Ernst Frederik Christian Bojesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra E.F.C. Bojesen)
Ikke at forveksle med Ernst Bojesen.
Ernst Frederik Christian Bojesen
Født 21. marts 1803 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 16. december 1864 (61 år) Rediger på Wikidata
Menton, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Østre Borgerdyd Gymnasium (til 1820) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Østre Borgerdyd Gymnasium (fra 1821) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Titulær professor (1847),
Ridder af Dannebrog (1850) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Frederik Christian Bojesen (født 21. marts 1803 i København, død 16. december 1864 i Mentona) var en dansk filolog og skolemand. Han var søn af etatsråd, postdirektør Rasmus Brun Bojesen (1774–1840) og Antoinette Brigite, født Gianelli (1772–1823).

Bojesen blev 1820 student fra Borgerdydskolen i København, tog 1824 teologisk attestats, men virkede samtidig som lærer i de gamle sprog ved Borgerdydskolen (til hvis rektor, Michael Nielsen, han var nøje knyttet) og bestemte sig efter nogen vaklen endelig for denne virksomhed. Interesse for musik bragte ham i forbindelse med Kuhlau; i madam Wexschalls hus kom han meget og knyttedes derved atter til Heibergs; sammesteds lærte han sin senere hustru, Frederikke Lovise Brennøe, at kende. Også Madvig og Poul Martin Møller regnede han mellem sine venner. I 1833 tog han magistergraden, 1836 doktorgraden, begge gange med afhandlinger om græsk musik. I 1840 ansattes han i Wilsters plads som lektor ved Sorø Akademi; 1843 blev han rektor ved den nyoprettede latinskole sammesteds og beklædte denne post til 1863, da han på grund af sygdom søgte det mindre anstrengende rektorat i Roskilde, som han dog kun beklædte et år inden sin død. Hans selvstændige arbejder, der mest udkom i programmer fra Sorø, drejer sig næsten alle om Aristoteles (Om Aristoteles' Statslære, 1853; Om 8. og 9. Bog af den Nikomacheiske Ethik med en Oversættelse, 1858 ff. og andre). Desuden har han udgivet Haandbog i de romerske Antiquiteter (1839) (væsentlig på grundlag af Madvigs forelæsninger) og Haandbog i de græske Antiquiteter (1841) samt Kortfattet dansk Sproglære (21. oplag 1890). Som lærer var Bojesen udmærket ved klar og præcis fremstilling, som bestyrer vistnok mere agtet end afholdt.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]