Diskussion:Meningen med livet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Sletningsforslag: Meningen med livet

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Noget diffus og lommefilosofisk side om et meget bredt emne. --Casper 13. okt 2007, 06:18 (CEST)

Det er da ikke en grund til at slette, men til at skrive noget bedre - når den tysksprogede artikel er lesenswert, er det næppe emnet, der er noget galt med. --Palnatoke 13. okt 2007, 07:34 (CEST)
  • Symbol delete vote.svg Slet - Bare fordi emnet har notabilitet, behøver den nuværende artikel ikke have nogen berettigelse. Teksten er meget uencyklopædisk, og et sådant emne kræver en stor mængde kildehenvisninger. --PhoenixV 13. okt 2007, 11:56 (CEST)
  • Symbol comment vote.svg Kommentar - Den tyske side har helt andet indhold, standard og relevans (det viser desuden hvor bredt og upræcist emnet er). Også den norske artikel er blevet slettet (klik videre til engelsk/tysk og derfra til norsk). --Casper 13. okt 2007, 12:54 (CEST)
Nu ved vi jo ikke, hvad den norske artikel rummede, og som med enhver stub er det jo "bare" et spørgsmål om at skrive mere og bedre. --Palnatoke 13. okt 2007, 13:41 (CEST)
Nej, i dette tilfælde er det vel et spørgsmål om at begynde helt forfra. --PhoenixV 13. okt 2007, 15:23 (CEST)
  • Symbol keep vote.svg Behold - Siden indeholder oplysninger som mange gør sig tanker om, og det er jo netop en fri encyklopædis opgave at bringe oplysninger. --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 10:00 (CEST)
Netop derfor skal artiklen slettes. Vi har ikke brug for en persons tanker om emnet, men derimod om gængs viden. Førstehåndsforskning og lommefilosofi hører på ingen måde hjemme i en encyklopædi. --PhoenixV 16. okt 2007, 16:09 (CEST)
OK - men mener ikke den skal slettes før nogen f. eks. har oversat den tyske om emnet - jeg er desværre ikke istand til at oversætte tysk. Siden har jo interwiki links til andre sprog og alene derfor bør den ikke slettes, selvom kvaliteten ikke er god nok. --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 16:22 (CEST)
Folk ved godt, at de kan finde artikler på andre sprog om emnet. Den nuværende artikel er ubrugelig og direkte vildledende, da den ikke udtrykker nogen almen konsensus om emnet. --PhoenixV 16. okt 2007, 16:25 (CEST)
  • Symbol neutral vote.svg Neutral - Jeg kan ikke se formålet med sådan noget lommefilosoferen på en wikipedia. Selv om den tyske da virker god nok, så synes jeg faktisk heller ikke rigtig den hører nogen steder henne. Men min generelle modstand mod at slette artikler får igen overtaget over mig. --Rasmus81 17. okt 2007, 00:28 (CEST)

Symbol comment vote.svg Kommentar - Problemet er bl.a. at artiklen ikke kun er dårlig, men misvisende. Den lister en række livsanskuelser, men den gør den fejlslutning at se dem i funktionalistisk perspektiv (bytter rundt på årsag og hensigt). Dvs. at spørgsmålet "hvad er meningen med livet" kom først, og diverse livsanskuelser derefter er opfundet for at give svar på spørgsmålet. Allerede udgangspunktet er altså stærkt primitivt og begrænset.

F.eks. kan man jo beskrive genetik og hvordan de bedste gener overlever. Men her tillægges generne en egen livsfilosofi - de har en vilje og hensigt:

  • "at føre stammens egenskaber videre, igennem slægtinges børn, uden nødvendigvis selv at få børn. (et genetisk perspektiv)." (hvad menes der i øvrigt med "igennem slægtinges børn, uden nødvendigvis selv at få børn"?)

