EM i curling 2016

EM i curling 2016
Arrangement
Arrangør	World Curling Federation
Mesterskab nr.	42
Dato(er)	19. - 26. november 2016
Værtsland(e)	Skotland
Værtsby(er)	Braehead
Mænd
Antal deltagere	10 hold i A-gruppen; 16 hold i B-gruppen
Førsteplads	Sverige (10. titel)
Andenplads	Norge
Tredjeplads	Schweiz
Vinder af B-EM	Holland
Kvinder
Antal deltagere	10 hold i A-gruppen; 10 hold i B-gruppen
Førsteplads	Rusland (4. titel)
Andenplads	Sverige
Tredjeplads	Skotland
Vinder af B-EM	Ungarn
	2015 2017

Europamesterskaberne i curling 2016 for herre- og kvindehold var det 42. EM i curling gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i Braehead, Skotland i perioden 19. - 26. november 2016 med deltagelse af 20 kvinde- og 26 herrehold. A- og B-turneringerne blev alle spillet i Braehead Arena. Skotland var EM-værtsland for sjette gang, men det er første gang at mesterskaberne bliver afholdt i Braehead ved Glasgow.

Mændenes EM-titel blev for tiende gang i mesterskabets historie og for tredje år i træk vundet af Sverige, som med Niklas Edin i spidsen blev det første land i 20 år, der vandt europamesterskabet tre år i træk. Det var endvidere femte gang at Edins hold vandt EM-guld. De fire første titler hjemførte holdet i 2009, 2012, 2014 og 2015. I finalen vandt svenskerne 6-5 efter en ekstra ende over Norge, som vandt EM-medaljer for 10. år i træk, hvilket var en forbedring af deres egen rekord på 9 gange i træk. Bronzemedaljerne gik til Schweiz, som besejrede Rusland i bronzekampen med 8-6. Det var tredje år i træk, at EM-medaljerne blev vundet fordelt mellem de tre nationer, Sverige, Norge og Schweiz. Danmark blev repræsenteret af Rasmus Stjernes hold, der endte på 10.-pladsen efter to sejre og syv nederlag, og som derfor rykkede ned i B-gruppen.

Kvindernes mesterskab blev vundet af Ruslands hold, der vandt mesterskabet for andet år i træk, og som med Viktorija Moisejeva som skipper i finalen slog Anna Hasselborgs hold fra Sverige med 6-4. Det var fjerde gang at Rusland vandt EM for kvinder, men det var første gang med Moisejeva som kaptajn. Bronzemedaljerne gik til værtslandets hold med Eve Muirhead som skipper, som var gået ubesejret gennem grundspillet, men som blev slået ud i semifinalen af Rusland. I bronzekampen besejrede skotterne Tjekkiet med 6-2. Danmark blev repræsenteret af Lene Nielsens hold, som endte på femtepladsen efter fire sejre og fem nederlag. Lene Nielsen blev imidlertid skadet i holdets fjerde kamp, hvorfor kaptajnrollen i resten af turneringen blev udfyldt af Madeleine Dupont.

EM-turneringerne fungerede endvidere som VM-kvalifikation for både mænd og kvinder. De syv bedste hold i mændenes turnering, Sverige, Norge, Schweiz, Rusland, Tyskland, Skotland og Italien, kvalificerede sig til VM i 2017 i Edmonton, mens den sidste europæiske VM-plads gik til vinderen af B-EM, Holland. Fra kvindernes turnering kvalificerede de syv bedste hold, Rusland, Sverige, Skotland, Tjekkiet, Danmark, Schweiz og Tyskland, sig direkte til kvindernes VM i 2017 i Beijing, mens A-EM's nr. 8, Italien, sikrede sig den sidste plads.

Mænd[redigér | rediger kildetekst]

Mændenes mesterskab var opdelt i en A-, B- og C-turnering med deltagelse af i alt 35 nationer, hvor C-turneringen fungerede som kvalifikation til B-turneringen. I A-turneringen spillede 10 hold om det egentlige europamesterskab, og holdene, der sluttede som nr. 9 og 10 i A-turneringen, blev rykket ned i B-gruppen. B-gruppen bestod af 16 hold, der spillede om to oprykningspladser til A-gruppen. Både A- og B-turneringen blev spillet i Braehead Arena.

