Diskussion:Troldhede

Bruger:Rmir2: Det var allerede 3. december 2018, jeg i denne artikel konverterede dine folketal til tabelform. Det reagerede du ikke på. Senere har jeg gjort det samme i en række andre artikler. Det har du heller ikke reageret på, så jeg har troet at vi havde en forståelse om at du fandt tallene og jeg finpudsede dem i en tabel. Vi har jo egentlig haft et udmærket samarbejde. Jeg sætter pris på dine landbrugshistoriske bidrag selvom man kan diskutere om de snarere hører hjemme i sogneartiklerne end i byartiklerne. Og det var din gode ide at vi skulle bringe hele Trap-citater.

Men nu har du altså ændret mening vedrørende tabellerne. Det lægger en tikkende bombe under de artikler, hvor jeg har lagt tallene i tabel. Jeg laver jo helst totalredigeringer, hvor jeg gennem hele artiklen kan sikre en stram stil uden gentagelser og overflødige ord. Derfor vil det gøre rigtig ondt på mig hvis stribevis af artikler skal have dine prosa-folketal ind i Historie-afsnittet som en gøgeunge, der tager en stor del af pladsen, mens læserne skal lede efter den egentlige historie.

I vores diskussion i aftes på redigeringsopsummeringen lagde jeg mærke til at du slet ikke forholdt dig til mine argumenter:

1. At prosa-tallene fylder urimeligt meget – din sidste tilbagerulning kostede 622 bytes uden nogen nytte!

2. At tallene snubler over hinanden, se bare denne sætning: "i 1921 havde byen 397 indbyggere, i 1925 369, i 1930 375, i 1935 536 indbyggere". Den er noget nemmere at læse i en tabel, hvor der er gitter mellem tallene.

3. At tallene som udgangspunkt ikke kræver kommentar, fordi læseren selv kan se tendensen.

Du vil gerne finde perioder med uens udvikling, men dem kan du (og læserne) da bedst se i en tabel, hvor I har alle tallene på række. Og der er intet i vejen for at du kan kommentere forskellige perioder selvom tallene står i én samlet tabel – ellers kan du bare dele tabellen i flere. Og så vil du sikre at "forklaringen på den uens udvikling med tiden kan uddybes med supplerende oplysninger". Men hvis det er et fremtidigt problem du vil løse, hvorfor kan vi så ikke lade tabellen blive stående indtil den – eventuelt og højest usandsynligt – bliver et problem?

Jeg må nok desværre konkludere at vi ikke bliver enige gennem diskussion. Så nu laver jeg min sidste tilbagerulning i denne redigeringskrig, og hvis du efter grundig overvejelse besvarer den med endnu en tilbagerulning, vil jeg bede administratorerne tage affære. Og hvis det ikke giver et tilfredsstillende udfald, vil jeg fremover undlade at totalredigere artikler om byer, der er store nok til at have historiske folketal, så der er risiko for at denne konflikt kan blusse op igen. Det er faktisk meget anstrengende og tidkrævende at lave disse totalredigeringer, og jeg har nok andet at tage mig til!

Beethoven9

@Beethoven9: - jeg må tilstå, at jeg ikke har været opmærksom på dine ændringer med hensyn til indbyggertallene. Når jeg ønsker at fastholde tekstformen, er det fordi jeg mener, at artiklerne efterhånden skal udbygges således, at der for hver af tidsperioderne op til 1. verdenskrig, mellemkrigstiden, efterkrigstiden indtil kommunalreformen i 1970, tiden mellem 1970 og 2007 og tiden efter 2007 bør skrives fyldestgørende afsnit, der dels oplyser om befolkningsudviklingen og befolkningens erhvervsfordeling, dels forklarer om årsager til de forskydninger, der er sket, fx fremkomst eller nedlægning af industri, oplandsforhold og konkurrence fra nabobyer osv. Endvidere kan der suppleres med oplysninger om følgerne af denne udvikling fx i form af byplanlægning (dispositionsplaner, partielle byplaner mm) og fx også byernes betjening med busruter. Målet er, at artiklerne med tiden vil kunne blive lige så fyldestgørende som artikler om de tidligere købstæder. Men formidlingen skal netop være periodevis, fordi konjunkturerne har ændret sig over tid. Jeg håber, at du kan følge denne tankegang.

Noget andet er, at efter at have sovet på det, er jeg kommet til den overvejelse, at dette ikke er uforeneligt med dette mål også, når der er grund til det, at præsentere oplysningerne i tabelform og måske skrive en passende tilhørende tekst, der på anden vis kan belyse befolkningsudviklingen og dens betydning, selvom jeg ikke lige i øjeblikket kan gennemskue hvordan dette kan gøres. En enlig tabel uden tilhørende kommentar kommer til at hænge løst. Måske anvendelse af grafisk formidling (kurver, søjlediagrammer) også kan bidrage til nyttiggørelse af tabelformen.

Mit forslag er derfor, at vi opererer med begge dele parallelt i artiklerne. Vi er enige om, at det er tidsspilde at slås om disse ting og ved at bidrage hver ud fra sit perspektiv kan vi i fællesskab gøre alle disse artikler mere læseværdige, end de fleste af dem er nu. Rmir2 (diskussion) 21. jan 2020, 17:07 (CET)