Dr. Strangelove

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. nov. 2014, 09:45 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robotassisteret flertydig: Markis de Sade - Ændrede link(s) til Donatien Alphonse François de Sade)
Dr. Strangelove


Peter Sellers i de tre roller som kaptajn Mandrake, præsident Muffley og dr. Strangelove
Overblik
Originaltitel Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb
Instrueret af Stanley Kubrick
Manuskript af Stanley Kubrick
Terry Southern
Peter George
Medvirkende Peter Sellers
George C. Scott
Sterling Hayden
Slim Pickens
Fotografering Gilbert Taylor
Musik af Laurie Johnson
Produceret af Stanley Kubrick
Udgivelsesdato 29. januar 1964
Censur 11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde 96 minutter
Sprog Engelsk
Russisk
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata

Dr. Strangelove (fuldstændig titel: Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben) er en film fra 1964, produceret i England og løst baseret på bogen Red Alert. Den er instrueret af Stanley Kubrick, og har Peter Sellers i tre roller. Filmen er en satire over den kolde krig, og er blandt de 25 bedst vurderede hos imdb.com [1].

Filmen omhandler atomkrig udløst ved et uheld, da en gal amerikansk general beordrer sin enheds B-52-bombefly til at smide deres atombomber over Sovjetunionen, og medvirker dermed til at skabe dommedag.

Handling

Filmen begynder med, at den lettere psykotiske brigadegeneral Jack D. Ripper (Sterling Hayden) i et forsøg på at beskytte amerikanernes "værdifulde kropsvæsker" beordrer sin base isoleret fra omverdenen og at samtlige B-52 bombefly, der er på vingerne, skal angribe Rusland. Heriblandt er "The Leper Colony" under Major T.J. "King" Kong (Slim Pickens), en lettere nationalistisk texaner.

Præsident Merkin Muffley (Peter Sellers) møder op i Krigsrummet i Pentagon, hvor han får at vide af den bombeglade general Buck Turgidson (George C. Scott), at flyene ikke kan kaldes tilbage uden en kode på tre bogstaver, som kun Ripper kender. De sender straks en hærenhed af sted for at invadere Rippers base. Den russiske ambassadør møder snart op i Krigsrummet, hvor han panisk fortæller, at enhver atomeksplosion på russisk jord vil starte en såkaldt dommedagsmaskine, der vil udrydde alt menneskeliv. En tidligere nazistisk videnskabsmand, den kørestolsbundne dr. Strangelove (Peter Sellers), bekræfter muligheden for dette.

Imens på Rippers base indser brigadegeneralen foran sin næstkommanderende Lionel Mandrake (Peter Sellers igen), at alt ser håbløst ud, hvorfor han begår selvmord. Umiddelbart efter kommer oberst "Bat" Guano ind på kontoret, og indvilliger i at hjælpe Mandrake, der har fundet koden til tilbagekaldelsen af flyene, med at komme i kontakt med præsidenten ved at skyde en Coca-Cola-automat åben, så Mandrake kan få mønter til en mønttelefon.

Alle flyene, bortset fra major Kongs, tilbagekaldes. Det viser sig dog, at bombelugen ikke kan udløses, og major Kong må selv gøre det, hvilket resulterer i filmens måske mest kendte scene, hvor Kong falder til jorden, imens han sidder overskrævs på en atombombe og vinker med sin hat, som sad han på en rodeotyr.

I filmens sidste minutter fortæller dr. Strangelove med et strejf af nostalgi fra sin tid hos nazisterne om, hvordan amerikanerne kan overleve den radioaktive ødemark ved at bo i mineskakter og kun medbringe de stærkeste eksemplarer af racen, og have ti kvinder for hver mand. Tanken ophidser ham faktisk så meget at han har problemer med at styre sin mekaniske arm-protese, som af sig selv udfører den nazistiske "heil" hilsen, og til sidst rejser han sig fra sin kørestol og skriger "Mein Führer, jeg kan gå!", hvorefter en montage af atomeksplosioner afslutter filmen.

Medvirkende

Blandt de medvirkende kan nævnes:

Trivia

  • Peter Sellers var oprindeligt også tiltænkt rollen som major "King" Kong, men da han uheldigvis brækkede benet under indspilningerne, måtte denne plan opgives. Desuden hævdes det, at han trods sit sproggeni havde problemer med majorens brede Texas-dialekt.
  • Under filmens afslutningsscener spilles We'll Meet Again, der var Vera Lynns store succes fra 2. verdenskrig.
  • Filmen var nomineret til fire af de store Oscar-priser, men opnåede ingen af dem. Tre af dem gik til My Fair Lady. Til gengæld vandt den flere europæiske filmpriser, herunder ved uddelingen af den engelske pendant til Oscar, BAFTA Award. Filmen fik en Bodil i 1964 som bedste europæiske film.
  • Filmen var oprindeligt planlagt med premiere 12. december 1963, men på grund af mordet på John F. Kennedy 20 dage før mente man, at det var upassende, så premieren blev udskudt til 29. januar 1964. Desuden blev bynavnet "Dallas", hvor præsidenten var blevet myrdet, ændet til "Vegas" i major Kong's bemærkning "Gee, a guy could have a swell weekend in Vegas with all this stuff" efter gennemgangen af indholdet af besætningens overlevelsesudstyr. Ændringen blev lavet som en eftersynkronisering af den færdige filmoptagelse, og læbernes bevægelse passer derfor ikke til ordet.

Seksuelle antydninger i filmen

Filmen er fyldt med seksuelt orienterede vittigheder og hentydninger, og blandt andet har flere af navnene i filmen seksuelle referencer. Her følger nogle eksempler [2]:

  • Jack D. Ripper (Jack the Ripper) var en psykopatisk engelsk morder, der især var kendt for at myrde prostituerede.
  • Mandrake betyder på dansk alrune. Denne plante regnes til tider som et afrodisiakum.
  • Buck Turgidson: "Buck" betyder buk (f.eks. gedebuk), og "turgid" betyder opsvulmet.
  • Merkin Muffley: "Merkin" er slang for de kvindelige kønsdele, og "muff" er slang for kvindelig kønsbehåring.
  • Ambassadør Desadeski er en direkte reference til Markis de Sade, ophavsmand til begrebet sadisme
  • Strangelove betyder perverteret kærlighed

Derudover er der en række indirekte referencer til den menneskelige forplantning:

  • Fly, der parrer sig
  • Strangeloves ukontrollable arm
  • Kings ridt overskrævs på bomben
  • Colamaskinen, der sprøjter dåser ud (eller ikke kan!)

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.