Diskussion:Pernille Vermund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Konservativ[redigér wikikode]

Nye Borgerlige er et konservativt parti, dermed er Vermund en konservativ politiker.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 00:30 (CEST)

Nej. Hvis hun er noget, er hun "nationalkonservativ". --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 00:48 (CEST)
Nationalkonservatisme er en variant af konservatisme, og hun er også økonomisk konservativ. Partiet er jo netop et forsøg på at gå tilbage til traditionel højrefløjskonservatisme. Hun er ligeså konservativ som Victor Pürschel eller Ole Bjørn Kraft. Din tilbagestilling var forhastet.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:03 (CEST)
Nej. I dagens Danmark betyder "konservativ politiker" en person, der er medlem af C. Og det er hun ikke mere. Derfor er det noget vrøvl at kalde hende en konservtiv politiker. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 01:18 (CEST)
Der er absolut ikke konsensus om, hvad det vil sige at være konservativ i dagens Danmark. Den konservative bevægelse er delt mellem liberalkonservative, nationalkonservative og socialkonservative. Det er en bred idehistorisk tradition. Da Det Konservative Folkeparti fylder stadig mindre træder andre ind som arvtagere til dele af traditionen. Ovennævnte er din personlige opfattelse og stærkt subjektiv.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:26 (CEST)
At man har diverse fnidder internt i den konservative lejr, ændrer ikke på at "konservativ politiker" betyder en person, der er medlem af Det Konservative Folkeparti, hvis man spørger stort set alle andre. I øvrigt er nationalkonservatismen nævnt i linjen efter, så der er vist alene sekteriske grunde til at kalde en eks-konservativ politiker for konservativ. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 08:37 (CEST)
"Hvis man spørger stort set alle andre" er din personlige opfattelse. Der er ingen kilde til det, og ingen af os har en repræsentativ omgangskreds, så det kan man ikke basere sin vurdering på. Det bliver under alle omstændigheder POV i en situation, hvor konservatismen er mere fragmenteret end i de sidste hundrede år. Jeg studsede over din formulering "i dagens Danmark", og tænkte "i gårsdagens Danmark". Som liberalismen og socialismen er konservatismen en bred idehistoriske traditioner, som intet enkeltparti idag kan tage patent på. Det Konservative Folkeparti er idag et lille parti på kanten af spærregrænsen, og kan i stadig mindre grad definere, hvad det vil sig at være konservativ. Mange i Dansk Folkeparti definerer sig selv og deres parti som konservative. I KU støtter medlemmerne i stigende grad LA, DF, og sågar DS; på universiteterne er den konservative tradition idag primært videreført af nationalkonservative, der er et kulturkonservativt miljø omkring tidsskriftet Critique, og nu har det genoplivede Dansk Samling og Nye Borgerlige så defineret sig som nationalkonservative, og i NBs tilfælde både nationalkonservative og økonomisk konservative med en opfattelse af, at Det Konservative Folkeparti reelt ikke længere er konservativt. I den situation bliver det stærkt partisk (i flere betydninger..) at fastholde, at konservativ betyder tilhænger af Det Konservative Fokeparti. Specielt uden en kilde til, at den anvendelse også er dominerende i den del af befolkningen, der er under ca. 50.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 11:10 (CEST)
Skal man skære helt ind til benet brugte jeg betegnelser "konservativ politiker", om en politiker, der har været aktiv i to erklæret konservative partier med partiprogrammer, der klart ligger indenfor den konservative tradition (i NBs tilfælde en højrekonservativ), hvilket dermed er en neutral betegnelse. At reservere betegnelsen "konservativ" for et enket parti er derimod i en situation med flere konkurrerende konservative partier POV, og kræver som minimum en kilde til, at dette er den altdominerende betydning i dagens Danmark, og en sådan kilde eksisterer mig bekendt ikke. Den gamle ordbogsdefinition med "vedr. eller tilhørende det danske politiske parti Det Konservative Folkeparti" er klart forældet efter de sidste tyve års fragmentering af konservatismen. DF gør jo også krav på at være konservativt. Se f.eks. Kristian Thulesen Dahls udtalelse her: http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk_Folkeparti_er_ægte_konservativt_--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 12:10 (CEST)

