Diskussion:Samer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Ruslands flag Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Rusland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Ruslandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Februar 2011[redigér wikikode]

Denne artikkelen bør redigeres kraftig eller det bør fjernes store deler av den. Innholdet ser ut som skrevet av en etnograf fra 1930-tallet og er inn i mellom veldig essensielliserende og til dels rasisitisk - bruken av ordet "lappisk" er et eksempel: det brukes til tross for at det beskrives som nedsettende. Så hvordan slipper dette igjennom? Hvis det er noen med redaktøransvar/-rettigheter i det danske wikipedia bør de gjøre noe med dette. (skrev 84.202.178.16 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Der er nok en sammenhæng med at artiklen indeholder skabelonen {{salmonsens}} - ved denne redigering er der i september indsat et større tekststykke fra Salmonsens Konversationsleksikon, og bind 15, som opslaget "Lapper" er i, er fra 1923. Som det tydeligt ses her, er der, særligt på det etnografisk-antropologiske område, grund til at være varsom med genbrug af gamle tekster. --Palnatoke 12. feb 2011, 16:44 (CET)

Tillad mig som den, der har indskrevet den omdiskuterede tekst, at kommentere kritikken, som jeg kun delvist kan være enig i. Det er rigtigt, at skildringen næppe kan give en nutidig fremstilling af samernes levevis. Det skulle være mærkeligt, om en 100 år gammel skildring ville gøre dette. Så langt kan man vel sige, at kritikken kan have sin berettigelse. Alligevel er jeg ikke enig. De følgende betragtninger har forøvrigt en lidt principiel karakter, idet de vedrører enhver skildring af etnografiske forhold.

For det første må man gøre sig klart, at enhver etnografisk skildring må falde i en af to grupper: en skildring af den traditionelle levevis eller en skildring af nutidig levevis. Skildringerne af traditionel levevis er efter min opfattelse yderst vigtige, de er så at sige den pågældende befolknings kulturelle arv, som man bestemt ikke må undlade. På den anden side er det klart, at udviklingen i det 20. århundrede har bevirket en grundlæggende forandring (man kan blot tænke på indianere i Amerika eller eskimoer i arktis). Af denne årsag vil der være grund til at beskrive begge levemåder (traditionel og nutidig).


For det andet er det ikke hvemsomhelst, der er forfatter til teksten. Den er skrevet af Gudmund Hatt, der sammen med sin hustru var Danmarks gennem tiderne førende kender af samiske forhold. Det er simpelthen et fantastisk held, at vi på dansk har en så dyb indsigt i disse og skrevet af en fagmand og tilmed et øjenvidne. Man kan naturligvis mene, at denne beskrivelse i nogen grad er "farvet" af hans samtid, men en sådan kritik vil (med større ret) kunne rettes mod vor egen tids skildringer, der ofte langt mere åbent udtrykker fordomme.

For det tredie er brugen af betegnelsen "lappisk" ikke ganske ubegrundet. Man kan læse sig til, at der er forskel på den benævnelse, "fremmede" har brugt, og selvbenævnelsen (i lighed med fx "eskimo" og inuit) og i denne sammenhæng er det rimeligt at bruge ordet for at belyse forskellen mellem uden for ståendes opfattelse og selvforståelsen. Dertil kommer, at benævnelsen "Lapland" er en så indgroet del af dansk, ja nordisk og alle deraf udledede benyttelser, at man ikke kan "banlyse" dette ord. I teksten står:

Navnet "lap" er af svenskerne lånt fra finsk, hvor lap og lappisk hedder lappalainen og Lapland Lappi. Den ældste nordiske betegnelse for samer er finner; dette navn anvendes endnu om samer i Norge. Selv kalder lapperne sig same eller sabme og opfatter ofte ordet lap som en halvt foragtelig betegnelse. De sydlige svenske samer, der kan tale svensk, foretrækker at kalde sig fjeldfolk eller fjeldmænd.

