Dromedar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 17:51 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Dromedar
Dromedar
Dromedar
Bevaringsstatus

Uddøde i vild tilstand (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia
Række Chordata
Klasse Mammalia
Orden Artiodactyla
Familie Camelidae
Slægt Camelus
Art C. dromedarius
Videnskabeligt artsnavn
Camelus dromedarius
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Dromedaren (Camelus dromedarius) tilhører familien Camelidae (med kameler og lamaer), men skelnes fra kamelen på at den kun har én pukkel mod kamelens to. Dromedaren levede oprindeligt vildt i Sahara og på den Arabiske Halvø. Den kaldes derfor også for "Arabian camel" på engelsk[1]. I dag findes der ikke oprindelige vildtlevende bestande mere.

Biologi

Dromedaren kan blive 2,30 meter høj, kan veje op til 650 kg og blive 28-30 år gammel.

Den er drøvtygger, så den fordøjer sin mad i flere omgange i forskellige maver. Dromedarens pukkel bruges til at oplagre vand og fedt. En dromedar kan fx sagtens drikke over 100 liter vand på en dag.

Dromedaren er drægtig i 13 måneder.

Kultur

Dromedarer var meget vigtige for handelen i Sahara-ørkenen. Transporten blev gennemført med karavaner af dromedarer, som blev opfedet i et vist antal måneder enten i Maghreblandene eller i Sahelområdet, før de blev samlet til en karavane. Ifølge den vidt berejste Ibn Battuta (*1304 – †1368), der fulgte én af karavanerne, bestod de gennemsnitligt af ca. 1000 dromedarer, men nogle kunne være så store som 12.000.

Sproglig note

Det engelske ord camel bruges både om (topuklede) kameler og dromedarer hvilket kan føre til misforståelser. Det er ikke kameler, men dromedarer der er afbildet på Camel-cigaretpakker, og på omslaget af "The Camel Book" (uofficielt kaldenavn for bogen "Programming Perl" af Wall, Christiansen & Schwartz).

Se også

Kilde

  1. ^ Gyldendals Røde Ordbøger