--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 16:13 (CEST)

Er det her ikke lidt en strid om kejserens skæg? Man kan være liberal, socialist, kommunist, konservativ og en lang række andre ting, på den anden side har Palnatoke også en pointe i forhold til lige netop den måde vi bruger betegnelsen "konservativ politiker" på i Danmark.
Kunne man ikke blot skrive det på denne måde:
er en dansk arkitekt (MAA) og politiker af konservativ observans.
under Nationalkonservatisme får vi dog at vide, at det er "en ideologisk retning, der forener nationalisme og konservatisme. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. apr 2016, 13:24 (CEST)

[redigeringskonflikt

Nej, det er ikke en ligegyldig detalje. Ligesom Danmarks Liberale Parti - Venstre ikke har patent på at være liberale, har KF ikke patent på konservatismen. Der er to hovedtraditioner i moderne dansk konservatisme: Christmas-Møller linjen og den højrekonservative, og NB er et forsøg på at vende tilbage til den traditionelle højrekonservative linje, hvor både det nationale, kulturkonservatisme og en højreorienteret økonomisk politik indgår. Nationalkonservativt er kun delvis dækkende, det er (også) et "tilbage til rødderne" projekt.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 16:13 (CEST)
"tilbage til rødderne" - hmm, selvom min personlige mening nok er ret så ligegyldigt så vil jeg dog sige, at også partier ændrer sig over tid, det er nok de færreste, der er statiske i deres i deres fremtræden, virke og politik. Det bliver nok meget svært at definere nogle præcise "rødder", som ikke ville kunne imødegås af en anden definition (set fra et andet udgangspunkt). Personligt finder jeg ikke det, jeg læser om dette nye parti (og nej, jeg har så sandelig ikke gidet læse det hele), specielt konservativt (forstået i en traditionelt dansk politisk sammenhæng, der relaterer til partiet Det Konservative Folkeparti), i hvert fald ikke det jeg kan huske om konservativ politik i de ca. 40 år, jeg har interesseret mig for dette emne. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. apr 2016, 18:03 (CEST)
Naturligvis er tilbage til rødderne ikke objektivt, men det er også irrelevant. Pointen er at nationalkonservativ ikke er dækkende for partiets politiske projekt. Hvis du ikke mener partiets politik er konservativ må du konkretisere, hvad der ikke flugter med konservativ ideologi i programmet.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 19:14 (CEST)
Hvis vi ser på sproget.dk eller KorpusDK er det tydeligt at "konservativ" let risikerer at blive læst som "liste C", og derfor bør vi undgå at benytte udtryk som "konservativ politiker", hvis ikke det er præcist dét, vi mener. At du (Batmacumba) personligt åbenbart ikke kan lide ordbøgernes budskab, forekommer at være udtryk for en meget selektiv konservatisme. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 13:32 (CEST)
Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg kan lide eller ikke lide, men at den konservative bevægelse er fragmenteret, og at de 3% der stemmer på liste C udgør en lille minoritet af konservative danskere. Det er jo ikke et subjektivt synspunkt, men en realitet.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 16:13 (CEST)
Generelt er folks partitilhørsforhold nok, når vi skal beskrive deres ideologiske ståsted - både partier og mennesker ændrer opfattelser over tid, og vi får svært ved at finde gode kilder til om det er den ene eller den anden part, der har ændret sig, når vi taler om partiskiftere. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 13:37 (CEST)
Ud fra den betragtning kræver det nok at kunne henvise til et interview med eller et debatindlæg fra Pernille Vermund, hvor hun selv beskriver sig som konservativ eller nationalkonservativ. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. apr 2016, 14:22 (CEST)
Bortset fra risikoen for retfærdiggørelsesforsøg. Så i stedet er vi næsten nødt til at vente på at samtidshistorikere analyserer hendes synspunkter før og efter partiskiftet. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 14:49 (CEST)