Jeg kan ikke se, at der er noget forkert eller nedsættende i denne skildring.

For det fjerde vil en sammenligning med tekst hentet fra norsk wiki vise, at fremstillingen - selv set i dens historiske synsvinkel - fortsat har betydelig gyldighed. I virkeligheden er lighederne større end forskellene (omend den norske artikel har et udpræget norsk perspektiv, som Hatts fremstilling er befriende fri for).

Endelig vi jeg gerne anholde udtrykket "racistisk". Det er ubestrideligt, at der indgår en antropologisk beskrivelse og at begrebet "race" anvendes, men det sker i dets historiske (rette) brug: som et sammenfattende begreb til at betegne træk i folks legemlige fremtræden (højde, ansigtstræk mm) - ikke som udtryk for nedsættende holdning. Jeg har med vilje fremhævet den givne omtale af samernes sind som værende en beskrivelse af Hatts personlige indtryk. Derefter kan enhver jo forholde sig til denne, som man selv vil. Der er ikke tillagt samer nogen træk, som de ikke selv vil vedgå.

Så alt i alt mener jeg ikke, at kritikken når sit mål og slet ikke, at Hatts fremstilling bør udelades. En mulighed her (som også i andre etnografiske sammenhænge) vil være at henføre den til en særlig artikel betegnet "samerne omkring 1. verdenskrig" eller noget lignende. Hvor grundartiklen "samer" giver en historisk oversigt og en skildring af nutidige forhold kan en eller flere sådanne tidsbundne skildringer gengive levevis i 1800-tallet (eller tidligere), i mellemkrigstiden osv. Helt at udelukke dem ville være at udvise foragt over for dette folk. venlig hilsen --Rmir2 13. feb 2011, 08:45 (CET)

Gudmund Hatt var tilhænger af visse tyske teorier, der stillede ham uheldigt efter 2. verdenskrig. Han er nok bedst tjent med, at Salmonsens artikel fjernes helt. - lix (skrev 77.215.143.98 (diskussion • bidrag) 26. sep 2011, 13:24. Husk at signere dine indlæg.)

Denne kommentar stempler sin ophavsmand. En ting er at være uvidende, noget andet at skilte med det. --Rmir2 26. sep 2011, 13:41 (CEST)

--- Artiklen om Gudmund Hatt i Wiki bør revideres, så den renses for enhver antydning om tyskvenlighed, så den ikke leder andre end mig uvidende i fordærv. Det er ikke rart at blive stemplet.

Dansk-tysk forening var udelukkende en selskabelig forening stiftet efter ønske fra regeringen. Gudmund Hatt er fx slet ikke omtalt i litteraturen om dem på den gale side af stregen.

Det glæder mig at DNA henvisningerne til videnskabelig forskning ikke er slettet (igen).

lix

Du skrev: "Gudmund Hatt var tilhænger af visse tyske teorier". Du finder ingen oplysninger i artiklen om "Gudmund Hatt" til støtte for dette udsagn. Du burde tillige bide mærke i, at til trods for, at Hatt blev "offer" for retsopgøret, fik han fuld pension lige som hans kolleger lod lave et festskrift til hans 75 årsdag. Videnskabeligt er der aldrig blevet rejst tvivl om Hatts sagkyndighed, selvom vi i dag opfatter nogle af hans tolkninger fx om landsbyernes udvikling som været præget af hans politiske (antikommunistiske) holdninger. Hatt er død og kan ikke mere forsvare sig mod urimelige beskyldninger. Da jeg har læst det mest af, hvad han har skrevet, er jeg rede til efter behov at gøre det. Hatt var - som vi alle er - til dels præget af den samtid, vi lever i. Blandt hans samtidige, fx. historikeren Aksel E. Christensen og hans kollegaer i Geografisk Selskab, stod der den største respekt om den forskning, Hatt i sin tid stod for.
PS: Jeg må sige, at dine DNA-henvisninger er ret ufuldstændige (jeg kender dine kilder og flere andre, du ikke omtaler) og din sammenfatning temmelig uheldig, set i en faglig sammenhæng. Jeg håber på at få rettet artiklen til ved lejlighed og herunder gengive også forskningen i samernes DNA-forhold på en mere fyldestgørende måde. hilsen --Rmir2 27. sep 2011, 08:16 (CEST)

