Diskussion:Volodymyr Zelenskyj
Forslag: Flytning af siden til "Volodimir Zelenskij"
[rediger kildetekst]Mit kendskab til det kyrilliske alfabet er meget basalt, men det er mit indtryk at bogstavet и normalt transskriberes som i/I, ikke som y/Y - sådan som det også her er gjort i hans efternavn. På engelsk и transskriberes med y, da bogstavet y på engelsk svarer til i-lyd eller j-lyd, derfor f.eks. engelsk "Fyodor Dostoevsky" for den russiske forfatter som på dansk skrives Fjodor Dostojevskij. Dvs. den engelsksprogede skrivemåde for russiske navne er ikke nødvendigvis den rette på (bl.a.) dansk. Det kan bemærkes, at lex.dk i sin artikel om Ukraine skriver at præsidenten er Volodimir Zelenskij (dvs. med i på alle steder for и). Alt i alt forslår jeg derfor, at siden her flyttes til denne skrivemåde. Se https://denstoredanske.lex.dk/Ukraine Lj phys (diskussion) 17. apr 2021, 17:15 (CEST)
- Ukrainsk translitteration er ikke som på russisk, hvor "и" er "i". Som det fremgår af Hjælp:Translitteration#Ukrainsk, så er den danske translit "y", så jeg mener ikke, at artiklen om den nuværende præsident skal flyttes. At journalister ikke kan finde ud af det, er ikke noget nyt. --Pugilist (diskussion) 19. apr 2021, 19:12 (CEST)
- Mange tak for oplysningen. Noget bud på, hvorfor der i efternavnet er "Zelenskij" er transskriberet uden y? --Lj phys (diskussion) 20. apr 2021, 07:06 (CEST)
- @Lj phys: På engelsk transskriberes "-ський" til "-sky", da dette anses at ramme lyden mest præcist ("y" som i eksempelvis "whisky" eller "windy"). Et "y" på dansk har en lidt anden lyd, mere som "ymer" eller "sky", hvorfor en dansk transskribering til "skij" rammer lyden bedre. Mange journalister kløjs idet, da de blot oversætter eller "bearbejder" artikler fra engelsk, og så tager de den engelske transskribering med over, hvorfor man ofte i Danmark kan se mange russiske og ukrainske navne skrevet med et "-sky" og ikke et "-skij". --Pugilist (diskussion) 21. apr 2021, 08:37 (CEST)
- Mange tak for oplysningen. Noget bud på, hvorfor der i efternavnet er "Zelenskij" er transskriberet uden y? --Lj phys (diskussion) 20. apr 2021, 07:06 (CEST)
Der findes faste principper for transskription fra ukrainsk til dansk. и transskriberes til y. På ukrainsk er der tre i-bogstaver:
- i svarer til dansk i (og russisk и)
- ï svarer til ji (et forholdsvis sjældent bogstav, men kendt fra Україна og Київ)
- и svarer på mange måder til russisk ы (men udtales mere som polsk y eller som vokalen i engelsk bit og tysk bin)
Den ukrainske y-lyd er altså et slapt i. De fleste danskere er bekendt med at bogstavet y på mange sprog ikke svarer til dansk y-lyd, men en i-lyd. Vi ved det i hvert fald fra engelsk og fransk, ofte på tysk, og de særligt sproginteresserede ved det fra polsk, tjekkisk og litauisk. Så det er ikke noget særsyn at y i udenlandske navne udtales som i. Det er ikke kun vokalkvaliteten som er forskellig mellem i-lydene. Forskellen er også at den foregående konsonant udtales palatalt (blødt) eller ej. I præsidentens navn ville udtalen af konsonanterne d, m og k være forskellig, alt efter om det var Volodimir Zelenskij og Volodymyr Zelenskyj. Man kunne for så vidt godt vælge at transskribere til dansk i. Det ville gengive vokalen mere pædagogisk, men med den ulempe at man ikke kan transskribere tilbage til ukrainsk, fordi forskellen mellem и og i ikke fremgår. Hovedproblemet er imidlertid at det ville stride mod alle de gængse standarder. I denne tabel fremgår det at de væsentligste nuværende systemer for transskription til engelsk, tysk m.v alle anvender y. Rent privat mener jeg godt man kan argumentere for i-stavemåden, også ud fra æstetik og læsevenlighed, fordi y-bogstavet forekommer en del oftere i ukrainsk end i russisk, og det er formentlig sværere at læse navne med ophobninger af y'er. Men i-transskription ville være en privat standard – ligesom hvis man går ind for en personlig stavemåde af et dansk ord eller bynavn. Det bør ikke bruges i et leksikon. Hvordan man transskriberer russisk, er egentlig uvedkommende. Ukrainsk har sit eget alfabet, udtaleregler og lydsystem. Man kan godt blive forvirret af at russisk и svarer til ukrainsk i, og russisk ы til ukrainsk и. Sprognævnet har netop udgivet en vejledning: Ukrainske navne i danske tekster Jeg synes det er lidt forvirrende at vejledningen blander russisk ind i emnet, med noter som "I russisk omskrives И и til I i". Det er åbenbart svært at slippe forestillingen om at ukrainsk skal opfattes som en underordnet variant af russisk. Se også Diskussion:Kyiv og læs evt. en:Romanization_of_Ukrainian, en:Scientific transliteration of Cyrillic, en:Ukrainian_alphabet#Letter_names_and_pronunciation, en:Ukrainian phonology. Jeg taler godt russisk, men ikke meget ukrainsk. Jeg har primært læst mig til ovenstående. --Sasper (diskussion) 6. mar. 2022, 02:10 (CET)
- Mange tak for den informative gennemgang.
- Sprognævnet må naturligvis selv stå på mål for kommentarer i deres vejledning, men for mig giver det god nok mening at nævne russisk for at understrege, at transskriptionen fra ukrainsk ikke er magen til transskriptionen fra russisk. Hvis man opfatter transskription fra kyrilliske til latinske bogstaver som ét system, så bliver det jo gerne ud fra det system som gælder russisk - det var, hvad jeg selv lagde op til i starten af tråden her, og så er der jo heldigvis mulighed for at lære nyt. Lj phys (diskussion) 7. mar. 2022, 06:56 (CET)
- Jeg flyttede siden til Volodymyr Zelenskyj i forbindelse med et større igangværende arbejde med gennemgang af kyrilliske navne i dansk wikipedia med henblik på, at translitterationen bringes i overensstemmelse med dansk praksis. Rigtig mange af disse navne fremstår som "engelske", fordi de er videregivet direkte fra engelsk oversættelse, fx via google translate, som generelt ikke translittererer stednavne til dansk. Jeg kan anbefale at man skeler til vores hjælpeside på Wikipedia om translitteration: https://da.wikipedia.org/wiki/Hjælp:Translitteration
- (Skrev Ingmar~dawiki (diskussion • bidrag) 2022-03-06 19.39. Husk at signere dine indlæg.)