Det er noget pjat. Arbejdstitlen for Nye Borgerlige var "Vi Konservative", og hele udgangspunktet var en kritik af, at Vermund & Seier Christensen ikke mente KF idag reelt er konservativt. Du behøver ikke en samtidshistoriker til at vurdere om partiet er konservativt. Hele principprogrammet er udtryk for konservativ ideologi, og henviser explicit til "klassisk konservativ værdipolitik".http://nyeborgerlige.dk/principprogram/--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 16:13 (CEST)
Nu er spørgsmålet altså, om hun (efter partiskiftet) kalder sig selv for konservativ eller nationalkonservativ (eller om vi har en overvejende konsensus i medierne om, at det er sådan, hun benævnes) - hvis ikke vi har et ordentligt kildegrundlag for enten det ene eller det andet, er det nok bedst ikke at putte en sådan betegnelse på (indtil videre ?). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 29. apr 2016, 17:47 (CEST)
Ja, hun anser sig selv for at være konservativ. Hele pointen med partistiftelsen er, som flere gange nævnt, at hun mener partiet har flyttet sig væk fra konservatismen. Hele din tilgang til det her virker underlig. Nye Borgerlige er stiftet af to konservative som et "ægte" konservativt parti i protest mod, hvad de opfatter som et ideologisk udvandet KF (hvilket også lå i arbejdstitlen "Vi Konservative"). Siden har det tiltrukket medlemmer fra partiets og KUs højrefløj. Hvad er det ved NB, der efter din opfattelse ikke er konservativt?--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 23:04 (CEST)
For mig at se misforstår du konsekvent (eller med overlæg ?) hvad sagen drejer sig om. Her diskuterer vi personen Pernille Vermund, og hvilken "etiket" vi kildemæssigt forsvarligt eventuelt kan tillade os at sætte på hende. Jeg kender hende ikke godt nok til at vide, om hun nu opfatter sig selv som primært "borgerlig", "højreorienteret", "konservativ", "nationalkonservativ", "økonomisk neoliberal" eller noget helt sjette. Jeg er enig med Palnatoke, at vi bør have en troværdig kilde til dette spørgsmål, førend vi tildeler personen en eller anden politisk etiket. Hvad angår selve partiet Nye Borgerlige, så står der jo allerede på wikipediasiden om dem, at deres ideologi/politiske ståsted er såvel konservatisme som nationalkonservatisme. Jeg har mig bekendt ikke stillet spørgsmålstegn ved, at dette ikke skulle være korrekt angivet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 30. apr 2016, 13:00 (CEST)
Jeg misforstår ikke noget, men du forsøger at lave en skelnen som forekommer absurd og på grænsen til det bizarre. Der er ingen rimelig grund til at antage, at Pernille Vermund ophørte med at identificere som konservativ, da hun stiftede partiet "Vi Konservative" i protest mod, at Det Konservative Folkeparti ikke var konservativt nok. Partiprogrammet med bekendelsen til klassisk konservatisme er jo desuden udformet af Vermund og Seier Christensen.--Batmacumba (diskussion) 30. apr 2016, 16:15 (CEST)
Er et parti skabt af en eller to personer bliver en insisteren på at skelne mellem partiets og personens holdninger meningsløs. Preben Møller Hansen og Fælles Kurs, Glistrup og det tidlige Fremskridtsparti. Erhard J. og det tidlige CD etc. Ofte vil det også være svært at kildebelægge, netop fordi personerne selv ville anse denne skelnen for meningsløs. Vermund er jo i dette tilfælde udpræget "partiejer". Men Vermund skriver fx på sin hjemmeside: "Nu er jeg medstifter af et nyt konservativt parti, i opstartsfasen kaldet Vi Konservative". Hvis du direkte vil have udsagnet "jeg er stadig konservativ", bliver det nok svært, fordi det simpelthen er for meget en selvfølge.--Batmacumba (diskussion) 30. apr 2016, 16:47 (CEST)
Vil et medlem af Det Konservative Folkeparti også mene, at Nye Borgerliges politik er konservativ? --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 17:02 (CEST)
Hele programmet er formuleret med et klassisk konservativt begrebsapparat og indeholder traditionelle konservative mærkesager, så det vil jeg gå ud fra, at langt de fleste vil. Men i øvrigt mener jeg ikke, at KF har definitionsretten til, hvad der er konservativt. Det bliver POV, hvis man bruger det som udgangspunkt.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 23:04 (CEST)

Citat fra BT[redigér wikikode]