Offer Aage Gudmund Hatt (du har i en faglig sammenhæng anerkendt, at han er døbt Aage Gudmund. Tak for det) er død, og kan ikke forsvare sig mod "urimelige" beskyldninger. Det kan en lang række afdøde tyskere heller ikke. Du må nu på overarbejde i artiklerne om fx Østrig fra Anschluss til Schluss.

Men kunne du ikke, når du får tid til redigering af artiklen om samerne, slette hele Salmonsens artikel om Lapperne. Den er vel forældet, og det ville lette dit arbejde: Lapper opfattes af mange som nedsættende. Det generer den første diskussionsdeltager på siden og 77.215.143.98 11. okt 2011, 12:03 (CEST)

Hvorfor skulle DNA kun være beslægtet med spanierne og ikke også portugiserne? Hvorfor ikke sige: befolkning på den Ibesriske Halvø? - Fernando Kvistgaard 29. jan 2013, 12:13‎ 194.239.181.11
Spanske sjømenn var i områder med samer i middelalderen. 176.11.34.206 29. jan 2017, 05:44 (CET)

Notabel kilde i artikelen?[redigér wikikode]

Er denne blog [1] notabel? 176.11.86.238 27. jan 2017, 18:41 (CET)

Den kan bruges i mangel af bedre, men det ville være bedre med tekster, der også er trykte (fx i tidsskrifter eller årbøger). Desuden vil det gælde, at hvis der findes en sådan alternativ kilde, som kan erstatte (eller modsige) bloggen, så vil en sådan kilde klart veje tungere som dokumentation. Rmir2 (diskussion) 27. jan 2017, 19:04 (CET)
Hvem er forfatteren av blogen? Hvilken ekspertise har han/hun? 176.11.215.236 28. jan 2017, 17:47 (CET)

Referanse[redigér wikikode]

"Sind: Gudmund Hatt betegnede samerne som godmodige, livlige og intelligente mennesker. De var gæstfrie, især mod landsmænd. Over for fremmede kunne de være mistænksomme og tilbageholdne, hvilket i nogen grad finder sin forklaring i uheldige erfaringer. Med mad viste de sig ikke altid gæstfri, fordi der navnlig om sommeren kun fandtes lidt mad i nomadernes lejre. Den økonomiske sans var stærkt udviklet. Sparsommeligheden skulle i ældre tid ofte have haft karakter af en gnieragtig påholdenhed; der fortælles om rige samer, der lod tjenestefolk og hunde lide sult og nød. Tidligere samlede samer gerne på sølvsmykker og dalere, som undertiden blev gemt så godt, at skatten ikke mere kunne findes. Senere havde adskillige samer penge på rente. Men deres kæreste eje var renerne; for den typiske same var renhjorden langt mere værd end penge. Som handelsmænd var samer ikke uden fiffighed. Tyveri af døde ting var næsten ukendt; derimod har det tidligere været ret almindeligt at stjæle rener, og rentyveri forekom endnu på Hatts tid." 176.11.86.238 27. jan 2017, 19:17 (CET)

