EØS består af EFTA-landene (minus Schweiz) og medlemmerne af EU.
Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Grækenland Holland Irland
Island Italien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Malta Norge Polen Portugal
Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig
Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem de daværende 12 medlemsstater af EF og de daværende seks EFTA-medlemsstater: Østrig, Finland, Island, Norge, Schweiz og Sverige. Efter en folkeafstemning i december 1992, der resulterede i et nej, ratificerede Schweiz ikke aftalen. Da aftalen trådte i kraft i begyndelsen af 1994 var der derfor 17 deltagerlande. Siden da er tre af de oprindelige EFTA-lande, Østrig, Finland og Sverige, blevet fuldgyldige medlemmer af EU, mens Liechtenstein i maj 1995 tiltrådte EØS. Lichtenstein var blevet medlem af EFTA i 1991. Aftalen gælder derfor nu de 27 EU-medlemsstater og tre EFTA-lande, men ikke Schweiz, som dog stadig er medlem af EFTA.