E-journal
Danske Regioner har lavet e-journal (betyder elektronisk patientjournal[1]) hvor hver borger kan følge med i hvad der bliver skrevet i deres journal af deres læge, lægesekretæren eller sundhedsplejere.
"Hver tiende bliver opereret, og gennemsnitligt har hver femte kontakt med sygehusvæsenet i løbet af et år. Hvert forløb bliver til en lang række data i de elektroniske journaler, som nu i alt rummer oplysninger på 4 mio. nulevende danskere – kun en brøkdel bruger deres mulighed for at kigge med på nettet. Journalnotater fra behandlingsforløb på offentlige sygehuse havner i en fælles digital journal, e-journalen, som borgeren har adgang til ved at logge ind på sundhed.dk med NemID eller digital signatur. Her kan patienterne altså i ro og mag genopfriske detaljer, rækkefølger og informationer."[2]
Det er Danske Regioner der står bag e-journalen og tilbydes på www.sundhed.dk hvor man kan logge på med sin NemID eller Digital signatur.
Sundhedsoverblik[redigér | rediger kildetekst]
Her får du et overblik over dine registrerede sundhedsdata på www.sundhed.dk. Her vises data om din læge, dine sygehusbehandlinger og e-journal, medicinprofil, prøvesvar, donorregistrering og livstestamente.
e-journalen[redigér | rediger kildetekst]
Mit sundhedsoverblik er et forløbsoversigt over de personlige journaloplysninger fra de offentlige sygehuse i Danmark.
Behandlinger på sygehuse[redigér | rediger kildetekst]
Her kan man se en oversigt over alle de sygehuskontakter, man har haft til danske sygehuse. Dine behandlinger på sygehuse bygger på de oplysninger, som er registreret i Landspatientregisteret.[3] Oversigten omfatter:
- Indlæggelser
- Ambulant behandling
- Skadestuebesøg.
Det Fælles Medicinkort[redigér | rediger kildetekst]
Via sundhed.dk kan man besøge FMK Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine. Det er Det Fælles Medicinkort. Det Fælles Medicinkort er en del af Lægemiddelstyrelsen og her kan man se sit medicinforbrug.
Din medicinprofil[redigér | rediger kildetekst]
I Medicinprofilen finder man forskellige oplysninger om de lægemidler, man er i behandling med. Man har også mulighed for selv at tilføje medicin, som man køber i håndkøb, (vitaminer, pinex, o.l.).
- Receptkøb
- Ordinationer
- Medicinprofil
- Medicinskab
- Medicintilskud
- Cave (lægemidler, man ikke kan tåle)
Donorregistrering[redigér | rediger kildetekst]
Her kan man angive følgende:
- Fuld tilladelse
- Pårørendes accept
- Begrænset tilladelse (nyrer, hjerte, osv.)
- Ved ikke (man overlader det til ens pårørende)
- Forbud (man modsætter sig, at ens organer anvendes til transplantation efter ens død).
Dit livstestamente[redigér | rediger kildetekst]
Her kan man angive følgende:
- Du ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis du er i en situation, hvor du er uafvendeligt døende.
- Du ønsker ikke livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført en så svær invaliditet, at du varigt vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
Aftalebogen[redigér | rediger kildetekst]
I aftalebogen kan man tilføje de data hvor man har aftaler med sygehuset, tandlæge, o.l.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- www.sundhed.dk Arkiveret 3. juni 2016 hos Wayback Machine
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 14. marts 2019.
- ^ www.sundhed.dk Danskerne kender ikke den elektroniske journal
- ^ Landspatientregisteret indeholder blandt andet oplysninger om:
Administrative oplysninger som f.eks. sygehus og afdeling, diagnoser, operationer, undersøgelser og behandlinger.