Diskussion:Nils Sjøberg

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Nils Sjøberg

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Nils Sjøberg er en dansk redaktør (og "medieejer" iflg. infoboksen) samt tidligere stedfortræder i Folketinget for De Radikale. Artiklen er oprettet af Bruger:Jakob S. Kjær, der iflg. De Radikale er personlig assistent for Sjøberg (deraf {{tætpå}}, jeg lige har tilføjet til artiklen.) Artiklen antyder/siger direkte flere gange, at Sjøberg er MF'er (brug af MF infoboks, "(...)er en dansk redaktør og folketingsmedlem", "Han blev medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, da han opnåede valg som 1. suppleant ved Folketingsvalget 2019...") hvilket ikke er sandt, da han blot er tidligere stedfortræder for Lotte Rod, der var på barsel; se hans biografi på ft.dk.

Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om man som stedfortræder i Folketinget er notabel? Så vidt jeg kan se har ingen andre midlertidige stedfortrædere siden FV19 deres egen artikel, og i hvert fald ikke én, der er oprettet af deres PA. | LinguineFusilli (diskussion) 20. aug 2020, 12:23 (CEST)

  • Slet - Jeg tænker, min holdning er gjort rimelig klar ovenfor; en artikel om en fhv. stedfortræder i Folketinget grundet barsel, oprettet af deres egen PA - jeg stemmer for slet. | LinguineFusilli (diskussion) 20. aug 2020, 12:23 (CEST)
  •  Kommentar - Han har lavet mange forskellige ting, kan man se, men der er ingen af disse ting som sådan, heller ikke det at være stedfortæder i Folketinget, der umiddelbart gør ham notabel i nogen særlig sammenhæng. Havde han i sin tid i Folketinget været i medierne i en særlig højtprofileret sag, kunne det måske tælle som notabilitet, men det ser jeg ikke antydningen af. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 20. aug 2020, 13:09 (CEST)
  • Slet - Jf. Wikipedia:Kriterier for biografier#I dansk politik er Folketingsmedlemmer pr. definition er notable. Så spørgsmålet er om et midlertidigt folketingsmedlem også pr. definition er notable? Jeg vil ikke mene at det er tilfældet. Den eneste anden midlertidigt folketingsmedlem jeg kan finde en artikel på, er Sarah Glerup, som var stedfortrædere for Pelle Dragsted i 2016. Så for at slå lidt hårdt ned på {{tætpå}}, vil jeg mene at artiklen skal fjernes, indtil Nils Sjøberg opnår stemmer nok til at blive valgt.--Kjeldjoh (diskussion) 20. aug 2020, 13:52 (CEST)
  • Slet - selvpromoveringen burde være nok til at slette, men da han heller ikke er notabel ifølge vores kriterier, så er sagen klar. Hvis han på et tidspunkt bliver valgt rigtigt ind, så kan vi genoprette artiklen. Toxophilus (diskussion) 20. aug 2020, 14:40 (CEST)
  • Behold. Har man siddet i Folketinget, er man notabel efter de gældende kriterier, uanset hvor længe eller hvorfor man har siddet der. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 20. aug 2020, 17:31 (CEST)
  • Behold - Han er notabel uanset om "kun" har været inde som stedfortræder i 11 måneder. --Steen Th (diskussion) 20. aug 2020, 17:45 (CEST)
  • Slet - Jeg ved ikke af, at vi nogensinde har brugt stedfortrædende folketingsmedlem som et kriterie for notabilitet. Hvis vi begynder at åbne op for den vej, så bliver der pludselig rum for at en masse ubemærkede og ret beset ligegyldige personer, der engang har siddet en, to eller tre måneder som stedfortræder i Folketinget kan få "ret til" en Wikipediaartikel alene på den konto. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 20. aug 2020, 22:59 (CEST)
  • Behold/ Kommentar - Jeg er ret overbevist om, at der tidligere har været konsensus om, at stedfortrædere, der har siddet i folketinget er automatisk notable. Jeg har dog ikke diskussionen foran mig. At artiklen så er mindre god er en anden sag, og skal den overleve, skal der ryddes op i den. --Pugilist (diskussion) 21. aug 2020, 11:58 (CEST)
Nyt for mig, men hvis det skulle være sådan, tager jeg det ad notam. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 21. aug 2020, 13:54 (CEST)
På den anden side kender jeg til flere former for udgivelser gennem årene (historiske såvel som nutidige), der laver lister og eventuelt biografier over de, der har siddet i Folketinget, og min umiddelbare erindring om disse værker og lister er, at ingen af dem ofrer tid på stedfortrædere, det er kun egentlige folketingsmedlemmer, der bliver oplistet og biograferet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 21. aug 2020, 15:19 (CEST)
Har vi andre biografier på dk-wiki om FT stedfortræder, der ikke før eller efter, har været fuldgyldige medlemmer? Jeg kan kun finde Sarah Glerup (der er notable af andre årsager) og Nils Sjøberg? Siden sidste valg, har der været 11 stedfortræder jf. Folketingsmedlemmer valgt i 2019#Midlertidige stedfortrædere.--Kjeldjoh (diskussion) 24. aug 2020, 08:03 (CEST)
 Kommentar Først og fremmest vil det være rart med en afklaring, og derpå få præciseret de formelle kriterier, så der ikke længere skal være tvivl i spørgsmålet. Jeg kan ikke finde noget sted, hvor der er blevet etableret en eksplicit konsensus. F.eks. her har Sarrus tidligere spurgt om sagen, uden at der kom noget klart svar. Men den suppleant, der henvises til, har i hvert fald fået lov at blive stående. Selv synes jeg, en minimumsgrænse for stedfortrædervarigheden vil være rimelig. Nogle er vist stedfortrædere i ganske få dage uden at sætte sig noget aftryk, og de virker ikke relevante i mine øjne. Har man omvendt været stedfortræder i en længere periode, vil man reelt indgå i det egentlige lovgivningsarbejde, har måske ordførerskaber og udvalgsposter og udtaler sig i offentligheden, og så vil det være naturligt, at andre kan læse om vedkommende her på dawp. I det konkrete tilfælde er der tilsyneladende tale om et 11-måneders vikariat, hvilket er relativt lang tid. Økonom (diskussion) 24. aug 2020, 09:45 (CEST)
Et stedfortrædende folketingsmedlem er medlem af folketinget, og kriterierne er for så vidt klare nok. Det kan selvfølgelig præciseres, at "folketingsmedlem" også omfatter personer, der er medlem af folketinget som følge af et stedfortræderskab. Helt generelt er folketingsmedlemmer medtaget som automatisk notable, da det må formodes, at der kan være brugere, der har en interesse i at vide, hvem et givent folketingsmedlem er (uanset hvorledes pågældende er valgt ind). Medlemmer af parlamentet har en betydelig indflydelse på samfundets dagligdag, og interessen er derfor til stede. Jeg savner nogle argumenter for, at man ikke skal kunne finde information om et konkret folketingsmedlem. Artiklerne skal selvsagt være i orden, og i tilfældet Sjøberg gør det ikke noget at skære artiklen ned, men en kort neutral artikel om personen indeholder information, der kan være relevant for Wikipedias læsere. --Pugilist (diskussion) 24. aug 2020, 10:00 (CEST)