Her forklarer hun tydeligt sin position: »Vi er konservative, Peter og jeg. De rigtige konservative. Vi synes jo, at det er partiet på Christiansborg, der ikke er rigtigt konservative længere. Men i Danmark forbinder man nok ordet konservative med partiet, og derfor vil vi hellere bruge ordet borgerlige. Der er 360, der har meldt sig ind siden Facebook-opslaget. Og mange af dem er tidligere konservative kredsformænd og andre konservative«.[1]

"Men i Danmark forbinder man nok ordet konservative med partiet". Ja, netop. --Palnatoke (diskussion) 4. maj 2016, 11:51 (CEST)
Det kan man ikke koge diskussionen ned til. Det er kun et aspekt af det.--Batmacumba (diskussion) 4. maj 2016, 12:33 (CEST)
Tja, dermed kan man konstatere, at man kan komme til at overse det mest åbenlyse citat "i kampens hede". Kildegrundlaget synes i hvert fald i orden. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 6. maj 2016, 18:50 (CEST)


Referencer


Det principielle[redigér wikikode]

Jeg har fortrudt, at jeg overhovedet oprettede denne her lille artikel, når der er så meget bøvl med den, men når jeg alligevel gider diskutere det her spørgsmål, er det fordi, der er et principielt aspekt i det. Hvis en flok utilfredse fagforeningsfok stiftede Arbejderpartiet med en klassisk socialdemokratisk politik og principprogram, ville vi så heller ikke kunne kalde dem socialdemokrater, fordi det gamle parti havde patent på betegnelsen? Det mener jeg ville være yderst problematisk. Man kan ikke give definitionsretten over en ideologi til et bestemt parti i en leksikalsk sammenhæng. Det vil altid være POV. I den sammenhæng bør kravet til neutralitet klart veje tungest.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 16:46 (CEST)

Vi kan godt lade være med at forvirre folk. Og det er det væsentlige - der vil være for mange, der læser "konservativ" og tænker "liste C".
Det kan vi undgå ved at være tilbageholdende med "<ideologi>sk politiker" og i stedet sige "politiker, der repræsenterer <parti>" i de tilfælde, hvor "<ideologi>sk politiker" også betyder "politiker, der repræsenterer <parti>" (og især som her, hvor der er tale om to forskellige partier). Det føles måske akavet, men det er en balance mellem præcision og kortfattethed. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 16:59 (CEST)
Enig med Palnatoke: Vi skal undgå at forvirre. Men pricipielt har Batmacumba selvfølgelig ret. --Madglad (diskussion) 4. maj 2016, 14:08 (CEST)

Børnenes navne[redigér wikikode]

Vi har børns navne nævnt i talrige artikler (se f.eks. https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Eistrup#Privatliv), hvis det irriterer nogen, bør det tages op på landsbybrønden.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 00:33 (CEST)

Hvilken relevans har børnenes navne? De kan være interessante, hvis de er notable, men det er de jo ikke. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 00:48 (CEST)
Se Wikipedia:Landsbybrønden/Irrelevant eller ej? --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 00:51 (CEST)
Navngivning af børn siger noget om personen. Fx. at Kasper Eistrups datter hedder noget så flippet som Coco Luna. Som sagt har vi nævnt børnenes navne i talrige eksempler, så vi burde diskutere det principielt i et relevant forum i stedet for at ændre det i denne artikel.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:06 (CEST)
Uanset hvilke navne du mener er flippede, mener jeg du må underbygge din påstande om personens standpunkt med andet end navngivning af personens børn. Og om børns navne, der har været en uudtalt enighed om at børnenes navne er interessante, såfremt de, børnene, er notable på da wiki, på grund af egen aktivitet. Det tvivler jeg på Storm, Bjørn og Viggo er? mvh Per (PerV) (diskussion) 29. apr 2016, 01:16 (CEST)
Det var et eksempel til illustration. Jeg er ikke klar over, hvad du mener med "dine påstande om personens standpunkt". Det virker malplaceret i sammenhængen.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:29 (CEST)
Det ér diskuteret, og hvis du ønsker at ændre konsensus, må du jo gøre en indsats for det. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 01:19 (CEST)
Det er jo det, jeg gør med mit indlæg på landsbybrønden. Men det drejer sig om hundredevis af artikler med omtale af børns navne og din nidkærhed med hensyn til lige denne her virker underlig.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:29 (CEST)
Det indlæg på landsbybrønden fik du da vist aldrig skrevet? mvh Per (PerV) (diskussion) 29. apr 2016, 01:49 (CEST)
Jo, det ligger som det sidste i den diskussion Palnatoke linkede til: Wikipedia:Landsbybrønden/Irrelevant eller ej?.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:58 (CEST)
Det giver ikke meget mening at skrive videre på en arkiveret diskussion, som ikke fremgår på landsbybrønden. Den diskussion du har skrevet videre på havde sidste indlæg i juli 2013, ingen andre end de der tilfældigvis ser din tilføjelse under "Seneste ændringer" vil nogensinde opdage dit indlæg. Det er en ommer. mvh Per (PerV) (diskussion) 29. apr 2016, 02:04 (CEST)
Man kan jo altid tage diskussionen ud af arkivet igen - det er jo bare indsættelse af en linje på Landsbybrønden. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 08:39 (CEST)