Oplysningen stammer fra Hatt selv og findes i hans beskrivelse i Salmonsens Leksikon. Formentlig er der tale om egne oplevelser under hans ophold hos samerne. Rmir2 (diskussion) 28. jan 2017, 10:56 (CET)
Uvidenskabelig generalisering udføret af Gudmund Hatt. 176.11.215.236 28. jan 2017, 19:28 (CET) (176.11.86.238)
Snarere en samtidig vidnebeskrivelse og dermed førstehåndskilde til en tilstand, som næppe findes mere. Rmir2 (diskussion) 28. jan 2017, 19:31 (CET)
En beskrivelse med et sterkt innslag av anekdoter som han videreformidler. Det er uklart hva som var forskjellen mellom handelsmenn i Kjøbenhavn og Oslo og samiske handelsmenn: "Som handelsmænd var samer ikke uden fiffighed". Ingenting av det han skriver her er klart skrevet at er selvopplevd; jeg sier heller ikke at alt i sitatet er noe han overhørte i et vertshus et eller annet sted. 176.11.215.236 28. jan 2017, 19:52 (CET)
Hatt boede hos samerne i 1911 sammen med sin hustru. Han drev intensiv forskning og skrev meget om samernes liv. Ingen anekdoter. Rmir2 (diskussion) 28. jan 2017, 20:03 (CET)
Tekst som kanskje var leksikal i 1928 er ikke nødvendigvis leksikal eller informativ i 2017. Tekstens innhold synes formet som et reisebrev - ikke en vitenskapelig artikkel.
Det er lite eller ingenting som kan brukes i wikipedias artikkel om samer.
Derimot i en artikkel om "Gudmund Hatt's nedtegnelser om samer", kanskje det passer bedre i den, å skrive om ting som "der fortælles om rige samer"; "tidligere [, og før(?) Hatt kom på besøk,] samlede samer gerne på"; "derimod har det tidligere[, og før(?) Hatt kom på besøk,] været ret almindeligt".
Skriver Hatt mere informativt og vitenskapelig om samer, enn det Adam af Bremen gjorde cirka 800 år før Hatt? 176.11.34.206 29. jan 2017, 05:32 (CET)

Vag formulering uden referanse[redigér wikikode]

"Efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig blev Lapland viet ny og positiv interesse. Dette gjorde Lapland mere lig storsamfundene, men såede også spiren til interesse for det gamle. "

Hva slags "positiv interesse"?

Hvordan ble "Lapland mere lig storsamfundene"?

Er historie-interesse et nytt fenomen? ("såede også spiren til interesse for det gamle") 176.11.34.206 29. jan 2017, 05:59 (CET)

Two large waves of migration, followed by one that mixed with the people of the first two waves[redigér wikikode]

I have shown sources that explain about one migration wave to the coast on Norway: People from present-day Spain and Portugal populated Norway.

The next large wave of migration came from Ukraine or the Black Sea.

A smaller wave came, and mixed with people from the first two wave of migration, and this mix became the Sami.

I have removed the following text,
"Forskning (fra 1998, 2004 og 2006) i samisk DNA[1] påviser stor lighed med spansk og berberisk.
Samisk DNA viser slægtskab med spansk og berberisk DNA. [2]"

Not sure there is such a thing as Spanish DNA, Spansk DNA ... 210.211.122.239 15. jan 2018, 02:07 (CET)

Antropologi[redigér wikikode]

Nothing in the section had a reference.

"Samer er traditionelt små. For lappiske mænd i Lule og Pite lapmarker angaves legemshøjden omkring 1. verdenskrig at være 150 cm eller lidt mere, for kvinderne lidt mindre. I Norge og Finland lå middelhøjden for lappiske mænd omkring 160 cm. Et kort og rundt hoved hører da også til det lappiske skønhedsideal. I tidligere tid og delvis endnu i vore dage har man søgt at forme det spæde barns hoved ved massage og snævre bind og huer. Hudfarven er lys, lidt gulbrun, håret er i almindelighed mørkt eller sort og ofte meget stridt. Skægvæksten er ringe. Øjnene er mest brune; de er ikke skævt stillede. Ansigtet er bredt med fremstående kindben og spids hage. Legemet er velproportioneret; samer er dog ofte noget kortbenede og hjulbenede. Armene er forholdsvis lange. Hænder og fødder er små og veldannede. Muskulaturen er vel udviklet. Samer, især de nomadiserende, udmærker sig ved smidighed,, hurtighed og stor udholdenhed på vandringer. Synet er skarpt; men øjensygdomme er meget almindelige, utvivlsomt på grund af vinden og den blændende sne om foråret samt røgen i kåterne." ... "betegnede sundhedstilstanden som i almindelighed god; dog traf man hos samer i begyndelsen af det 20. århundrede de samme sygdomme som hos nabofolkene, der i blandt tuberkulose. Dødeligheden var meget stor hos de spæde børn. Mange samer nåede dog en høj alderdom, Fjeldluftens renhed er af stor hygiejnisk værdi, for en fremmed iagttager måtte samernes renlighedssans synes påfaldende svagt udviklet. Bad fik kun de små børn; om vinteren vaskede mange voksne samer ikke engang ansigtet. Dog så de ikke særlig snavsede ud. En stærk brug af vand ville måske kun skade huden i det strenge vinterklima". 210.211.122.239 15. jan 2018, 02:15 (CET)

