Diskussion:Orientering (sportsgren)

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

	Artiklen Orientering (sportsgren) har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 30, 2006.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 17. april 2006 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia: Udvalgt til Månedens sportsartikel i juli 2006.

Indledning - for lang

Artiklen har netop fået en ny indledning som er langt mere detaljeret. Jeg mener, at den indledende tekst bør være en opsummering der præcist og kort definerer den vigtigste viden. Detaljer om sporten bør skrives længere nede i teksten. Derfor vil jeg foreslå, at de nye elementer flyttes ned i teksten. --Ernst Poulsen 17. jul 2006 kl. 12:25 (CEST)

Gafling og sløjfer

Er de nævnte teknikker ikke kun relevante for banelæggeren - løberen vil vel næppe opleve nogen forskel? -- /Poul G 10. jan 2006 kl. 09:25 (CET)

Tjaah, hvis du regner med et mageligt baghjul, så kommer du for alvor i skoven :-) --Jørgen 10. jan 2006 kl. 09:43 (CET)

Korrekt - men skulle vi ikke (primært) skrive for dem, som løber på sportens præmisser? Måske et afsnit om orienteringsteknik (ledelinjer, kompaskurs, opfang, grov- og fin-orientering) og et andet om banelægning (styring af sværhedsgrad gennem postplacering før eller efter opfang, konkurrerende vejvalgsmuligheder og antal orienteringsmomenter samt undgåelse af snyd ved varierende baner og kontrolteknikker - dobbeltklik og bemandet post). -- /Poul G 11. jan 2006 kl. 08:04 (CET)

Jeg skrev dette afsnit for at nyancere folks syn på O-løb. Men måske hører det bedre hjemme i et særskilt 'nørd' afsnit.--Morten67 12. jan 2006 kl. 09:22 (CET)

Der kan udemærket være et uddybende afsnit om orienteringsteknik. Sprogligt kræves måske lidt præcisering. --Ernst Poulsen 30. jan 2006 kl. 02:32 (CET)

Jeg redigert Bygholm kort som [[1]] og satte det til engelskt Wiki. Er det OK? 84.230.251.110 16. apr 2006 kl. 10:04 (CEST)

Rævejagt

Hører rævejagt for radioamatører egentlig til i en artikel om orienteringsløb? Har svært ved at se det som en specialversion - og synes umiddelbart, at afsnittet hører bedre hjemme under en artikel om radioamatører. --Ernst Poulsen 30. jan 2006 kl. 02:32 (CET)

Det ene udelukker vel ikke det andet. Men jeg kan godt følge, at rævejagt i modsætning til ski-o og motororientering ikke har orientering som det væsentlige. Og at det ikke er enestående for rævejagt at have orientering som en betydeligt støttediciplin, selv om fokus er på noget andet. -- Poul G 30. jan 2006 kl. 07:23 (CET)

Orienteringsløb til hest

Har fjernet orienteringsløb til hest, da jeg ikke kender til nogen form for organisering af den variant af sporten. (I modsætning til O-løb på ski og MTB). Ellers skulle næsten hvilken som helst transportform nævnes. --Ernst Poulsen 15. feb 2006 kl. 12:10 (CET)

Orienteringsløb til hest? (Skrev Malthe Poulsen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Ja, det var åbenbart med i artiklen for snart seks år siden.. --Palnatoke 5. dec 2011, 15:12 (CET)

Orienteringsteknik

Parallelt (åbenbart) med Ernst har jeg begået efterfølgende, som var tænkt som et afsnit før banelægning (det er letter at forklare banelægning, når man ved hvad orientering indebærer - ligesom (fandt jeg ud af) det er lettere at forklare vejvalg, når først ledelinjer og opfang er på plads). Jeg har ingen problemer med den nuværende tekst, men måske kunne #bomteknik komme med? -- Poul G 15. feb 2006 kl. 13:50 (CET)

Når en orienteringsløber skal gennemløbe et ’’stræk’’ – stykket mellem to poster – skal der først foretages et vejvalg. Herefter gennemløbes strækket, idet løberen frem mod målet kan benytte kompaskurs eller ledelinjer samt opfang – terrængenstande, som fortæller løberen, at målet snart bør komme til syne. Kommer løberen på afveje – det kaldes at ’’bomme’’ – kan man ved ’’bomteknik’’ hurtigt komme på rette sport igen.

Ledelinjer og opfang

I praksis gennemfører orienteringsløberen et stræk som en række delstræk, hvor hvert stræk følger en ledelinje (eller en kompasretning) frem til et opfang (en terrængenstand, som det er let at erkende). Delstrækkene kan fx være:

• Følg stien frem til den tværgående sti ved en stor sten på højre side.
• Drej til højre og følg stien til denne skærer vandløbet.
• Løb herfra mod nord ca. 150 meter til en bakketop, hvor posten skal findes.

Begynderen vil typisk benytte veje og stier som både ledelinjer og opfang, eksempelvis ved at følge stien frem til hvor der kommer en vej på tværs. Mere rutinerede løbere kan benytte andre lineære genstande som vandløb, vækstgrænser (hvor to forskellige bevoksninger støder sammen) og kompaskurs gennem relativt åbent terræn. De mest erfarne løbere supplerer med højdeniveau (man følger et bestemt højdeniveau på en skråning) og kompaskurser gennem de tætteste bevoksninger.