Skrivebeskyttet[redigér wikikode]

Jeg har skrivebeskyttet artiklen indtil diskussionen er afsluttet. --Palnatoke (diskussion) 29. apr 2016, 01:22 (CEST)

Det er urimeligt at skrivebeskytte, efter du har tilbagebestillet. Lad den dog stå, som jeg lavede den. Konservatisme er et emne jeg ved væsentligt mere om end dig. Generelt blander du dig i alt for meget, du ikke har forstand på.--Batmacumba (diskussion) 29. apr 2016, 01:31 (CEST)
@Batmacumba: Normalt så tilbagestiller du den til det punkt inden redigeringskrigen begyndte. Nu har I så mulighed for at diskutere hvad der skal ske. --SimmeD (diskussion, bidrag) 29. apr 2016, 01:37 (CEST)
Bemærk, selvom at Palnatoke er administrator (og kan rediger i artiklen) så vil det ikke ske indtil at denne diskussion er færdig, så det er ikke fordi at du ikke har noget at sige i denne diskussion. --SimmeD (diskussion, bidrag) 29. apr 2016, 01:39 (CEST)

Som administrator bør man ikke skrivebeskytte en artikel, hvor man selv deltager i en debat om indholdet - eller er part i en redigeringskrig. Man bør lade en neutral administrator gøre det. Det er misbrug af administratorrettigheder at gennemtvinge sine egne opfattelser af tingene, ved at skrivebeskytte artiklen.
- Sarrus (db) d. 30. apr 2016, 16:33 (CEST)

Citat: "overlad beskyttelsen af en side til en anden, hvis du selv har deltaget i debatten (forhåbentlig ikke redigeringskrigen) om den pågældende side. Begrund beskyttelsen på artiklens diskussionsside." fra https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Administratorer#Beskytte_en_side --Madglad (diskussion) 30. apr 2016, 16:50 (CEST)

(Kopieret til Brugerdiskussion:Palnatoke#Skrivebeskyttelse_af_Pernille_Vermund, hvor jeg synes at det vil være rigtigst at fortsætte diskussionen, da det ikke vedrører selve artiklen).

Politikeres kontroverser[redigér wikikode]

Der er masser af kontroverser vedrørende politikere, og der er masser af kilder på disse kontroverser, der omtales vidt og bredt i medierne. Der er imidlertid meget sjældent, at disse kontroverser er encyklopædisk relevante. Wikipedia er bl.a. ikke et nyhedsmedie eller en blog (se Hvad Wikipedia ikke er). Så selv om der er mange kilder på, at en politiker mener det ene eller det andet, eller har sagt det ene og det andet, så er det ikke nødvendigvis relevant. Er det noget, der er definerende for politikerens karriere, kan det komme med, men der skal oftest en hel del til. --LatteDK

Har nu efter over 35 timer uden indvendinger fjernet Kontrovers-afsnittet. --LatteDK

