Diskussion:Skt. Laurentius

Flyttet fra "Gjellerup kirke"

Nedenstående tekst er flyttet fra artiklen om Gjellerup Kirke:

Hvem var denne Sanct Laurentius egentlig?

Sanct Laurentius var en af de mest populære helgener middelalderen igennem. Og mange kirker er opkaldt efter ham.

Han stammede fra Aragonien i Nord-Spanien og var angiveligt en forbyttet kongesøn, der levede i skjul for omverdenen. Da pave Sixtus d. II under en rejse kom til Aragonien, havde Laurentius gemt sig oppe i et laurbærtræ for at få paven at se.

Paven fik dog øje på drengen og fattede interesse for ham og tog ham i sin tjeneste. Han kaldte ham op efter laurbærtræet ved at give ham navnet Laurentius.

I Rom blev Laurentius oplært som diakon og blev senere skatmester med ansvar for kirkens skatte. Under kristenforfølgelserne i året 258 anmodede kejser Valerian om at få kirkens skatte udleveret. Laurentius skyndte sig at fordele kirkens skatte til de fattige i området, hvorefter han mødte frem for kejseren med en flok forarmede mennesker og sagde: Dette er kirkens rigdom. De evige skatte, som aldrig mindskes, men forøges hver dag.

For denne provokation måtte Laurentius lide martyrdøden på en særlig grusom måde, idet han blev lagt på en jernrist og brændt ihjel over bål. Men ifølge legenden havde Laurentius sin humoristiske sans i behold til det sidste, idet han efter at have ligget på risten en tid siger til bødlen: Vend mig om. Stegen har fået nok på denne side.

Som følge af sin martyrdød blev Laurentius senere ophøjet til helgen uden dog nogensinde at blive kanoniseret af paven. I billedkunsten er Sanct Laurentius attribut risten, han blev brændt ihjel på.