EM i fodbold 2022 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022
UEFA Women's Euro 2022
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) England England
Dato(er) 6. - 31. juli 2022
Antal hold 16 (fra 1 forbund)
Stadion(er) 10 (i 8 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder  England (1. titel)
Andenplads  Tyskland
Turneringsstatistik
Antal kampe 31
Antal scoringer 95  (3.06 pr. kamp)
Tilskuere 574.865  (18.544 pr. kamp)
Topscorer(e) England Beth Mead
Tyskland Alexandra Popp (6 mål hver)
Bedste spiller England Beth Mead
Infoboks sidst opdateret: 31. juli 2022.

Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 var det 13. europamesterskab i fodbold for kvinder, afholdt af UEFA. Turneringen blev afholdt i England fra 6. juli til 31. juli 2022, hvor kampene blev fordelt på ti stadions i byerne London, Brentford, Manchester, Sheffield, Rotherham, Milton Keynes, Brighton og Southampton. England blev tildelt værtskabet for slutrunden den 3. december 2018 på en UEFA-komité i Dublin, eftersom de var det eneste land der havde ansøgt.[1][2][3]

Turneringen skulle oprindeligt have fundet sted fra den 7. juli til 1. august 2021.[4][5] I forbindelse med at EM for herrer 2020 og Sommer-OL 2020 i Tokyo blev udskudt grundet coronaviruspandemien valgte UEFA at rykke turneringen til året efter, i perioden den 6. til 31. juli 2022, for at undgå flere store sportsbegivenheder lå oven i hinanden.[6][7][8] England var sidst værter for EM i kvindefodbold i 2005.[9][3]

I februar 2022 valgte UEFA at suspendere det russiske landshold fra turneringen, grundet Ruslands invasion af Ukraine 2022.[10]

Video Assistant Referee (VAR), lige så vel som mållinjeteknologi, blev benyttet ved EM-turneringen.[11]

Danmark kvalificerede sig til turneringen den 27. oktober 2020, efter en 3-1 sejr over Italien.[12] De vandt dermed sikkert deres kvalifikationsgruppe med ni sejre, én uafgjort og uden nederlag.[13] Danmark er placeret i gruppe B, hvor modstanderne bliver Spanien, Tyskland og Finland.[14]

Hjemmebanefavoritten fra England vandt EM-turneringen med en 2–1-sejr over Tyskland i finalen, der samtidig slog rekord for flest tilskuere til en EM-kamp nogensinde, for både mænd og kvinder.[15] England gik igennem turneringen med i alt seks sejre, 0 nederlag og en målscore på 22–2.[16]

Spillesteder[redigér | rediger kildetekst]

Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 blev afholdt på ti stadioner i otte forskellige byer.[17][18] Den 23. februar 2020 blev det annonceret, at Old Trafford i Manchester ville afholde åbningskampen for værtslandet England 6. juni mod Østrig.[19] Finalen blev desuden afviklet på Wembley Stadium i London, hvor man allerede 100 dage inden EM-turneringens start, altså den 28. marts 2022, meddelte om udsolgt efter bare 43 minutter.[20]

London Manchester
Wembley Stadium
Brentford Community Stadium
Old Trafford Manchester City Academy Stadium
Kapacitet: 90.000 Kapacitet: 17.250 Kapacitet: 74.879 Kapacitet: 7.000
Sheffield
Bramall Lane
Kapacitet: 32.702
Southampton
St Mary's Stadium
Kapacitet: 32.505
Brighton and Hove Milton Keynes Rotherham Leigh
Falmer Stadium Stadium MK New York Stadium Leigh Sports Village
Kapacitet: 31.800 Kapacitet: 30.500 Kapacitet: 12.021 Kapacitet: 12.000

EM-finalen blev rekordbrydende for antallet af tilskuere. Finalen slog tilskuererekorden med 87.192 mennesker på Wembley Stadium, hvilket var det højest antal tilskuere til en EM-kamp, på tværs af køn.[21][22]

Kvalifikationen[redigér | rediger kildetekst]

I alt deltog 48 UEFA-medlemslande i EM-kvalifikationen (inklusive Cypern, som deltog for første gang på seniorkvindeniveau, og Kosovo, som deltog for første gang på kvindesiden).[23] Værterne fra England kvalificerede sig automatisk, så i alt 47 hold konkurrerede i kvalifikationen, for de i alt 15 pladser ved den endelige turnering. Til forskel fra tidligere kvalifikationskonkurrencer, var den indledende runde afskaffet, og alle deltagere starter fra kvalifikationsgruppespillet. Kvalifikationen består af to runder, ude og hjemme.[24]

Kvalificerede hold[redigér | rediger kildetekst]

Følgende hold kvalificerede sig til slutrunden.