Der er også mere seriøse forsøg på at forklare livsanskuelser, for så vidt korrekt forstået, men delvis klodset udtrykt:

  • "at udvikle sig til sit fulde potentiale (ud fra et græsk filosofisk perspektiv)." (groft forenklet og sat i en forkert, moderne sammenhæng)
  • "at hjælpe andre (ud fra et altruistisk - kristent - muslimsk perspektiv)." (ikke forkert, men groft forenklet)
  • "at få et bedre næste liv (ud fra et hinduistisk perspektiv)."
  • "at efterlade sig nogle form for spor efter sig til de kommende generationer (ud fra et egoistisk perspektiv)." (ligegyldigt og noget misvisende)
  • "at have det sjovt (ud fra et hedonistisk perspektiv)." (korrekt, men hedonisme er vel mere end "at have det sjovt")

Andet er helt misvisende og fordomsfuldt:

  • "generelt at udføre Guds vilje (hvad end man mener denne er)." (er det en ateists forsøg på at karakterisere alle religioner på én gang?)
  • "at søge Gud og finde ham, kende ham personligt, og gøre hans vilje (ifølge Bibelen/kristendommen)." (ja, "Bibelen/kristendommen" er en stor kilde - men det er vel ikke alle kristne der kan støtte denne udlægning af deres tro)
  • "at samle materielle goder (ud fra et materialistisk perspektiv)." (næppe helt rimelig beskrivelse af filosofisk materialisme, fx marxisme)

Helt lommefilosofisk og sludrende:

  • "at leve (ud fra et uinteresseret perspektiv)."
  • "at elske (ud fra et romantisk perspektiv)."

Dette er vel ment som en joke:

  • "at dø (ud fra et deprimeret/pessimistisk perspektiv)."

Det er således en broget og rodet blanding. Det svarer til at et bibliotek systematiserer bøgerne efter store bøger, små bøger, blå bøger, gule bøger, tynde bøger, indbundne bøger osv. Jeg kan virkelig ikke se værdien af artiklen. Den tyske artikel har et helt andet indhold, så hvis den blev oversat, ville det være en helt ny artikel. I så fald kan man jo bare oprette Meningen med livet igen. Jeg kan godt oversætte fra tysk, men jeg kan ikke se det skal være nødvendigt at tilbyde det for at få slettet en artikel med nul værdi. Vi må tage os lidt sammen og højne kvaliteten af Wikipedia, og det sker ikke ved at bibeholde diverse artikler som mere er en sludrende brainstorm end en samling af viden.

Desuden er artiklen tilsyneladende opbygget som et lille essay, der skal forsøge at overbevise om at nihilismens/ateismens/(lomme)darwinismens syn er bedre end de andre (hele første og tredje afsnit) - måske derfor er de "forkerte" livsanskuelser så forvrænget fremstillet. Meningen med artiklen er altså ikke objektiv og vidensformidlende. --Casper 17. okt 2007, 14:38 (CEST)

  • Symbol keep vote.svg BeholdArtiklen er bestemt ikke optimal, og det er fint, hvis nogen vil skrive den forfra. Men indtil da er den værd at beholde: der er en række indfaldsvinkler, som man kan bruge til at komme videre med at undersøge emnet. Og jeg synes ikke den er misvisende; artiklens svagheder står straks klart for læseren, som så kan drage sine egne konklusioner. Rune Kock 27. okt 2007, 17:56 (CEST)
Hvordan i al verden skal man kunne komme videre ud fra personlige indfaldsvinkler? Hvis det er sådan en introduktion til emnet, man har brug for, kan man bare tage det op ved middagsbordet. --PhoenixV 27. okt 2007, 20:38 (CEST)

Behold: Jeg syntes det er en god artikkel. Den er relevant og dækker over et reelt emne.

