Donald Norman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Donald Norman

Donald Norman at AWF05.jpg

Personlig information
Født 25. december 1935 (83 år)
Nationalitet USA Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Massachusetts Institute of Technology,
University of Pennsylvania School of Engineering and Applied ScienceRediger på Wikidata
Medlem af Association for Computing Machinery,
National Academy of Engineering,
American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Psykolog, skribent, ingeniør, datalogRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Harvard Universitet, Northwestern University, University of California, San Diego, Nielsen Norman GroupRediger på Wikidata
Kendte værker The Design of Everyday ThingsRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser ACM Fellow,
Fellow of the Association for Computing Machinery (2001),
CHI Academy (2001),
æresdoktor ved universitetet i Padua,
Fellow of the Cognitive Science Society med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Donald Normans hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Donald Arthur Norman (født 25. december 1935) er en amerikansk professor i datalogi og kognitiv psykologi.

Donald Norman er blandt andet kendt for sin tolkning af begrebet affordance, som oprindeligt blev lanceret af James Gibson i 1966. Norman behandler begrebet affordance i bogen The Design of Everyday Things (1988). For Norman refererer affordance til de opfattede og de faktiske egenskaber ved en ting. Eksempelvis ’afforder’ en stol, at man sætter sig på den, en lille bold ’afforder’, at man kaster med den osv. En tings affordance giver tydelige fingerpeg om, hvordan tingen skal anvendes, og set ud fra et designsynspunkt, er designet godt, hvis man blot ved at kigge på en simple ting ved, hvordan den skal anvendes. Eksempelvis vil en knap på en hjemmeside ’afforde’, at man trykker på den. Norman opfatter affordance relativt kognitivistisk, idet han ser affordance som afhængende af vore mentale modeller. Den mentale model som designeren har brugt, vil være umiddelbar forståelig for brugeren. Når affordance omfatter både de opfattede og de faktiske egenskaber ved en ting, betyder det, at en ting kan have en opfattet affordance uden at have en faktisk affordance. Fx har en glasvæg en opfattet affordance, som siger, at vi kan gå ind i naborummet. Men dette er ikke en faktisk affordance.[1].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ McGrenere, J. og Ho, W. (2000): Affordances: Clarifying and Evolving a Concept i Proceedings of Graphics Interface, Montreal
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.