Hold Kvalificeret som Kvalifikationsdato Slutrunde
nr.
Seneste
slutrunde
Bedste tidligere slutrunderesultat FIFA-rangering
ved starten af turneringen[25]
 England Vært 3. december 2018 9 2017 Toer (1984, 2009) 8
 Holland Vinder af gruppe A 23. oktober 2020 4 2017 Mestre (2017) 4
 Tyskland Vinder af gruppe I 23. oktober 2020 11 2017 Mestre (1989, 1991, 1995, 1997, 2001, 2005, 2009, 2013) 5
 Danmark Vinder af Gruppe B 27. oktober 2020 10 2017 Toer (2017) 15
 Norge Vinder af Gruppe C 27. oktober 2020 12 2017 Mestre (1987, 1993) 11
 Sverige Vinder af Gruppe F 27. oktober 2020 11 2017 Mestre (1984) 2
 Frankrig Vinder af Gruppe G 27. november 2020 7 2017 Kvartfinaler (2009, 2013, 2017) 3
 Island Toer i Gruppe F 1. december 2020 4 2017 Kvartfinaler (2013) 17
 Belgien Vinder af Gruppe H 1. december 2020 2 2017 Gruppespil (2017) 19
 Spanien Vinder af Gruppe D 18. februar 2021 2 2017 Semifinaler (1997) 7
 Finland Vinder af Gruppe E 19. februar 2021 4 2013 Semifinaler (2005) 29
 Østrig Toer i Gruppe G 23. februar 2021 2 2017 Semifinaler (2017) 21
 Italien Toer i Gruppe B 24. februar 2021 12 2017 Toer (1993, 1997) 14
 Schweiz Første kvalificerede play-off vinder 13. april 2021 2 2017 Gruppespil (2017) 20
 Nordirland Anden kvalificerede play-off vinder 13. april 2021 1 Debut - 47
 Portugal Reserve for Rusland (tredje play-off vinder) 2. maj 2022 2 2017 Gruppespil (2017) 30

Gruppespil[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  England 3 3 0 0 14 0 +14 9 Slutspil
2  Østrig 3 2 0 1 3 1 +2 6
3  Norge 3 1 0 2 4 10 −6 3 Elimineret
4  Nordirland 3 0 0 3 1 11 −10 0
Kilde: UEFA
Regler for placeringsinddeling: Tiebreakers

6. juli 2022 (2022-07-06)
20:00
England  1–0  Østrig
Rapport



7. juli 2022 (2022-07-07)
20:00
Norge  4–1  Nordirland
Rapport




11. juli 2022 (2022-07-11)
17:00
Østrig  2–0  Nordirland
Rapport



11. juli 2022 (2022-07-11)
20:00
England  8–0  Norge
Rapport




15. juli 2022 (2022-07-15)
20:00
Nordirland  0–5  England
Rapport



15. juli 2022 (2022-07-15)
20:00
Østrig  1–0  Norge
Rapport



Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Tyskland 3 3 0 0 9 0 +9 9 Slutspil
2  Spanien 3 2 0 1 5 3 +2 6
3  Danmark 3 1 0 2 1 5 −4 3 Elimineret
4  Finland 3 0 0 3 1 8 −7 0
Kilde: UEFA
Regler for placeringsinddeling: Tiebreakers

8. juli 2022 (2022-07-08)
17:00
Spanien  4–1  Finland
Rapport


Stadium MK, Milton Keynes
Tilskuere: 16.819
Dommer: Kateryna Monzul (Ukraine)