At en stedfortræder automatisk er indfattet i ordet "folketingsmedlem" er en fortolkning - ikke noget, der følger oplagt. Folketinget selv skelner klart mellem de to kategorier, når det f.eks. skriver på sin hjemmeside, at "Medlemmer af Folketinget samt stedfortrædere har alle en biografi på Folketingets hjemmeside." Ligesom Niels Sjøberg på sin side på ft.dk omtales som "Fhv. stedfortræder, Radikale Venstre" modsat Margrethe Vestager, der omtales som "fhv. medlem af Folketinget, Radikale Venstre". Jeg tror også, Folketingets sprogbrug her er i overensstemmelse med daglig tale hos de fleste danskere. Derfor mener jeg ikke, behold'erne blot kan henvise til kriterierne - man bør anerkende, at "folketingsmedlem" kan opfattes forskelligt, og man kan altså ikke uden videre konkludere ud fra det, der står, at stedfortrædere er automatisk notable. Økonom (diskussion) 24. aug 2020, 10:31 (CEST)

Og det er mit indtryk, uden at jeg præcist kan sige, om det er korrekt eller ej, at Folketinget vedligeholder deres database og oplysninger om medlemmer ("for tid og evighed"), hvorimod de lader stedfortræderne ("ryge ud i glemslen"), når de ikke længere er aktuelle i forhold til den folketingsperiode, hvor de har fungeret som stedfortrædere. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. aug 2020, 11:16 (CEST)

 Kommentar - Jeg tænker, at før vi kan beslutte noget her, bliver vi nødt til at fastlægge kriterierne for notabilitet for stedfortrædere i Folketinget på Wikipedia:Kriterier for biografier#I dansk politik, og dér tror jeg måske, at en diskussion på Landsbybrønden vil være mere passende end på dette sletningsforslag - eller? For jeg synes det ser ud til, at der ikke nødvendigvis kan opnås konsensus lige i dette øjeblik, og så ville det måske være bedre at diskutere det overordnede spørgsmål ("Er MF-stedfortrædere notable?") åbent på Landsbybrønden og så vende tilbage hertil, når det er opklaret. | LinguineFusilli (diskussion) 24. aug 2020, 10:52 (CEST)

[redigeringskonflikt

Jeg læser ikke "beholdernes" argument som et formelt argument, hvor der blot henvises til kriterier. Thomas Vedelsbøl er lidt i den retning, men han tilkendegiver dog et behold, hvilket er helt legitimt. Der er selvfølgelig forskel på at få tildelt et mandat og at indtræde som følge af stedfortræderordningen; spørgsmålet er blot om forskellen skal have betydning for den automatiske notabilitet. --Pugilist (diskussion) 24. aug 2020, 10:53 (CEST)

 Kommentar - Her er en liste på 58 forhenværende stedfortrædende folketingsmedlem jeg har fundet på ft.dk. Af dem har 19 en biografi på dk-wiki. Nogle er klart notable, andre er mindre notable end Nils Sjøberg.

Stedfortrædende folketingsmedlem

--Kjeldjoh (diskussion) 24. aug 2020, 12:47 (CEST)

 Kommentar - LinguineFusillis forslag om at forsøge at afklare det generelle spørgsmål på Landsbybrønden, inden slettediskussionen her afgøres, lyder fornuftigt. Økonom (diskussion) 24. aug 2020, 20:13 (CEST)

Jeg har oprettet Wikipedia:Landsbybrønden/Er stedfortrædere i Folketinget notable? Økonom (diskussion) 25. aug 2020, 09:40 (CEST)
Konklusion:
Personen er automatisk notabel ifølge nylig beslutning på Landsbybrønden - og der er under alle omstændigheder ikke konsensus for sletning. Økonom (diskussion) 5. sep 2020, 08:44 (CEST)