Det skal naturligvis fjernes.Maunus (diskussion) 15. jan 2018, 07:45 (CET)

Fornorskning - 1848[redigér wikikode]

Extra information about the timeline.

"From the late 1840s to the 1950s, missionaries, agricultural experts and schoolteachers" tried "to Norwegianize the Sami"; the "first formal act of Parliament regarding the Norwegianization of the Sami people was made in 1848: 'The government is requested to investigate ... [find out if, and how far] there should be opportunity to bring the Norwegian Lapps, especially those living in coastal areas , instruction in the Norwegian language for the enlightenment of these people, and that the result of their findings be reported to the next Parliament'".(ref:Odd Mathis Hætta. "The Sami - Before and Now". March 2002; number 2. The Norseman. p. 5-9)

Copied from Simple English Wikipedia. 103.9.76.2 15. jan 2018, 23:59 (CET)

Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

I have removed the following:
"Lapperne bebor det efter dem opkaldte Lapland eller de nordlige egne af Norge (Troms og Finmarks fylker), Sverige (Härjedalen, Västerbotten, Norrbotten) og Finland (Lapplands län) samt Kolahalvøen. I Norge og Sverige finder man samer spredte mod syd til den 62. breddegrad, i det lappiske nomader i de svenske fjelde findes så sydligt som Idre i Dalarne, og på den norske side af grænsen når til Fæmund-søen.

I have left the following, in the article:
"I dag omfatter det samiske bosættelsesområde det centrale og nordlige Norge ned til Femunden og Trollheimen, og på svensk side fra grænseelven Torne älv langs Kjølen ned til Idre øverst i Dalarna. I Finland er området begrænset til Enontekis Kommune i nordvest og hele området fra sydenden af Enaresøen op til den norske grænse. I Rusland er Kolahalvøen det traditionelle bosættelsesområde. Imidlertid tyder noget på, at det samiske bosættelsesområde i århundrederne e.Kr. var betydelig større og omfattede det meste af Finland, Karelen og større dele af Skandinavien. Et eksempel på en samegruppe, som er forsvundet i nyere tid, er kemisamerne. Kemisamisk blev talt frem til 1800-tallet i Sodankylä-området, og sproget blev også brugt i Kajanaland."

The article should not tell about the same things twice (in the same section). 210.211.122.248 19. jan 2018, 03:46 (CET)

Forældet information[redigér wikikode]

The term lapp is condidered derogatory.[2]
The ideas in this text are from several generations ago:
In Norway one now has the word reindriftsame[3],
which once was called fjellsame[4], which once was called fjeldfinne.

