til kabel-tv og kodede satellit-kanaler, hvor man skal have adresse i et givent land for at få de kanaler, der er beregnet til det pågældende land (en særlig undtagelse er her DR Sydeuropa for danskere i Sydeuropa. De kan modtage DR, men under f.eks. landskampe er der sort skærm, da DR kun har rettigheder til Danmark og ikke f.eks. Spanien). Imidlertid foreligger der en særlig nordisk aftale (så vidt jeg husker takket være Nordisk Råd), der sikrer, at de nordiske kabel-tv-selskaber alligevel kan tilbyde de nationale kanaler fra hinandens lande. Aftalen gælder åbenbart også internet-tv men ikke for satellit-tv trods kodning. Hvorfor aner jeg ikke. --Dannebrog Spy 6. mar 2007 kl. 15:25 (CET)

Den første del af kunne vel skives ned til:For danske kabel-tv-seere gælder nogle lidt andre forhold. Langte mere mundret. Den anden del burde skives ind i denne artikel.--Jan Friberg 6. mar 2007 kl. 16:03 (CET)

Ovenstående svar var baseret på Denne udgave af artiklen. nuværende version er langt mere forstålig.--Jan Friberg 6. mar 2007 kl. 16:49 (CET)

Godt, jeg rettede den nemlig efterfølgende. Den nuværende udgave er godt nok ikke helt perfekt, men det er jo en afvejning af hvor meget, der skal inddrages, uden at læseren føler, at det bliver uvedkommende. Det er jo ikke en artikel om jura. Derimod skal der tilføjes sammenligning med antenne-tv, historie og teknikken bag. Sidstnævnte vil jeg dog overlader til andre med nærmere indsigt i de dele. --Dannebrog Spy 6. mar 2007 kl. 21:43 (CET)