Spring til indhold

Diskussion:Maj Grundtvig Theander

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Maj Grundtvig Theander

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jeg kan ikke få øje på, at notabiliteten er opfyldt her. Artiklen er oprettet 14. april af Bruger:NielsHerbert, der i parentes bemærket udelukkende skriver om personer tilknyttet Moderaterne. Jeg foreslår, vi trykker på den store røde sletteknap.--Brandsen (diskussion) 15. apr. 2025, 19:28 (CEST)[svar]

Slet – Jeg støtter sletning. Artiklen virker ikke til at opfylde kravene til notabilitet, og den bærer præg af at være skrevet tæt på emnet. Det fremstår mere som en præsentation end som neutral, encyklopædisk tekst.
-- Silas Nicolaisen (diskussion) 15. apr. 2025, 19:36 (CEST)[svar]
Behold - Hun har været dansk mester i skak for kvinder og på det danske landshold, det er fuldt tilstrækkeligt til at give notabilitet efter min mening. Der skal så luges noget ud i indholdet, men det er en anden sag. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 15. apr. 2025, 19:40 (CEST)[svar]
 Kommentar Hun er dog Danmarksmester i skak for kvinder i 1987. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 15. apr. 2025, 19:44 (CEST)[svar]
  • Behold - Danmarksmester i skak (for kvinder) i 1987 er notabilitetsgivende i min bog. Alt det hun ellers har bedrevet efter er ikke. Artiklen må gerne blive omskrevet, så den handler mere om hendes skakpræstationer end alt det andet. Toxophilus (diskussion) 15. apr. 2025, 20:10 (CEST)[svar]
  • Slet - Ingen notabilitet. Skak for kvinder er så lille en sport at et enkelt DM ikke giver notabilitet. Jeg har ikke tallene for 1987 hvor hun blev danmarksmester, men i øjeblikket har Dansk Skak Union ifølge medlemslisten på deres hjemmeside 4.877 medlemmer, hvoraf kun 174 kvinder. Den i øjeblikket højst ratede kvindelige danske skakspiller er kun nr. 186 blandt alle danske skakspillere. Hvis man gentagne gange har vundet DM i skak (som Ingrid Larsen) eller har en international titel (som Nina Høiberg), kan vi overveje notabilitet. Men ét DM i en disciplin hvor kun få hundreder deltager, er ikke nok. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. apr. 2025, 20:31 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg hælder også til et slet. Jeg er lidt i tvivl om de reelle forhold ved Danmarksmesterskabet i kvindeskak, men forestiller mig, at der er ret få konkurrenter, og så er titlen ikke så imponerende. Et Danmarksmesterskab i en ikke særlig udbredt disciplin bør ikke automatisk give notabilitet. Som udgangspunkt kan personen siges at være i en gråzone, hvad notabilitet angår, og da den ret tydelige mistanke om tætpå-oprettelse må trække ned, ender jeg på, at artiklen bør slettes. Økonom (diskussion) 15. apr. 2025, 20:43 (CEST)[svar]
 Kommentar Vi har en tilsvarende artikel om en mandlig skakspiller Jacob Erhardt Vilhelm Gemzøe, hvorfor jeg nok mest hælder til behold artiklen. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. apr. 2025, 11:18 (CEST)[svar]
Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, idet skakmesterskabet vurderes at give notabilitet. Det er foreslået, at artiklen omskrives til at afspejle dette. Økonom (diskussion) 17. maj 2025, 12:46 (CEST)[svar]

Notabilitet (encyklopædisk relevans)?

[rediger kildetekst]

Er denne artikel relevant? Den er oprettet af Bruger:NielsHerbert som jeg kun har set skrive om medlemmer af Moderaterne, så det virker på mig som et forsøg på at opnå eksponering forud for kommunalvalget til efteråret. Artiklen indeholder desuden oplysninger uden kilde som sandsynligvis kun kan stamme fra personlig kendskab til den biograferede.

Det eneste tegn på relevans jeg ser, er DM-titlen i skak for kvinder i 1987 og deltagelsen på det danske kvindelandshold i skak. Men der er så få kvindelige skakspillere, at det ikke siger ret meget mht. spillestyrke. Oplysningen at hun "repræsenterede Danmark ved adskillige VM-turneringer" finder jeg meget tvivlsom.

Ansættelsen som generaldirektør for Den Europæiske Investeringsbank er tilsyneladende en massebetegnelse, da kilden for dette nævner 16 samtidige generaldirektører, så jeg antager ikke at det i sig selv er nok til en artikel. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. apr. 2025, 11:41 (CEST)[svar]

Tak for kommentaren.
Det medgives, at der var for få kilder i den første version, og dette er nu søgt rettet i videst muligt omfang.
Kommentaren om kvindeskak er derimod bekymrende og de faktuelle referencer i artiklen er korrekte. Kvindeskak og kvindeskaturneringer er anerkendt af såvel Dansk Skak Union og det internationale skakforbund, der organiserer verdensmesterskaber for kvinder i forskellige kategorier.
EIB-gruppen er en EU-institution oprettet under EUs traktater og er en af verdens største multinationale finansielle institutioner, der i 2024 finansierede projekter for 89 milliarder euro. En generaldirektør i denne institution kan sammenlignes med en generaldirektør i Europa-Kommissionen eller en departementschef i et dansk ministerium, og det er derfor misvisende at referere til dette som en massebetegnelse.
På denne baggrund finder jeg ikke, at placeringen af skabelonen og kommentarerne er berettigede. NielsHerbert (diskussion) 15. apr. 2025, 15:15 (CEST)[svar]
Jeg ser ikke skyggen af relevans, men derimod en forfatter, der er tæt på den, han biograferer.--Brandsen (diskussion) 15. apr. 2025, 19:25 (CEST)[svar]