Diskussion:Personer med anorexia nervosa

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Disse personlister er lidt usmagelige, (flere her Kategori:Lister over personer efter medicinske tilstand), og ikke encyklopædisk relevante. Man kan også anfægte betegnelsen "bemærkelsesværdige mennesker", og der kan endvidere være tale om en overtrædelse af persondatalovens §7. - Nico 26. okt 2011, 18:14 (CEST)

Der har været en diskussion om den slags artikler på en [Wikipedia:Articles for deletion/List of people with heterochromia wiki], hvor der var konsensus for at beholde dem. Har du prøvet at læse diskussionen? Mvh. --Trade 26. okt 2011, 18:41 (CEST)

Nej - dette er dansk wikipedia - Nico 26. okt 2011, 18:56 (CEST)

Hvad med at diskutere de på brønden, hvorvidt om at vi skal gøre som der? Mvh. --Trade 26. okt 2011, 21:36 (CEST)

Sletningsforslag: Personer med anorexia nervosa

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Nico har på diskusisonssiden for Personer med anorexia nervosa rejst spørgsmål om artiklens relevans. Der er forslag om at drøfte på brønden, men vi kan tage den konkrete diskussion her. Pugilist 15. nov 2011, 14:34 (CET)

  • Slet - Artiklen overholder ikke listenormen. Herudover er der det mere principielle synspunkt, at vi har ikke adgang til lægejournalen for de personer, som proppes ind i artiklen, hvorfor det bliver noget mærkværdigt roderi at smide lægelige diagnoser på nulevende personer uden et solidt grundlag. Personoplysninger om lægelige forhold skal i medfør af lovgivningen behandles varsomt, og der er efter min opfattelse ingen grund til at gøre en undtagelse med denne artikel. Pugilist 15. nov 2011, 14:34 (CET)
  • Slet - Sammen med de andre lister over folk med forskellige sygdomme og diagnoser. Det er dybt usmageligt med udstilling af den slags forhold, som de berørte oftest ikke har nogen indflydelse på selv. Desuden har det som regel intet at gøre med, hvorfor de er kendte. --Dannebrog Spy 15. nov 2011, 16:30 (CET)
  • Slet - Jeg er dybt enig med ovenstående kommentarer. Slet den gerne--Med venlig hilsen, RodeJong 15. nov 2011, 16:52 (CET)
  • Spørgsmål - Hvad mener du med uden et solidt grundlag Pugilist? Mener du at kilderne jeg har angivet i artiklen, ikke er pålidelige nok? og det er ikke at stille en diagonose på folk, da det kun er for dem der har haft sygdommen, hvilket gører at de ikke har diagonosen mere. Mvh. Trade 15. nov 2011, 20:53 (CET)
@Trade: Anorexia nervosa er en medicinsk diagnose, der stilles af en person med lægefaglig baggrund. Lægejournaler offentliggøres heldigvis sjældent, men det betyder, at normale kilder (aviser, internet m.v.) i sagens natur kun meget sjældent har dokumentationen på plads, når de skriver at NN lider af "anorexia nervosa". Dertil kommer, at aviser mv. jo også sjældent skriver, at NN lider af "anorexia nervosa", men derimod ofte beskriver, at NN lider af det lidt mere upræcise "anoreksi" eller sf "spiseforstyrelser" eller tilsvarende. Da aviserne af gode grunde ikke har set journalerne, mener jeg at der er behov for megen skepsis overfor kilderne. Konkret til kilderne i den konkrete artikel bemærker jeg, at langt fra alle kilder giver belæg for at navngivne personer har lidelsen. Kilden til Mary-Kate Olsens sygdom anfører eksempelvis, at hun lider af "eating disoder", og at et sladderblad har skrevet, at det er anoreksi. Det er ikke det samme som, at Ms Olsen lider af anoreksi, hvilket selv USA Today (der normalt ikke regnes for super troværdig) kan se. Andre artikler baserer sig alene på oplysninger fra den syge selv, hvilket ikke nødvendigvis er det mest troværdige i den sammenhæng. Anoreksi er en psykisk sygdom, og jeg mener altså, at vi skal være særdeles påpasselige med at hænge folk ud for at være psykisk syge. Pugilist 15. nov 2011, 23:16 (CET)
  • Slet Den liste har intet at gørre her på wiki. Slet også gerne Kategori:Lister over personer efter medicinske tilstand med tilhørende artikler/lister. --Wholle 15. nov 2011, 22:18 (CET)
  • Slet - Som Pugilist og Wholle. Skal der oprettes selvstændige forslag på de artikler Wholle nævner, eller er dette sletningsforslag dækkende? Problematikken er den samme. --Pixi Uno 15. nov 2011, 23:25 (CET)
  • Slet - Jeg kunne ikke være mere enig med Pugilist's udsagn. --Greasysweet 16. nov 2011, 00:01 (CET) -
  • Slet -- Pelle Hansen 16. nov 2011, 20:50 (CET)
  • Slet --Rmir2 16. nov 2011, 21:05 (CET)
  •  Flyt Listen bryder med listenormen. Indholdet er dog relevante for nogle brugere, der studerer anorexifænomenet. Er der ikke et godt mennesker, der kan rette artiklerne om de enkelte personer, så der bliver sat en kategorietiket på samt flytte kildehenvisninger og en kildeforklaring. Wikipedia må godt videreformidle sygdomsoplysninger, hvis personen selv har givet dem. Peter Mulvany 17. nov 2011, 17:30 (CET)
Konklusion:
Der synes at være bred enighed om, at artiklen er problematisk, hvorfor den slettes. Er det relevant i enkelte artikler at angive, at den biograferede person lider eller har lidt af sygdommen, kan det overvejes at nævne dette, hvis ellers der er tilstrækkelige kilder og såfremt omtalen kan ske uden at krænke den biograferedes privatliv. Pugilist 24. nov 2011, 13:34 (CET)