Diskussion:Religion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Artículo bueno-blue.svg

Artiklen Religion er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.

Emblem-star.svg

Artiklen Religion har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 6, 2006.

Exquisite-folder html.png
  • Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel.
  • Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.


For tidligere diskussioner, se Diskussion:Religion/arkiv.

Lov vs. frelse[redigér wikikode]

Skellet imellem lovreligion><ikke-lovreligion er desuden kunstigt, da fundamentalister fra alle religioner vil have love og bogstavelighed, mens moderate altid nøjes med fortolkninger mm. --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 19:48 (CEST)

Spørgsmålet om bogstavtro og fri fortolkning af de hellige tekster er ortogonalt på spørgsmålet om lov og frelse. --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 20:11 (CEST)
Omkring "lov><frelse", så ser jeg intet der gør kristendommen speciel. Jødedommen tror som bekendt også på, at der vil komme en frelser. Desuden er kristendommen en lovreligion i form af de bud den overtager fra jødedommen. Min pointe er bare, at fordi fx Islam er mere en lovreligion end kristendommen, så er det ikke noget éntydig kategoriseringsredskab, - det er monoteisme (fx kontra polyteisme) derimod. --Anjoe (Anders) 13. aug 2005 kl. 20:58 (CEST)
Jødedommen opererer med en messiah, ikke med individuel frelse. Frelse som modsætning til lov er mig bekendt unik for kristendommen. En mere relevant bemærkning vil være at nogle kristne retninger lægger mere vægt på loven, og derved hører under lovreligioner. Men der er jo netop ikke tale om en en kategorisering, men om en idehistorie. --Per Abrahamsen 13. aug 2005 kl. 21:17 (CEST)
De indiske religioner opererer jo med distinkte frelseveje, hvor specielt den vediske traditions offervej til frelsen kan siges at være en "lovreligiøs" imodsætning til fx Gaudiya Maths version af bhakti-marga. Pointen er imidlertid - hvad jeg også synes fremgår - at skellet er problematisk. Personligt ville jeg aldrig bruge det som et analytisk redskab, om ikke andet, så af den grund at "lovreligion" har en polemisk brod - specielt i nutidens islam-debat. {{usigneret|Melpomenon|19. maj 2009, 14:14}
Der er intet kunstigt ved skellet mellem en lovreligon og en religion, der ikke er det. En lovreligion er en religion, der frelser ved loven, i stedet for troen. Islam og jødedom er lovreligioner, og det er katolicismen strengt taget også. (skrev 85.80.200.154 (diskussion • bidrag) 24.10.09 18:34. Husk at signere dine indlæg.)
Det lader til at der i den ovenstående debat er et grundlæggende synspunkt der ikke er holdbar i en mere religionsvidenskabelig kontekst. At sige at Kristendom (i bestemt form) er A og islam og Jødedom (i bestemt form) er B fortegner det faktum at religion leves af mennesker der hver især ser på deres religion på mange forskellige måder. Det er muligt at nogle kristne opfatter kristendommen som en religion hvor frelsen opfyldes ved tro på Gud og Jesus, men der findes også mange kristne retninger der mener det anderledes. Jehovas Vidner, Methodister, Presbytarianere etc kan stå som eksempler. Ligeledes findes der indenfor islam flere møder at forstå Koranen og Hadith-fortællingerne på. Både som love der viser vejen til frelse, men også som forslag til den rigtige måde at leve på der, vel at mærke kun hvis de giver mening for den enkelte, bør efterleves.
Så et skel mellem lov-religion og frelse-religion kan simpelthen kun bruges hvis man har en bevidst agenda om at underminere en religion overfor en anden. For det ligger vel mellem linjerne at det er bedst at bruge sin personlige fornuft og tro fremfor blindt at følge regler.(skrev 83.89.94.233 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) Morten Jensen 12.12.10 17:50

Etymologi[redigér wikikode]

Etymologi: Ordet religion stammer ikke fra religare, men fra det latinske religio, der betyder ærefrygt og gudsdyrkelse.

Definition: Der findes mange forsøg på at definere religion, men en af de mest anerkendte definitioner er denne:

"Religion er et kulturelt system og en social mekanisme, som styrer og fremmer idealfortolkningen af tilværelsens og idealpraksis ved henvisning til én eller flere transempiriske magter". Geertz, 1996, p. 121. (skrev 212.93.39.28 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er ganske sandt at Geertz' definition er bredt brugt, men den har flere problemer:
i) Ved at navngive agenterne i den religiøse forestillingsverden som transempiriske gør Geertz sig skyldig i en intellektualisme og en favorisering af etic-data: transempirisk betyder ”hinsides erfaring” – men de religiøse agenter er netop ikke hinsides erfaring for den religiøse, hvad enten det er den pietistiske kristne der føler sig ramt af guds hånd eller hinduisten der i sin puja føler et lykkestrejf som følge af sin retsindige adfærd.
ii) Ved at sætte troen på disse transempiriske væsener i front giver Geertz også plads for en intellektualisme – hvad der givet også er hans mål, som den gode kognitivist han er – men det er et let forståeligt faktum at en empirisk arbejdende videnskab som religionsvidenskab må tage udgangspunkt i de foreliggende fakta, og ind i folks psyker kan vi dog endnu ikke rejse.
eller med andre ord, vi kan ikke arbejde ud fra motivationen for den praksis der finder sted, men kun med den praksis der reelt finder sted, og derfor mener jeg også at Podemanns definition, som jeg har fremført overfor, har mange fordele. Men Geertz' er ganske rigtigt bredt udbredt, så måske skal den alligevel bruges. Melpomenon 19. maj 2009, 21:11 (CEST)


Den danske folkekirkes øverste myndighed[redigér wikikode]

Den danske kirkes øverste myndighed er formelt set ikke kirkeministeren, men derimod hendes majestæt dronningen samt folketinget http://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/ (læs aller nederst).(skrev 212.242.158.203 (diskussion • bidrag) 18. jun 2011, 23:57. Husk at signere dine indlæg.)

Ganske glimrende betragtning. Du er meget velkommen til at rette artiklen, når du finder sådan noget. Og skønt at du endda medtager en kilde. --CarinaT 19. jun 2011, 15:52 (CEST)

Religion som skolefag.[redigér wikikode]

Jeg foreslår oprettelse af en ny artikel: Religion (skolefag) --Cayrouses (diskussion) 21. maj 2017, 11:27 (CEST)