Spring til indhold

Diskussion:Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsunderviser på Læreruddannelsen

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Tilføj emne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Seneste indlæg: for 1 år siden af Sarrus
Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Artikler om prisuddelinger er vel kun interessante at nævne på Wikipedia, hvis den personkreds, der kan vinde prisen overvejende er notabel. Her har vi at gøre med en pris, der med al respekt er lidt at sammenligne med når en gruppe studerende på et gymnasium kårer årets lærer - altså, fordi de implicerede er det da skønt, men i en bredere kreds har det næppe den store interesse, idet naturfagsundervisere sjælden bliver landskendte. Jeg foreslår derfor artiklen slettet, som er oprettet af Bruger:Bjornandersen86. --Brandsen (diskussion) 15. jan. 2025, 03:11 (CET)Svar

  • Behold - Flere halvstore medier har tilsyneladende skrevet om prisen. Jeg mener sagtens vi kan have omtale af priser, der bliver givet til ikke-notable personer. En række af Forsvarets medaljer gives fx. til personer der ikke er notable, fx Forsvarsministerens Medalje, men hvor medaljen er notabel. --Santac (diskussion) 15. jan. 2025, 11:31 (CET)Svar
  •  Kommentar - Novo Nordisk Fonden lader til selv at være i tvivl om, om prisen skal være i ental eller flertal (-undervisere). De skriver en ting på deres prisoversigt, og en anden på detaljesiden. Jeg har skrevet til dem og spurgt - og flytter artiklen hvis jeg får det forventede svar (og den stadig eksisterer).(Skrev NisJørgensen (diskussion  bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
  • Behold - Som Santac skriver, så behøver modtagerne af en pris ikke at være notable, før end prisen kan være det. Generelt virker det som at Novo Nordisk Fonden har én eller flere der enten er ansat eller i hvert fald tæt på, som har interesse i at vise fondens positive sider, og derfor ønsker at oprette artikler om priser. De uddeler jo flere andre undervisningspriser, og da denne her ikke er den største, på trods af lidt omtale her og der, så vil jeg foreslå, at man kunne oprette en samlet artikel kaldet Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser, som kunne have afsnit til det øvrige prismodtagere i andre kategorier. Toxophilus (diskussion) 24. mar. 2025, 11:04 (CET)Svar
Konklusion:
Der er ikke konsensus om at slette artiklen, der derfor beholdes.
- Sarrus (d b), 1. apr. 2025, 17:34 (CEST)Svar