Et opfang er en terrængenstand, som det er svært at overse; det kan være en tværgående ledelinje, en stor bakke eller skrænt eller fx kanten af en sø. Er der undtagelsesvist ingen opfang, man afstanden fra sidste opfang benyttes – løberen skal her være klar over, hvor lange skridt han tager i den aktuelle terrænform.

Ved løb på kompaskurs løber man cirka i den retning man vil; man skal løbe langt, førend en afvigelse på 10-15 grader betyder, at man ikke finder sit opfang. Det er lettest at holde en kompaskurs, såfremt terrænet er åbent og plant og hvis veje og stier skæres vinkelret.

Vejvalg

For begynderen vil der som regel være et oplagt vejvalg, som vil bestå i at følge veje og stier. Man vil kun skulle dreje få gange.

På sværere baner vil der være flere valgmuligheder, som løberen skal foretage et hurtigt valg imellem. Det handler om at afveje en række ulemper:

• Omvej. Den korteste vej mellem to punkter er den rette linje.
• Passabilitet. Man vil kunne løbe hurtigere på en sti end gennem en tæt skov.
• Besværlig orientering. Hvis der er mindre risiko for at løbe forkert, vil man kunne holde en højere hastighed. Se forrige afsnit om ledelinjer og opfang.
• Stigninger. Det er langt mere udmattende at løbe op og ned, end det er at løbe over et jævnt område.

Vejvalget forudsætter, at løberen kan udnytte alle kortets informationer: Mulige ledelinjer som stier, diger og vandløb, højdekurver, som angiver stigninger, som skal undgås, men også kan benyttes som opfang og skovenes tæthed, som afgør om det kan betale sig at løbe tværs gennem bevoksningen.

Bomteknik

Alle orienteringsløbere oplever at bomme – at havne et sted de ikke ved hvor er. Forskellen på gode og dårlige løbere er, hvor hurtigt de kommer på sporet igen.

Den enkleste og som regel hurtigste metode er at løbe tilbage til sidste sikre udgangspunkt; det vil sige det sidste sted, hvor man var helt sikker på hvor man var (fx ved forrige opfang). Det kræver lidt selvovervindelse at gøre dette; man har en tendens til at tro, at man er tæt på sporet, og man vil derfor nødig spilde tid og kræfter på at løbe tilbage. Man kommer imidlertid let til at spilde megen tid på at finde ud af hvor man egentlig er. Omkostningen ved at løbe tilbage til det sidste sikre udgangspunkt kan begrænses, ved at man sikrer, at der ikke er ret langt tilbage hertil: Mens man løber frem løbende holder øje med, hvad man passerer og kontrollerer at dette også findes på kortet.

Kan man fra det sted man er havnet se en helt entydig og nær genstand – fx et tårn – kan dette benyttes på samme måde som sidste sikre udgangspunkt.

Er der langt tilbage til sidste sikre udgangspunkt, kan man finde et godt udsigtspunkt, og så læse sig ind på kortet igen. Dette tager som regel en del tid, før man er helt sikker på hvor man er.

Bomteknik kan trænes, ved at to løbere følges ad på en bane, hvor de på skift orienterer frem til posten; løberen som ikke har orienteret, ved ikke hvor den fundne post er, og skal derfor først finde du af, hvor han er, og dernæst finde frem til næste post.

---

Links

Da wikien ikke er en linkssamling, så tillader jeg mig at skære ned til 5+- links inklusiv et link til dmoz.org hvor der er masser af links til orientering.--So9q 24. feb 2006 kl. 00:52 (CET)

Er uenig i nedskæringen og indsættelsen af link til dmoz. De tidligere links var ikke en tilfældig linksamling, men var udvalgt for specifikt at dokumentere specifikke dele af artiklen og for at give brugerne mulighed for at finde vigtige kerne-standarder inden for sporten. Dmoz's linksamling er tynd og tilfældig. --Ernst Poulsen 24. feb 2006 kl. 12:27 (CET)

Udvælgelsen skal jeg ikke tage stilling til, men samlingen var ved at blive noget velvoksen og indeholdt så vidt jeg husker links til både DOF's site samt sider herunder. Og det var ikke indlysende, at der var tale om dokumentation. Måske et noteafsnit, selv sådan et heller ikke altid er klædeligt (og let kommer til at blive en undskyldning for ikke at skrive ordentligt - jeg bruger dem selv (for) meget - ligesom paranteser). -- Poul G 24. feb 2006 kl. 12:39 (CET)

bilorientering

Har tilføjet et ekstra kapitel om orienteringsløb i bil. /kallenberg

Miljøspørgsmål

Angav synonymer for "de lukkede områder af skoven til vildt". Man kan evt. også skrive om B-skove (regler derfor) og andre former for skovbrug? Jeg vil gøre det, hvis tiden er der... rlp 18. dec 2008, 08:50 (CET)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Siebrand slettede Image:Orienteringskort_bygholm_2005.jpg: dupe Orienteringskort bygholm 2005.PNG;

-- CommonsTicker 6. maj 2007 kl. 00:12 (CEST)