I have my doubts that much of the following text can be salvaged:
"Efter levevis inddeles samerne i følgende hovedgrupper: Fjeldlapper[3] — i Norge fjeldfinner — kaldes de nomadiserende samer, som med deres rener opholder sig oven for skovgrænsen om sommeren, nede i skovene om vinteren. I visse egne af det nordlige Sverige findes de såkaldte skovlapper[3], der hele året opholder sig i skovlandet; deres rener er betydeligt større end fjeldlappernes og udmærker sig endvidere derved, at de kan udholde sommervarmen og myggeplagen i fyrreskoven uden at søge op på højfjeldet, således som fjeldrenerne gør det. Endelig findes i alle dele af Lapland en mængde fiskerlapper; i Finland og Norge bruges betegnelsen elvelapper eller elvefinner om de samer, der driver fiskeri i elvene. Sølapper kaldes i Finland især de fiskende samer ved Enare-søen, mens det samme navn eller kystfinner[3] (havfinner) i Nordnorge bruges om den lappiske kystbefolkning. Endelig er mange samer gået over til de kvægavlende og jorddyrkende skandinavers levevis (lappiske nybyggere). Statistiske oplysninger om det talmæssige forhold mellem disse grupper savnes for Finlands og Ruslands vedkommende. I Sverige fandtes 1910 3.640 nomadiserende samer, i Norge ca. 1.200. Kun et mindretal af samerne er således rensdyrnomader; disse udgør imidlertid den mest særegne, mindst påvirkede del af samerne og er de egentlige repræsentanter for den lappiske kultur.

Intet præger i højere grad samernes hele kultur end rensdyravlen, velstand måles efter renhjordens størrelse; rige samer ejer mange hundrede eller endog nogle tusinde rener. Barnet får rener allerede i faddergave. En renhjord kan vokse hurtigt ved naturlig formering, men også aftage meget hurtigt ved smitsomme sygdomme, ulveangreb, ulykkestilfælde — fx når isen på en sø eller elv brister under en renhjord — og især ved dårlige græsningsforhold. Ved vekslende tø og frost kan der om vinteren og især om våren danne sig hård skorpe på sneen, hvorved denne bliver næsten uigennemtrængelig for renerne, især for renkalvene, der således ikke kan nå ned til rensdyrlavene og som følge deraf sulter ihjel. En uheldig vinter kan medføre død for renerne og fattigdom for samerne. Rensdyravlen rummer således betydelige momenter af spænding og risiko; Begrebet held eller lykke med renerne spiller en stor rolle for samernes bevidsthed og var i den hedenske tid med til at præge deres religion. Endnu er det i første række renen, der betinger nomadernes daglige og årlige livsførelse; og så længe der endnu drives rensdyravl af samerne, vil en stor del af dette folks kulturelle særegenheder vedblive at eksistere, til trods for den i vore dage meget stærke påvirkning fra de skandinaviske kulturfolk. Det er fjeldrenens årlige vandringer, der betinger fjeldlappernes flytninger. Vinteren tilbringer fjeldrenerne og deres vogtere i den lune fyrreskovsregion, mest i Sverige; men når våren nærmer sig, begynder de at vandre opad. Hunrenerne kælver i april—maj nær skovgrænsen, og sommeren tilbringes på højfjeldet, oven for skoven. På hede sommerdage søger renerne op på bjergtoppe og snepletter for i den kølige og friske luft at finde lindring for varmen, myggene og bremserne. Fra det nordligste Sverige søger fjeldrener og fjeldlapper helt ud til den norske kyst, endog i nogle tilfælde ud på øerne, for her at tilbringe sommeren på de græsrige norske fjelde. Renens føde er om sommeren væsentlig græs, om vinteren væsentlig rensdyrlav. Renen, der ved sine livsvaner nødvendiggør samernes flytninger, gør tjeneste på disse som last- og trækdyr. Særlig tamme dyr — kastrerede hanrener — anvendes om sommeren til at bære teltstænger, Teltdug, husgeråd, madvarer såvel som spædbørn i deres vugger fra den ene lejrplads til den næste. Om vinteren køres i slæde med renforspand. Medens seletøjet slutter sig ret nøje til former, der kendes fra nordasiatiske rensdyrnomader, er den lappiske bådformede slæde helt særegen. Den kaldes på lappisk kieris, på svensk ackja. Navnet pulk (svensk pulka, af finsk pulkka) bruges undertiden om den med rygstød forsynede køreslæde, særlig om en nu ret sjælden form, der udmærker sig ved et slags halvdæk til beskyttelse af den kørendes ben, og som vistnok særlig har været til brug for ikke-lappiske rejsende. Af andre samfærdselsmidler har samerne den lange og smalle elvebåd samt skiene, af hvilke sidstnævnte er en uundværlig forudsætning for rensdyravlen, i det renvogterne ikke kan færdes uden disse om vinteren." 210.211.122.248 19. jan 2018, 04:46 (CET)

Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

"Traditionel samiske levevej er især rendrift."

Kept in article:
"Rendriftssamerne lever som nomader og følger store renflokke på vandring. Søsamernes kystkultur er derimod en kombination af småbrug og fiskeri, ofte forbundet med bådebyggeri eller andre håndværk."

There are many special, traditional "samiske levevej".
Why single out this one, by saying
"Traditionel samiske levevej er især rendrift" ? 103.9.76.2 19. jan 2018, 17:01 (CET)

Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

Kept in article:
Mange samer taler samiske sprog som tilhører den finsk-ugriske sprogfamilie, selv om en stor del er blevet assimileret og er gået over til sproget i det land, de lever i. Det gælder særlig de norske kystsamer. Sproget hører til den finsk-ugriske æt

(not kept in article:)
"og er nær beslægtet med finsk, hvilket er så meget mærkeligere, som samer og finner med hensyn til fysisk antropologi afviger ret stærkt fra hinanden. Det formodes, at samerne i tidlig tid er kommet under finsk påvirkning og som følge heraf har antaget et finsk eller urfinsk sprog, hvoraf siden såvel samisk som nyere finsk har udviklet sig."

Comment: The last text is not encyclopedic, and does not have a refernce. 103.9.76.2 19. jan 2018, 17:23 (CET)

Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

Kept in the article:
"Den ældste nordiske betegnelse for samer er finner;"

(not kept in the article:)
"dette navn anvendes endnu om samer i Norge.[4] Selv kalder lapperne sig same, sabme eller sabmelaš[5]"

Comment: The reference is from 1988. The name "finner" was in use in Norway in the 1930s. The word was not in use in 1988. Either the source is being paraphrased in an inaccurate manner, or the source has been translated with a loss in translation, or the source has been worded in a manner that might be below "academic". 103.9.76.2 19. jan 2018, 17:45 (CET)

Ikke leksikalt. Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

"Desuden findes, mest i det nordlige Norge og Finland, ikke få blandinger, særlig mellem samer og finner." 103.9.76.2 20. jan 2018, 22:02 (CET)

Forældede afsnit?[redigér wikikode]

For mig virker afsnittene om klædedragt,redskaber og bolig, som noget, der er plukket fra 1907. Findes der noget nyere? Ellers bør det markeres at dette er historiske oplysninger og at de ikke er de "ædle vilde", som man kunne få indtrykket af. Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2018, 18:59 (CET)

De er ikke forældede men skal sættes ind i den rette kontekst, som er en beskrivelse af forholdene for omkring hundrede år siden. Det er naturligvis altid et problem at følge med i udviklingen, men tidskarakteristiske beskrivelser for 50, 100 eller flere år siden har under alle omstændigheder informationsmæssig værdi også i nutiden. Rmir2 (diskussion) 28. jan 2018, 19:07 (CET)
Men så bør det fremgå tydeligt. Ellers virker det som endnu en Salmonsensartikel. Jeg kan se at afsnittet om Antropologi heldigvis er røget over på diskussionssiden. Det er decideret pinligt i et moderne opslagsværk at have den slags stående. Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2018, 19:12 (CET)
Nej det er det ikke. For det første er det skrevet af Gudmund Hatt, i sin tid en af Danmarks førende antropologer, på grundlag af egne ophold. For det andet er det tidskarakteristisk (i Danmark var fx gennemsnitshøjden i midten af 1800-tallet også 160 cm for mænd og 155 cm for kvinder). Det beskriver en tilstand, som var normal dengang. Vi lever i en tid, hvor folk vokser kraftigt i højden. Man kan måske beklage sig over selve formuleringen men ikke over indholdet. Rmir2 (diskussion) 28. jan 2018, 19:19 (CET)
Jeg tror nøgleordene er "i sin tid" og "dengang". Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2018, 19:25 (CET)
Jeg kan se at præcis den samme diskussion har været taget i Diskussion:Samer#Februar_2011. Pinligt. Jeg har markeret en række afsnit som forældet. Indholdet er måske godt nok, men formidlingen er for dårlig, uanset hvor respekteret ophavsmanden var i sin tid. Mvh KnudW (diskussion) 28. jan 2018, 19:51 (CET)