Det kan være svært at vurdere, hvad der er encyklopædisk relevant, og det kan godt være, at "perker"-sagen umiddelbart vejer for tungt i artiklen og ikke ligefrem skal stå i et selvstændigt afsnit. Jeg mener dog, at det ikke bør fjernes fuldstændigt. Sagen blev dækket i en lang række artikler og kommentarer[1][2][3][4][5][6][7][8][9][10] og behandlet i radioprogrammet Shitstorm.[11] Dertil kommer, at bemærkningen faldt i dokumentaren Vermund og kampen om højrefløjen, som omhandler Vermund og Nye Borgerlige og derfor i sig selv vel er relevant at nævne i artiklen. Desuden er sagen udtryk for Vermund og Nye Borgerliges holdning til ytringsfrihed. Der har været en lignende debat ift. udtrykket "koranklods",[12] som også har kørt i medierne, ligesom Vermund på NBs hjemmeside har argumenteret for retten til at bruge udtrykket.[13] Jeg synes derfor sagtens, man kan argumentere for, at det er relevant for Vermunds politiske karriere. Hvad tænker du ift. det? — Stempelquist (diskussion) 13. jul 2021, 23:50 (CEST)

Jeg tænker at du virker rigtig imødekommende og samarbejdsvillig, samt jeg er sikker på vi nok skal finde ud af noget, hvis det er. Har dog ikke tid før engang i næste uge :) --LatteDK

Jeg mener også, at afsnittet er relevant. Det er et fint eksempel på Vermunds debat-form. Men citatet kan udelades, det får afsnittet til at fylde meget i biografien.--Kjeldjoh (diskussion) 14. jul 2021, 14:39 (CEST)
Jeg har fjernet det igen, men er åben overfor som Stempelquist nævner at putte det ind i en anden form - Nok under politisk karriere. Det skal nok komme, men lad venligst være med at genindsætte det igen uden videre (skrev 188.176.246.130 (diskussion • bidrag) 15. jul 2021, 08:41‎‎. Husk at signere dine indlæg.)
Der har udviklet sig en redigeringskrig, hvor Bruger:LatteDK - og en IP-adresse, som formodentligt er samme person? - tre gange har fjernet det omdiskuterede afsnit, mens Stempelquist, Kjeldjoh og Zoizit har tilbageført sletningen. Jeg har nu skrivebeskyttet artiklen med dens udseende inden redigeringskrigens start og vil opfordre til, at der skabes konsensus her på disk.siden om afsnittets skæbne, inden der foretages nye redigeringer. Økonom (diskussion) 15. jul 2021, 09:12 (CEST)
Tak Økonom. Jeg vil i stil med Stempelquist forelå at gøre det til et underafsnit under politisk karriere. Mit udkast til tekst lyder således, men det kan sagtens ændres :)
Kontrovers:
I 2019 udkom dokumentaren ’Vermund og kampen om højrefløjen’, der beskrev Nye Borgerliges rejse fra stiftelsen i 2015 til indtrædelsen i Folketinget i 2019. Undervejs i dokumentaren kaldte Pernille Vermund en forbi kørende trafikant for ”perker”. Udtagelsen efterfølgende mødte kritik fra bl.a. Sikandar Siddique fra Alternativet, Mette Abildgaard fra Konservative og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale. Sidstnævnte beskrev Vermunds udtagelse som ”racistisk”. Selv forsvarede Pernille Vermund sig og udtalte, ”Jeg fortryder det ikke. Lad os nu kalde tingene, hvad de er, hvis man er neger, så er man neger, hvis man er perker, så er man perker, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer”. (skrev LatteDK (diskussion • bidrag) 15. juli 2021, 22:27‎‎. Husk at signere dine indlæg.)
Nu da citatskabelonen er blevet fjernet, synes jeg faktisk, at afsnittets indhold er fornuftigt, som det står i artiklen nu. Jeg synes ikke, at afsnittet fylder disproportionalt meget længere. Sprogforskerens input bør ikke fjernes, da det blev dækket i medierne ligesom kritikken og Vermunds forsvar. At flytte afsnittets indhold til 'Politisk karriere' føler jeg ikke er optimalt, da det afsnit bør omhandle valgresultater, tilhørsforhold til partier og lignende. Jeg tænker derfor, at det nok er mest passende at bevare det i det selvstændige afsnit 'Kontrovers(er)', eftersom et sådant afsnit i forvejen findes i mange artikler om danske politikere (se f.eks. Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen). — Stempelquist (diskussion) 16. jul 2021, 04:14 (CEST)
Der er specielt to ændringer i dit forslag jeg ikke er enig i. 1) Du har fjernet at Mette Abildgaard har kritiseret udtagelsen, det får det til at lyde som om der kun var kritik fra venstrefløjen. Hvis denne del skal gøres kortere, kan Sikandar Siddique i stedet fjernes. 2) Du har fjernet udtagelsen fra Marianne Rathje, men denne del er vigtig, for at forklare hvorfor det er kontroversielt at kalde en person perker. Ønsket om at flytte afsnittet, forstår jeg ikke.--Kjeldjoh (diskussion) 16. jul 2021, 09:49 (CEST)
Hej Kjeldjoh. Jeg har kommet dig i møde og indsat Mette Abildgaard. Hvis du ønsker det, fjerner du bare Sikandar. Afsnittet kan sagtens også være en selvstændig sektion og ikke under politisk karriere. Ligeså kan titlen også ændres til 'Kontrovers' - Det er hermed gjort.
Jeg er dog meget uenig i at linjen med Rathje skal med:
1. Når nogen bliver kritiseret mener jeg den anklagede bør have det sidste ord.
2. Vi er allerede blevet præsenteret for en kritik fra de tre folkevalgte.
3. Det er ikke sikker på det er 100% NPOV. Selvom hun er udannet indenfor området er det stadig en holdning. Folk ser sprog forskelligt og det bør være op til læseren. Med udkastet bliver kritikken præsenteret og svaret på. Bl.a. kan jeg finde en mand som Tom Ankjær der ikke mener 'neger' er nedladende. (https://www.youtube.com/watch?v=aoxN7bf9V2w&ab_channel=TomAndkj%C3%A6r) --LatteDK
Nogle indvendinger? Ellers tænker jeg at putte den ind --LatteDK (diskussion) 20. jul 2021, 12:23 (CEST)
Jeg mener stadig, at Rathjes beskrivelse skal blive, og at afsnittet bør forblive i sin nuværende form, da proportionerne i afsnittet så vil afspejle mediernes dækning fint. — Stempelquist (diskussion) 20. jul 2021, 16:37 (CEST)