For tiende gang i mesterskabets historie og for tredje år i træk blev EM-titlen vundet af Sverige, som med Niklas Edin i spidsen blev det første land i 20 år, der vandt europamesterskabet tre år i træk. Den præstation blev senest udført af Skotland, der vandt tre titler i træk i perioden 1994-96. Det var endvidere femte gang, at Edins hold vandt EM-guld. De fire første titler hjemførte holdet i 2009, 2012, 2014 og 2015. I finalen vandt svenskerne 6-5 efter en ekstra ende over Norge, som dermed vandt EM-medaljer for 10. år i træk, hvilket var en forbedring af deres egen rekord på ni gange i træk. Bronzemedaljerne gik til Schweiz, som besejrede Rusland i bronzekampen med 8-6. Det var tredje år i træk, at EM-medaljerne blev vundet fordelt mellem de tre nationer, Sverige, Norge og Schweiz.

Dermed endte de fire hold i medaljekampene på præcis samme placering, som holdene havde opnået i grundspillet, hvor Sverige endte på førstepladsen med otte sejre og blot ét nederlag, mens de tre andre hold endte grundspillet med seks sejre og tre nederlag, hvorfor deres rangering blev afgjort af resultaterne i deres indbyrdes opgør.

Danmark blev repræsenteret af Rasmus Stjernes hold, der endte på 10.-pladsen efter to sejre og syv nederlag, og som derfor rykkede ned i B-gruppen sammen med Finland, der endte på tre sejre og seks nederlag, og som efterfølgende tabte omkampen om ottendepladsen til Østrig.

Ud over EM-titlen spillede holdene om otte ledige pladser ved VM i 2017 i Edmonton, Alberta, Canada. De syv bedst placerede hold ved A-EM, Sverige, Norge, Schweiz, Rusland, Tyskland, Skotland og Italien, kvalificerede sig direkte til VM, mens den sidste plads gik til vinderen af B-EM, Holland, der besejrede A-EM's nr. 8, Østrig, i en dyst bedst af tre kampe, og som dermed kvalificerede sig til VM i curling for blot anden gang nogensinde og for første gang siden 1994.

B-turneringen blev vundet af Holland, der i finalen besejrede Slovakiet med 7-6 efter en ekstra ende, og dermed rykkede de to finalister op i A-EM, hvilket for Slovakiets vedkommende var første gang nogensinde, mens Holland vendte tilbage til A-gruppen efter kun ét år i B-gruppen.

A-EM[redigér | rediger kildetekst]

A-EM havde deltagelse af 10 hold – de otte bedste hold fra A-EM 2015 og de to bedste hold fra B-EM 2015. Holdene spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Dato	Tid	Bane A		Bane B		Bane C		Bane D		Bane E
19. november	19:00	Tyskland - Sverige	4-9	Finland - Norge	3-10	Østrig - Schweiz	4-6	Skotland - Danmark	3-8	Italien - Rusland	3-7
19. november	19:00	Norge - Skotland	7-8	Sverige - Danmark	7-1	Italien - Tyskland	8-7	Rusland - Schweiz	3-6	Finland - Østrig	7-8
20. november	12:00	Schweiz - Finland	10-2	Tyskland - Rusland	5-6	Sverige - Skotland	4-8	Østrig - Italien	6-9	Norge - Danmark	6-4
21. november	18:00	Danmark - Italien	4-8	Østrig - Skotland	7-6	Rusland - Norge	5-7	Schweiz - Tyskland	7-2	Sverige - Finland	8-3
21. november	16:00	Østrig - Norge	1-9	Italien - Sverige	4-6	Tyskland - Danmark	8-2	Finland - Rusland	4-8	Skotland - Schweiz	6-5
22. november	19:00	Italien - Schweiz	5-8	Norge - Tyskland	6-7	Skotland - Finland	5-6	Danmark - Østrig	3-9	Rusland - Sverige	3-7
22. november	19:00	Finland - Danmark	5-7	Rusland - Østrig	11-5	Schweiz - Sverige	1-8	Italien - Norge	6-9	Tyskland - Skotland	4-2
23. november	12:00	Sverige - Østrig	10-3	Skotland - Italien	6-4	Danmark - Rusland	6-8	Tyskland - Finland	5-6	Schweiz - Norge	3-7
23. november	20:00	Skotland - Rusland	6-8	Danmark - Schweiz	3-4	Finland - Italien	5-4	Norge - Sverige	3-6	Østrig - Tyskland	3-11
Tiebreaker om 8.-pladsen
24. november	14:00							Østrig - Finland	7-5