8. juli 2022 (2022-07-08)
20:00
Tyskland  4-0  Danmark
Rapport




12. juli 2022 (2022-07-12)
17:00
Danmark  1–0  Finland
Rapport



12. juli 2022 (2022-07-12)
20:00
Tyskland  2–0  Spanien
Rapport




16. juli 2022 (2022-07-16)
20:00
Finland  0–3  Tyskland
Rapport



16. juli 2022 (2022-07-16)
20:00
Danmark  0–1  Spanien
Rapport



Gruppe C[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Sverige 3 2 1 0 8 2 +6 7 Slutspil
2  Holland 3 2 1 0 8 4 +4 7
3  Schweiz 3 0 1 2 4 8 −4 1 Elimineret
4  Portugal 3 0 1 2 4 10 −6 1
Kilde: UEFA
Regler for placeringsinddeling: Tiebreakers

9. juli 2022 (2022-07-09)
17:00
Portugal  2–2  Schweiz
Rapport



9. juli 2022 (2022-07-09)
20:00
Holland  1–1  Sverige
Rapport


Bramall Lane, Sheffield
Tilskuere: 21,342
Dommer: Cheryl Foster (Wales)


13. juli 2022 (2022-07-13)
17:00
Sverige  2–1  Schweiz
Rapport



13. juli 2022 (2022-07-13)
20:00
Holland  3–2  Portugal
Rapport




17. juli 2022 (2022-07-17)
17:00
Schweiz  1–4  Holland
Rapport



17. juli 2022 (2022-07-17)
17:00
Sverige  5–0  Portugal
Rapport



Gruppe D[redigér | rediger kildetekst]

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1  Frankrig 3 2 1 0 8 3 +5 7 Slutspil
2  Belgien 3 1 1 1 3 3 0 4
3  Island 3 0 3 0 3 3 0 3 Elimineret
4  Italien 3 0 1 2 2 7 −5 1
Kilde: UEFA
Regler for placeringsinddeling: Tiebreakers

10. juli 2022 (2022-07-10)
17:00
Belgien  1–1  Island
Rapport



10. juli 2022 (2022-07-10)
20:00
Frankrig  5–1  Italien
Rapport




14. juli 2022 (2022-07-14)
17:00
Italien  1–1  Island
Rapport



14. juli 2022 (2022-07-14)
20:00
Frankrig  2–1  Belgien
Rapport


New York Stadium, Rotherham
Tilskuere: 8,173
Dommer: Cheryl Foster (Wales)


18. juli 2022 (2022-07-18)
20:00
Island  1–1  Frankrig
Rapport



18. juli 2022 (2022-07-18)
20:00
Italien  0–1  Belgien
Rapport



Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

 
KvartfinalerSemifinalerFinale
 
          
 
20. juli – Brighton and Hove
 
 
 England (efs)2
 
26. juli – Sheffield
 
 Spanien1
 
 England4
 
22. juli – Leigh
 
 Sverige0
 
 Sverige1
 
31. juli – London (Wembley)
 
 Belgien0
 
 England (efs)2
 
21. juli – London (Brentford)
 
 Tyskland1
 
 Tyskland2
 
27. juli – Milton Keynes
 
 Østrig0
 
 Tyskland2
 
23. juli – Rotherham
 
 Frankrig1
 
 Frankrig (efs)1
 
 
 Holland0
 

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

20. juli 2022 (2022-07-20)
20:00
England  2–1 efs.  Spanien
Rapport




21. juli 2022 (2022-07-21)
20:00
Tyskland  2–0  Østrig
Rapport




22. juli 2022 (2022-07-22)
20:00
Sverige  1–0  Belgien
Rapport




23. juli 2022 (2022-07-23)
20:00
Frankrig  1–0 efs.  Holland
Rapport



Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

26. juli 2022 (2022-07-26)
20:00
England  4–0  Sverige
Rapport


Bramall Lane, Sheffield
Tilskuere: 28,624
Dommer: Esther Staubli (Schweiz)


27. juli 2022 (2022-07-27)
20:00
Tyskland  2–1  Frankrig
Rapport


Stadium MK, Milton Keynes
Tilskuere: 27,445
Dommer: Cheryl Foster (Wales)

Finalen[redigér | rediger kildetekst]

31. juli 2022 (2022-07-31)
17:00
England  2–1  Tyskland
Rapport


Wembley Stadium, London
Tilskuere: 87.192
Dommer: Kateryna Monzul (Ukraine)

Målscorere[redigér | rediger kildetekst]

Der blev scoret 95 mål i 31 kampe, i gennemsnit 3.06 mål pr. kamp.

