Dorotheenstadt
Dorotheenstadt er en historisk zone eller Stadtviertel i det centrale Berlin, Tyskland, og er en del af bydelen (Ortsteil) Mitte inden for bybezirket også kaldet Mitte. Dorotheenstadt er hjemsted for flere berømte berlinske vartegn: Brandenburger Tor, Pariser Platz og Unter den Linden.
Beliggenhed[redigér | rediger kildetekst]
Dorotheenstadt er afgrænset i vest af Großer Tiergarten, i nord af floden Spree, i nordøst af Kupfergraben (en del af Spree-kanalsystemet), i øst af Hinter dem Gießhaus og Oberwallstraße og i syd af Behrenstraße.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 1670 gav kurfyrste Frederik Vilhelm den Store af Brandburg-Preussen en gave til sin anden kone, Sophie Dorothea fra Huset Glücksburg, en ejendom i Cölln, som var placeret ved bymuren der omfattede Berlin og Großer Tiergarten. En ny bydel, oprindeligt kaldet Neustadt, blev anlagt i henhold til et strengt rektangulært gadenet[1] planlagt af Joachim Ernst Blesendorf, tilsynsmand for befæstninger og anlæg,[2][3] mellem Georgenstraße i nord og Schadowstraße i syd. Neustadt modtog stadsrettigheder i 1674[4] og blev omdøbt til Dorotheenstadt i Sophie Dorotheas ære i 1681, selvom udtrykket var i brug tidligere.
I 1709 blev Dorotheenstadt forenet med de to byer Berlin og Cölln og de to andre 'nye byer' Friedrichswerder og Friedrichstadt til at danne den 'kongelige hovedstads og residensby' Berlin.[5] I løbet af det 18. århundrede, blev bydelen udvidet til Spree i nord og Tiergarten i vest. Oprindeligt var de nye byer oprindeligt tiltænkt beboelse, bygget af sten i 2 eller 3 etagers højde, men i anden halvdel af 1800-tallet erstattede store regerings- og forretningsbygninger dem. Den østlige del af Dorotheenstadt, nær museerne, udviklede sig til et akademisk område, herunder med Berlin Universitet (nu Humboldt Universitet) og Berlins Statsbibliotek.[6] Efter opførelsen af Berlin Stadtbahn i 1880 voksede et pulserende bycentrum op omkring Friedrichstraße-stationen ved siden af det eftertragtede og elegante kvarter Unter den Linden. Befolkningen faldt fra 20.144 i 1867 til 11.492 i 1910, da området blev mindre boligorienteret.[7] I 1920, med oprettelsen af Stor-Berlin, blev Dorotheenstadt indarbejdet i den nyoprettede bydel Mitte.
Efter omfattende ødelæggelse i 2. verdenskrig og optagelsen af Mitte i den sovjetiske sektor i det opdelte Berlin (det senere Østberlin), blev mange historiske bygninger, blandt andet Humboldt-universitetet, Berlins Staatsoper og Alte Bibliothek genopbygget under DDR. SidenTysklands genforening i 1990 er den vestlige del af Dorotheenstadt omkring Pariser Platz også blevet genopbygget.
Vigtige bygninger og vartegn[redigér | rediger kildetekst]
- Pariser Platz
- Brandenburger Tor
- USA's ambassade
- Akademie der Künste
- Frankrigs ambassade, Berlin
- Wilhelmstraße
- Marschallbrücke
- Jakob-Kaiser-Haus
- Storbritanniens ambassade, Berlin
- Unter den Linden
- Ruslands ambassade, Berlin
- Komische Oper
- Humboldt Universitet
- Staatsbibliothek
- Alte Bibliothek
- Bebelplatz
- Berlins Staatsoper
- Statue af Frederik den Store af Preussen
- Neue Wache
- Friedrichstraße
Kulturelle omtaler[redigér | rediger kildetekst]
- Jens Gerlach, en østtysk digter, skrev en samling af digte kaldet Dorotheenstädtische Monologe (Berlin: Aufbau, 1972)
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Doug Clelland, Berlin: An Architectural History, London: Architectural Design, 1983, ISBN 0-85670-837-2, p. 29.
- ^ Schachinger, p. 2.
- ^ T.H. Elkins with B. Hofmeister, Berlin: The Spatial Structure of a Divided City, London: Methuen, 1988, ISBN 0-416-92220-1, e-edition Taylor & Francis 2005, ISBN 0-203-98402-1, p. 150 Arkiveret 9. december 2014 hos Wayback Machine points out that since the Electors owned the land in the new cities, they dictated not only their planning but the characteristics of the buildings.
- ^ Schachinger, p. 3.
- ^ Elkins, p. 9 Arkiveret 9. december 2014 hos Wayback Machine.
- ^ Elkins, p. 150 Arkiveret 9. december 2014 hos Wayback Machine.
- ^ Wagner, pp. 244, 422