Dollerødmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dollerød gods
Dollerødmarks beliggenhed

Dollerødmark (tysk: Dollrottfeld) er en landsby i Sønder Brarup kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i Slesvig-Holsten. Byen er beliggende cirka 8 kilometer vest for købstaden Kappel i det sydøstlige Angel i Sydslesvig. Den er navngivet efter Dollerød gods. Døllerød selv er en sammensætning af dal og -rød[1]. Byen er stærkt landbrugspræget. I 1990'erne blev der oprettet flere vindkraftanlæg.

I marts 2018 blev den hidtil selvstændige kommune sammen med Bredbøl indlemmet i Sønderbrarup kommune [2]. Den tidligere kommune omfattende ud over selve Dollerupmark bebyggelser Bedsted (Bedstedt), Dollerødskov (Dollrottholz), Dollerødvad (Dollrottwatt), Gaardvang[3] (Gaarwang), Justrup, Krøgum (på tysk nu OberlandOverland, tidligere Krögum[4]), Syvekjær (Syvekier) og Søndermark (Süderfeld).

Gården Krøgum/Overland er oprettet efter parcelleringen af Dollerød gods i 1789. På stedet blev der omkring 1800 bygget en af de første trefløjede gårde i Angel.

Byen lå dels i Sønder Brarup Sogn og dels i Ravnkær Sogn (Slis Herred), da området tilhørte Danmark.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 214/215
  2. ^ "Schleswiger Nachrichten/Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag: Die Fusion ist besiegelt". Arkiveret fra originalen 4. marts 2018. Hentet 4. marts 2018.
  3. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, København 1864, side 408
  4. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 126

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 54°38′35″N 9°48′27″Ø / 54.6431°N 9.8075°Ø / 54.6431; 9.8075