6 mål

4 mål

3 mål

2 mål

1 mål

1 selvmål

Prisuddelinger[redigér | rediger kildetekst]

Turneringens All-Star hold blev offentliggjort dagen efter finalen 1. august 2022.[26]

Turneringens hold[redigér | rediger kildetekst]

Målvogter Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere
England Mary Earps Tyskland Giulia Gwinn
England Leah Williamson
Tyskland Marina Hegering
Frankrig Sakina Karchaoui
England Keira Walsh
Tyskland Lena Oberdorf
Spanien Aitana Bonmatí
England Beth Mead
Tyskland Alexandra Popp
Tyskland Klara Bühl

Bedste ungdomsspiller

EM-turneringens bedste ungdomsspiller blev tildelt til en spillet født efter den 1. januar 1999.[27]

Turneringens mål

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "England only applicant to host European Women's Championship in 2021". BBC Sport. 31. august 2018. Hentet 31. august 2018.
  2. ^ "UEFA Executive Committee agenda for Dublin meeting". UEFA.com. 16. november 2018.
  3. ^ a b "Women's Euro 2021: England named hosts of European Championship". BBC Sport. 3. december 2018.
  4. ^ "UEFA Women's EURO 2021: England". UEFA.com. 9. december 2019.
  5. ^ "Kvindernes EM-slutrunde udskudt til 2022, bekræfter UEFA". TV2 Sport. 23. april 2020. Hentet 23. april 2020.
  6. ^ "Resolution of the European football family on a coordinated response to the impact of the COVID-19 on competitions". UEFA.com. Union of European Football Associations. 17. marts 2020. Hentet 17. marts 2020.
  7. ^ "Women's European Championship: Tournament to be moved back a year". bbc.co.uk. BBC. 1. april 2020. Hentet 2. april 2020.
  8. ^ "UEFA Women's EURO moved to July 2022". UEFA.com. Union of European Football Associations. 23. april 2020. Hentet 23. april 2020.
  9. ^ "England to host UEFA Women's EURO 2021". UEFA. 3. december 2018.
  10. ^ "Fifa and Uefa suspend all Russian teams". BBC Sport. 28. februar 2022.
  11. ^ "Format change for 2020/21 UEFA Nations League". UEFA.com. 24. september 2019.
  12. ^ "Kvindelandsholdet er EM-klar". Dansk Boldspil-Union (DBU). 27. oktober 2020. Hentet 29. marts 2022.
  13. ^ "Danmarks kampe og stilling i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe". kvindesport.dk. Hentet 29. marts 2022.
  14. ^ "Danmark møder Tyskland og Spanien til EM". For Danmark. 28. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
  15. ^ "England vinder EM". TV2 Sport. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
  16. ^ "England fuldender perfekt turnering og vinder EM-guld på hjemmebane". DR. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
  17. ^ "FA bids to host UEFA Women's Euro 2021". The Football Association. 29. august 2018. Arkiveret fra originalen 16. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
  18. ^ "England to stage UEFA Women's Euro 2021". The Football Association. 3. december 2018. Arkiveret fra originalen 12. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
  19. ^ "Women's EURO 2021 to open at Old Trafford". UEFA.com. Union of European Football Associations. 23. februar 2020. Hentet 29. marts 2022.
  20. ^ "EM-finale udsolgt på 43 minutter". TV2 Sport. 29. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
  21. ^ "England vinder EM-finale foran rekordpublikum". Jyllands-Posten. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
  22. ^ "Legende omskriver sit ikoniske citat efter EM-triumf". TV2 Sport. 1. august 2022. Hentet 1. august 2022.
  23. ^ "Seedings for the Women's EURO 2022 qualifying draw". UEFA.com. 20. december 2018.
  24. ^ "Regulations of the UEFA European Women's Championship, 2019–21" (PDF). UEFA.com.
  25. ^ FIFA - Women's Ranking - 17. juni 2022 (engelsk)
  26. ^ "UEFA Women's EURO 2022 Team of the Tournament announced". UEFA.com. 2. august 2022. Hentet 2. august 2022.
  27. ^ "Lena Oberdorf named UEFA Women's EURO 2022 Young Player of the Tournament". UEFA.com. Union of European Football Associations. 31. juli 2022. Hentet 1. august 2022.
  28. ^ "UEFA Women's EURO 2022 Goal of the Tournament: Russo heads top ten strikes". UEFA. 2. august 2022. Hentet 5. august 2022.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]