Diskussion:Personalisme

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Sletningsforslag: Personalisme

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Dette og yderligere to artikler er oprettet af een og samme person, der ikke har ydet andre bidrag til wikipedia. Artiklerne henviser til begreber og en institution af diskutabel notabilitet. Der er ikke tale om alment accepterede forhold. Det hele bære præg af at være en reklame for denne private virksomhed. Jeg har opretteren mistænkt for at være knyttet til foretagendet. Derfor foreslås alle tre artikler slettet. Rmir2 (diskussion) 9. jan 2016, 09:40 (CET)

  • Slet - som oven for argumenteret. Rmir2 (diskussion) 9. jan 2016, 09:40 (CET)
  • Behold Som artikelhistorikken viser, er præmissen forkert. Denne isme er velkendt, men bør naturligvis beskrives af andre end den tænketank, der lader til at være ismens fremmeste fortalere i Danmark. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2016, 10:45 (CET)
  • Behold - jeg tænker og at personalisme i sig selv har notabilitet, dog skal artiklen rettes til. --Simeondahl (diskussion) 9. jan 2016, 12:15 (CET)
  • Behold - Et notablet emne, men dårligt skrevet. Skal helt klart rettes til, og måske det nemmeste at starte helt for fra og derefter tag udgang i engelsk, svensk eller norsk. Toxophilus (diskussion) 9. jan 2016, 16:02 (CET)
  • Behold- Det er ærgerligt, at der mangler noter, men med mit kendskab til filosofihistorie er jeg ikke i tvivl om, at der er væsentlige betragtninger i teksten. Noget af det kunne måske flyttes/sammenskrives med eksistentialisme, men som udgangspunkt kan begrebet for mig at se bære en selvstændig artikel. At den kan forbedres væsentligt er jeg enig i, men det gælder jo en hel del artikler.--Ramloser (diskussion) 9. jan 2016, 16:38 (CET)
Konklusion:
Artiklen beholdes.
- Sarrus (db) d. 31. jan 2016, 21:26 (CET)

Skabeloner[rediger kildetekst]

Jeg har indsat {{POV}}{{kilder}}{{wikify}}{{copyvio}}:

{{POV}} fordi artiklen alene præsenterer ismens egen opfattelse.

{{kilder}} fordi der er en lang række påstande, som hver især skal kildebelægges, så det kan ses, hvem der kommer med hvilke påstande.

{{wikify}} fordi artiklen godt nok er inddelt i afsnit, men den er stadig mest af alt en wall of text.

{{copyvio}} fordi teksten ser ud til at være kopieret (eller meget tæt parafraseret) fra http://personalisme.dk

Disse problemer skal løses før det kan komme på tale at fjerne skabelonerne. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2016, 00:50 (CET)

Sky skræk[rediger kildetekst]

Mit subjektive forhold til moderne filosofi/new age ufortalt, så synes jeg Palnatoke (diskussion • bidrag • e-mail)s reaktion må appelere til besindelse. Så galt kan det heller ikke være.

For det første så er det ikke utænkeligt (for mig) at artiklen er parafraseret fra personalisme.dk. Men parafrase og copy-paste - dvs. {{copyvio}} - er ikke det samme. Det er også en påstand. Plaintext hjemmesider gik af mode for mange år siden, og når jeg ser på personalisme.dk kan jeg ikke sådan bare give Palnatoke ret i hans påstand. Derfor, exit {{copyvio}}.