Plac.	Hold	Kampe	Vundne	Tabte	Indb.	DSC	Tiebreak
1.	Sverige (M)	9	8	1
2.	Norge	9	6	3	w2
3.	Schweiz	9	6	3	w1
4.	Rusland	9	6	3	w0
5.	Tyskland	9	4	5	w1
6.	Skotland	9	4	5	w0
7.	Italien	9	3	6	w1	37,24 cm
8.	Østrig (O)	9	3	6	w1	82,58 cm	Vundet
9.	Finland	9	3	6	w1	48,47 cm	Tabt
10.	Danmark (O)	9	2	7

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet, Sverige, Norge, Schweiz og Rusland. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Sverige (1)			0	2	0	0	2	2	0	1	0	1	-		8
Rusland (4)			1	0	1	0	0	0	1	0	2	0	-		5

Semifinale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Norge (2)			3	1	0	0	0	2	0	1	0	X	-		7
Schweiz (3)			0	0	0	0	1	0	2	0	1	X	-		4

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekamp			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Schweiz (3)			2	0	2	0	1	0	2	0	0	1	-		8
Rusland (4)			0	2	0	1	0	1	0	0	2	0	-		6

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finale			1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	EE		Total
Norge (2)			0	1	0	0	0	2	0	0	0	2	0		5
Sverige (1)			1	0	0	1	1	0	0	0	2	0	1		6

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac.	Hold	4	3	2	1	Reserve	Kommentar
Guld	Sverige (M)	Niklas Edin	Oskar Eriksson	Rasmus Wrana	Christoffer Sundgren	Henrik Leek	Kvalificeret til VM 2017
Sølv	Norge	Thomas Ulsrud	Torger Nergård	Christoffer Svae	Håvard Vad Petersson	Sander Rølvåg
Bronze	Schweiz	Benoît Schwarz	Claudio Pätz	Peter De Cruz	Valentin Tanner	Reto Gribi
4.	Rusland	Aleksej Timofejev	Aleksej Stukalskij	Timur Gadzjikhanov	Artur Razjabov	Artur Ali
5.	Tyskland	Alexander Baumann	Manuel Walter	Daniel Herberg	Andy Kapp	Ryan Sherrard
6.	Skotland	Tom Brewster	Glen Muirhead	Ross Paterson	Hammy McMillan	Duncan Menzies
7.	Italien	Joël Retornaz	Amos Mosaner	Daniele Ferrazza	Andrea Pilzer	Fabio Ribotta
8.	Østrig (O)	Sebastian Wunderer	Mathias Genner	Martin Reichel	Philipp Nothegger	Markus Forejtek	VM-kvalifikationskamp
9.	Finland	Aku Kauste	Kasper Hakunti	Pauli Jäämies	Janne Pitko	Kalle Kiiskinen	Nedrykning til B-EM 2017
10.	Danmark (O)	Rasmus Stjerne	Johnny Frederiksen	Mikkel Poulsen	Troels Harry	Oliver Dupont	Nedrykning til B-EM 2017

B-EM[redigér | rediger kildetekst]

25 hold var tilmeldt B-EM, så de 11 lavest rangerede hold ved sidste EM måtte spille kvalifikation. Kvalifikationen (C-EM) blev spillet i Ljubljana, Slovenien i perioden 25. april – 1. maj 2016, hvor Estland og Frankrig sikrede sig de sidste to pladser ved B-EM.

De 16 hold i B-EM var opdelt i to grupper med otte hold i hver. I hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og de tre bedste hold fra hver gruppe gik videre til slutspillet, hvor de to gruppevindere var direkte kvalificeret til semifinalerne, mens toerne og treerne spillede om de sidste to semifinalepladser. Vinderen og nr. 2 ved B-EM, Holland og Slovakiet, rykkede op i A-gruppen, og vinderen, Holland, fik endvidere muligheden for at kvalificere sig til VM i 2017 i en dyst bedst af tre kampe mod A-EM's nr. 8, Østrig, hvilket hollænderne udnyttede ved at besejre Østrig med 2-1 i kampe. Nr. 3 til 14 i B-gruppen kvalificerede sig direkte til det efterfølgende B-EM.

De to hold, der sluttede på syvende- eller ottendepladsen i grupperne, spillede videre om placeringerne 13-16 i B-gruppen. Holdene, der sluttede som nr. 15 og 16, Frankrig og Spanien, måtte året efter spille C-EM som kvalifikation til B-EM.