Diskussion:Litauisk (sprog)

	Denne artikel er en del af WikiProjekt Litauen, der er et forsøg på at koordinere dækningen af Litauen-artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Følgende bør gennemskrives og indføjes i artiklen

I det 17. Århundrede gjorde sin første standardisering og Kodifikationsversuche den litauiske sprog i forbindelse med reformationen. I løbet af denne tid, forsøgt at kodificere Daniel Klein, standarderne for den litauiske skriftsproget i Østpreussen: Grammatica Litvanica (1653) og kompendium Litvanico-Germanicum (1654). Klein var den første teoretiker af den litauiske sprog kultur, han skabte grundlaget for den skriftlige sprog på grundlag südwestaukštaitischen.

K. Sirvydas var den første litauiske leksikograf (omkring 1620 første ordbog, hvilket der ikke kopier har overlevet, modtager en trykt 1642 i Vilnius polsk-latin-litauiske ordbog er Dictionarium Trium lingvarum litauiske med omkring 10 000 ord). Tosprogede ordbøger (litauisk-tysk og tysk-litauiske ordbøger: 1730 af Fr Haack, 1740 af J. Brodavskis, 1743 ved Pil Ruigys (Quiet), 1800 ved KG Milkus.) Og grammatik (1747 litauiske grammatik Pov Ruigys (. rolig), 1791 nye litauiske grammatik G. Ostermeyer, 1800 indledende begrundelse for Litauen sprogundervisning fra KG Milkus) bidrog til udviklingen af den litauiske litterære sprog i südwestaukštaitischen baseret på dialekt. Til dannelsen af den litauiske skrevne sprog baseret på südwestaukštaitischer F. Kuršaitis givet et stort bidrag (1843 anmeldelser om de litauiske Sprog, 1876 Grammer), som var grundlægger af den litauiske Akzentologie.

Som kodificeret, den litauiske sprog er kun siden slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. Århundrede. K. Buga har lagt grunden til den mest omfattende ordbog defineret og kodet 1924-1925 udarbejdet to første bind. Efter hans død har taget Balčikonis J. 1930, arbejdet med ordbogen, og fortsatte med sine medarbejdere. På initiativ af Kalbos Lietuvių institutas (Institut for litauisk sprog) offentliggøres 19 bind indtil 2001.

hente fra: http://www.forost.lmu.de/sprachdatenbank/sprachdatenbank.php?display=Litauisch:kodifikation:kodifikationsgeschichte

Jeg vil kigge på det i løbet af et par uger. mvh Per (PerV) 26. jan 2011, 12:43 (CET)

Skrivebeskyttet

Jeg har nu skrivebeskyttet artiklen med en uge som udløbstid. Så må de stridende parter diskutere sagen her på siden.
- Sarrus (d • b) d. 24. dec 2011, 13:35 (CET)

Til Elisa Oyj

Jeg har set, at du har lavet et par rettelser i artiklen "Litauisk (sprog)‎" og har henvendt mig til dig her og her angående de manglende kilder til dine redigeringer. Til indlægene kan jeg tilføje, at linket http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=lit ikke på nogen måde omtaler udbredelsen af litauisk i 1500-tallet, og kun angiver hvor mange individer, der betragter litauisk som modersmål, ikke hvor mange der taler sproget. Det kan være en idé at dele tallet for "talere" op i "som modersmål" og "som andet sprog", så det fremgår hvor mange, der anvender litauisk som modersmål i Litauen.

Ud over mit indlæg på din diskussionsside kan jeg tilføje, at den nye kilde du har tilføjet ved din senestet rettelse "http://harugva.narod.ru/yazyki.jpg" er dødt. mvh Per (PerV) 24. dec 2011, 15:25 (CET)