Konklusion[redigér wikikode]

Det er nu en måned siden der sidst var aktivitet her. Der er ikke opnået enighed om udfaldet, indtil videre. Hvis der ikke kommer nye argumenter på bordet - eller begrundede protester - inden en uge, vil jeg fjerne slettemarkeringen og arkivere tråden her. -- JGC 28. nov 2007, 01:24 (CET)
Der er jo heller ikke nogen, der har forsøgt at svare på mine kritikpunkter. Denne artikel er i tydelig konflikt med retningslinjerne herinde, og den bør slettes. --PhoenixV 28. nov 2007, 17:08 (CET)

Symbol delete vote.svg Slet - da der ikke ser ud til at være nogen der vil gøre noget særligt ved artiklen. -- JGC 28. nov 2007, 17:28 (CET)

Symbol delete vote.svg Slet Der er ikke gjort noget ved problemerne. Original research og lommepsykologi. Valentin 28. nov 2007, 17:34 (CET)

Symbol delete vote.svg Slet Artiklen er en misforståelse på flere punkter. For det første forsøger den at opliste mulige svar på spørgsmålet i artiklens emne i stedet for at behandle emnet. For det andet er den uden kilder, hvilket giver det meget forfejlede indtryk, at wikipedia drejer sig om at causere sig frem til behandlingen af et emne. At have en artikel om emnet virker meget relevant, men jeg tror, at man lettere får nogen til at starte forfra, hvis den slags ikke står i vejen. --Sir48 (Thyge) 5. dec 2007, 19:44 (CET)

I anden omgang kom kun slette-ønsker, og der er ikke gjort yderligere ved artiklen. Den er hermed slettet. -- JGC 6. dec 2007, 10:57 (CET)

Symbol comment vote.svg Kommentar - Afsnittet om den biologiske forklaring er direkte forkert. Man kan ikke snakke om en mening i et biologisk/fysisk perspektiv - det er den naturalistiske fejlslutning. Mening er subjektivt og kan kun defineres kulturelt. Endvidere giver argumentationen om entropi ikke mening. Selvfølgelig øger biologiske væsener entropien, men dette betyder ikke at de "ønsker" at gøre det. Der er ikke argumenteret klart omkring kausaliteten. Der burde tales om egoistiske gener, men det skal stadig nævnes, at dette blot er hvordan naturen opfører sig - ikke hvordan den bør opføre sig. Naturvidenskab kan intet sige om hvad meningen med livet er.

Jeg mener dog ikke at artiklen bør slettes, kun at afsnittet skal skrives helt om --Eifoss (diskussion) 22. feb 2015

Ny artikel[redigér wikikode]

Jeg vil gerne lige begynde med at sige, at jeg er helt enig i grundene til, at den gamle artikel blev slettet, men på den anden side synes jeg, at emnet er væsentligt, og der er jo også mange artikler, der linker til det. Derfor har jeg oversat indledningen til den tyske LA-artikel (minus et par sætninger) samt sat et billede og en Se også-sektion på: Bruger:Nikolaj/Støbeske. Er der nogen, der har indvendinger mod, at jeg lægger dette ind som artikel her?--Nikolaj 15. feb 2008, 10:33 (CET)

Du kunne også vente til du har oversat resten – for at undgå at din indledning blot bliver et oplæg til endnu en gang smalltalk ? -- Mvh PHansen 15. feb 2008, 11:39 (CET)
Jeg har lige oprettet artikelen igen som en stub (selv om EPO slettede den første stub i morges med den begrundelse at den var en henvisning til den Svenske med citat), men jeg tror at LA's oversættelse af den Tyske opslag ville gøre god fyldest i stedet for min stub.
Jeg mener det er en fejl, at man har fjernet opslaget i stedet for at rette det ind efter den Engelske Wikipedia (eller måske den Tyske som jeg ikke kender endnu). Den lille Svenske artikel er en ganske god indledning til systematisk tænkning (på trods af nogle sætninger, som vistnok er upassende vurderinger).
Jeg har svært ved at vurdere, hvad der var "lommefilosofi" i foregående versioner af opslaget eftersom de jo er slettede.
Det er først nu jeg opdager denne diskussion. Det skyldes jo nok at artiklen er slettet, og så forsvinder "diskussion" fra det umiddelbare synsfelt (eller er der noget jeg har misforstået?)
Jeg synes også at opslaget skal være der; det er en væsentlig indgang til filosofi, erkendelse og værdibaseret humanisme.