Hvad med det her for nu? Om ikke andet tror jeg godt du kan fjerne redigeringsblokeringen, Økonom. I december 2019 medvirkede Vermund i en DR-dokumentar, hvori hun undervejs betegnede en forbikørende trafikant som perker.[9] Vermund blev efterfølgende kritiseret af flere folketingsmedlemmer,[9][10] herunder Sikandar Siddique fra Alternativet,[9] Mette Abildgaard fra De Konservative[10] og Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre; sidstnævnte beskrev Vermunds ordvalg som racistisk.[9] Efterfølgende forsvarede Vermund over for Ekstra Bladet sit ordvalg med, at man bør "kalde tingene, hvad de er."[11] I forlængelse af debatten forklarede seniorforsker hos Dansk Sprognævn Marianne Rathje til Ritzau, at ordet "perker" er født nedsættende, mens ordet "neger" engang blev brugt neutralt, inden det fik en nedsættende konnotation.[12]

"I 2019 udkom dokumentaren ’Vermund og kampen om højrefløjen’, der beskrev Nye Borgerliges rejse fra stiftelsen i 2015 til indtrædelsen i Folketinget i 2019. Undervejs i dokumentaren kaldte Pernille Vermund en forbikørende trafikant for ”perker”. Udtagelsen mødte efterfølgende kritik fra bl.a. Sikandar Siddique fra Alternativet, Mette Abildgaard fra Konservative og Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale. Sidstnævnte beskrev Vermunds udtagelse som ”racistisk”. Selv forsvarede Pernille Vermund sig og udtalte, ”Jeg fortryder det ikke. Lad os nu kalde tingene, hvad de er, hvis man er neger, så er man neger, hvis man er perker, så er man perker, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer”. I forlængelse af debatten udtalte seniorforsker hos Dansk Sprognævn Marianne Rathje til Ritzau, at ordet "perker" er født nedsættende (selvfølgelig med indsatte kilder) --LatteDK (diskussion) 21. jul 2021, 12:02 (CEST)

Referencer