For det andet mener jeg det (nåja) går over grænsen for det rimelige at prædikere artiklen som POV fordi den beskriver personalisme. Den indstilling kommer man altså ikke langt med. Et POV forudsætter efter min mening en historik. Artiklen er godtnok oprettet for lang tid siden, i 2009, men er næsten d.d. eksploderet i tekstmængde. Jeg hæfter mig her ved "Se også" afsnittet, der ikke er blevet respekteret af den nye redaktør Michaelhedelund (diskussion • bidrag • e-mail). Wikilinks til Thomisme og Kristendemokrati er således slettet, mens det fra engelsk wiki ser ud til at være relevante temaer. 'Kristendemokrati' forekommer som inline wikilink, men thomisme - eller omtale af Thomas af Aquinas, relevant jvf. enwiki - findes ikke. Jeg er lidt på bar bund her, men POV er det ihvertfald ikke. Jeg synes også at POV bedst passer til artikler hvor en forskanset redigerings-attitude opretholder et specifikt tekst-indhold. Wikipedia er jo åben, og muligheden for at bidrage er langt hen ad vejen en mulighed der foreligger, i modsætning til en mulighed der har foreligget. Mere konkret så har Palnatoke bemærket "ismens egen opfattelse", og lige netop denne iagttagelse er jo nem at rette op på forsåvidt der foreligger en publiceret kritik af personalisme - eller noget lignende. Palnatokes redigeringskommentar "savner neutral bedømmelse af fænomenet" er jo reel nok, men sådan bare det fungerer bedst som indledning til en diskussion. Derfor, exit {{POV}}.

For det tredje kan jeg sørme ikke se der er noget helt afvigende ved artiklens tekstforløb. En wall-of-text er det jo, men sandelig også en struktureret og ikke mindst forståelig - ja, vel nærmest gennemtænkt - wall-of-text. Med denne simple argumentation altså, exit {{wikify}}.

Hertil kommer exit {{filosofistub}}.

Men, kilder, og specielt inline referencer mangler helt klart. Sechinsic (diskussion) 9. jan 2016, 11:34 (CET)

Jeg har genindsat {{POV}}, for artiklen er ene og alene en redegørelse fra ismens eget synspunkt. De andre punkter er også fortsat gældende, men dette er det væsentligste. Og faktisk kunne man spørge sig selv: Hvis der ikke er en publiceret kritik, er ismen måske ikke væsentlig for andre end dem, der allerede er tilhængere? --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2016, 12:16 (CET)
Det er altid vigtigt at kunne formulere sig. er det ikke? Sechinsic (diskussion) 9. jan 2016, 14:29 (CET)

I er godt nok hårde ved nye folk ;-). Jeg har ret nøgternt forsøgt at beskrive personalisme, som jeg har arbejdet med en del år. Skal prøve at respondere: - Jeg medgiver at der kan være flere kildehenvisninger, men tænker at det kan bygges på hen ad vejen. Siden er absolut ikke færdig. - Jeg er lidt usikker på hvad der menes med neutralitetsaspektet. Det er meget gængs personalismebeskrivelse, som er tæt på bl.a. Stanford Universitets beskrivelse. Personalisme går som sådan ikke i clinch med andre filosofier på en måde, hvor der opstår ret meget kritik af personalismen. Hvis man kan opstøve det, så vil det selvfølgelig være fint med et afsnit med kritik af personalisme. - Ift. "se også", så er det fordi thomisme / kristendemokrati ikke er så centralt igen, og ser ikke behov for at sende læsere ned af små spor. Lærer meget gerne, så skriv gerne hvad der skal ændres. Men håber på konstruktive input, frem for indforstået Wiki-sprog der virker noget nedladende når man er ny i gamet. (håber det er skrevet rigtigt her - og på denne måde) (Skrev Michaelhedelund (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Velkommen til, og ja, det er lidt af en mundfuld. Det er ikke uden grund at vi ofte anbefaler at man som ny prøver sig lidt frem før man kaster sig ud i større om- og nyskrivninger.
Jeg bemærker at der er meget få artikler, der linker til Personalisme; nogle er metodist-relaterede, andre er kristendemokrat-relaterede, men det er lidt uklart, hvordan de hænger sammen, og om det er to sider af samme sag. --Palnatoke (diskussion) 10. jan 2016, 10:12 (CET)