--Donald j axel 10. aug 2008, 23:07 (CEST)

Hej Donald
Herunder er den tidligere version af artiklen.
mvh --Glenn 11. aug 2008, 19:00 (CEST)
Hej Glenn,
Tak for kig til oprindelig artikel. Jeg havde gættet, at det var noget i den stil, altså lidt ubehjælpsom og upræcis med hensyn til relationerne til de filosofiske retninger. Men det er jo også et vanskelig emne at behandle. Filosofisk arbejde består i at mestre sproget til at ramme og indkredse nogle begreber, som er vanskelige at tale om uden at det hele ender i misforståelser. Der er ikke noget galt i at stille sig på ryggen af andres arbejde indenfor opslag af denne slags.--Donald j axel 15. aug 2008, 00:29 (CEST)

Meningen med livet[redigér wikikode]

{{slet}}

Hvad er meningen med livet? Det er noget, mennesket har spurgt sig selv om gennem alle tider. Hvorfor er vi her og hvad er formålet? Hvornår ender det, hvornår startede det, og hvad sker der efter døden? Alle disse spørgsmål hører sammen med meningen med livet. Mennesket er besat af altid at skulle have en mening med alt, for hvis der ikke findes en mening - hvad så? Der behøver ikke altid eksistere en mening med noget, men det spiller ingen rolle, for mennesket er overordentligt dygtigt til at skabe meninger, som egentligt ikke findes.

For de fleste skabninger er meningen med livet at spise, overleve og reproducere sig - påstår nogle mennesker. Men eftersom intet af dette er specielt svært for mennesket, har vi fået overskud til at fundere over meningen i mere romantiske, religiøse eller filosofiske træk.

Nogle mere eller mindre almene teorier om meningen med livet er[redigér wikikode]

  • at dø (ud fra et deprimeret/pessimistisk perspektiv).
  • at få Børn, at formere sig (ud fra et darwinistisk perspektiv).
  • at ens afkom generation efter generation får mere forædlede gener (ud fra et race- eller klasse-biologisk perspektiv).
  • at føre stammens egenskaber videre, igennem slægtinges børn, uden nødvendigvis selv at få børn. (et genetisk perspektiv).
  • at samle materielle goder (ud fra et materialistisk perspektiv).
  • at leve (ud fra et uinteresseret perspektiv).
  • at elske (ud fra et romantisk perspektiv).
  • at finde meningen med livet (ud fra et Zen-perspektiv).
  • at udvikle sig til sit fulde potentiale (ud fra et græsk filosofisk perspektiv).
  • at hjælpe andre (ud fra et altruistisk - kristent - muslimsk perspektiv).
  • at få et bedre næste liv (ud fra et hinduistisk perspektiv).
  • at efterlade sig nogle form for spor efter sig til de kommende generationer (ud fra et egoistisk perspektiv).
  • at have det sjovt (ud fra et hedonistisk perspektiv).
  • at finde indre ro (ud fra et epikurisk perspektiv).
  • at opnå oplysning (ud fra et buddhistisk perspektiv).
  • at jeg er meningen med livet, fordi intet andet eksisterer (ud fra et solipsistisk perspektiv).
  • generelt at udføre Guds vilje (hvad end man mener denne er).
  • at søge Gud og finde ham, kende ham personligt, og gøre hans vilje (ifølge Bibelen/kristendommen).

Benægtelse af en mening med livet[redigér wikikode]

Man kan også, fx ud fra et nihilistisk perspektiv, benægte, at der overhovedet findes en mening med livet. Livet er meningsløst. da det er opstået ved en tilfældighed.

På den måde kunne man fortolke alle de forskellige bud på meningen med livet i den ovenstående liste som slet og ret funktioner af arv, miljø og/eller tidsalder eller simpelthen bare som frit valgte størrelser.

Parodier på mening med livet[redigér wikikode]

Meningen med livet, universet og alting

Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams sættes mening med livet til at være tallet 42. En anden kendt parodi er Monty Pythons film The Meaning of Life fra 1983.