One region of one former Danish "colony" - and one administrator's controversial claim of "Redigeringskrig"[redigér wikikode]

I added Den Store Danske Encyklopædi as a reference for "Sameland", being a current name of "Lapland" - [5].
One administrator then reverted my edit, without any justification in edit remarks.
The administrator then locked the article, claiming "Redigeringskrig" (edit warring).

Adding a new reference, is not "Redigeringskrig". (My edit was done nearly 3 days after someone had edited the article.) Sju hav (diskussion) 2. feb 2018, 16:34 (CET)

Skriv på dansk hvis du vil redigere på dansk. Rmir2 (diskussion) 2. feb 2018, 17:42 (CET)
Writing in English (on discussion pages), has not been prohibited. Sju hav (diskussion) 3. feb 2018, 15:51 (CET)

Diskussion om navnet på Lapland/ Sápmi/ Sameland[redigér wikikode]

Se diskussion [6] om navnet på Lapland/ Sápmi/ Sameland. Sju hav (diskussion) 7. feb 2018, 14:33 (CET)

Flyttet til diskussion[redigér wikikode]

"Skolegang: I Norge og Sverige nyder alle lappiske børn skoleundervisning. Lærere og lærerinder, ofte af lappisk nationalitet, underviser nomadernes børn, i det de flytter med lejrene. For den videre undervisning findes lappiske kostskoler. Næsten alle norske og svenske samer kan nu læse og skrive. Skolesproget er i Norge norsk, i Sverige mest svensk; indtil for få år siden undervistes i Torne Lapmark i det nordligste Sverige på finsk. Undervisning i lappisk gives i Lule, Piti og Våsterbottens lapmarker. Den lappiske litteratur består næsten kun af oversat religiøse bøger. På folkemunde lever endnu en skat af eventyr og traditioner. En særlig fortjeneste af den lappiske litteratur har den danske malerinde og etnograf Emilie Demant Hatt indlagt sig, i det hun bevægede et par velbegavede Tornelapper, den gamle jæger Johan Turi og hans brodersøn Per Turi, til at nedskrive for sig de sagn, eventyr, den troldmand sviden og de traditioner om underlige hændelser, som de først havde meddelt hende mundtligt. Det således indvundne materiale udgav hun i sine to publikationer, Muittalus Samid Birra (»En Bog om Samernes Liv«) og Lappish texts, der ved deres friskhed og oprindelighed, trods de naive fortælleres ubehjælpsomme stil, indtager en særstilling inden for den folkloristiske litteratur."

POV, som mangler referanser. 176.11.74.30 14. aug 2018, 19:07 (CEST)

  1. ^ Delgahni, 1998, Tambets 2004, Ingman 2006, Achilli, 2005
  2. ^ # *The Saami – Samisk – Sámi*: Prehistoric Genetic Link of the Amazigh and Saami – Førhistorisk genetisk forbindelse mellom Amazighfolket og Samene
  3. ^ a b c Uibopuu, s. 117
  4. ^ Uibopuu, s. 116
  5. ^ Uibopuu, s. 115