Ebbe Munck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Ebbe Munk.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Kontaktudvalget i Stockholm, oprettet i efteråret 1943. Som nr. to fra venstre ses Niels Bjarke Schou. Nr. tre fra højre er Svenn Seehusen, nr.to fra højre, Volmer Gyth og med ryggen til, Ebbe Munck.

Hans Ebbe Munck (14. januar 1905Frederiksberg2. maj 1974 i København) var dansk modstandsmand (dæknavn: Skipperen, H1 [1]) grønlandsfarer, antikommunist, hofchef og diplomat.

Ebbe Munck var søn af direktør Povl Munck (død 1947) og hustru Meta f. Iversen (død 1953), blev student fra Ordrup Gymnasium 1922; Han fik uddannelse som cand.polit. i 1929 og deltog som ung i flere grønlandsekspeditioner og var bl.a. med til etableringen af kolonien i Scoresbysund.

Munck var i 1930'erne udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende og var bladets korrespondent i Berlin 1929-31 og i London 1931-35; redaktionssekretær 1935-36; udsendt korrespondent til krigen i Spanien 1936 og til den finske krig 1939-40 og 1941-42. Han blev som sådan i 1940 placeret i Stockholm, hvor han kom til at spille en central rolle i forbindelse med den samtidige tyske besættelse af Danmark. Han blev kontaktpersonen og havde bl.a. kontaktadresse på Sibyllegatan 13, Stockholm mellem den hemmelige, britiske sabotageorganisation SOE (MI5), med en uklar rolle m.h.t. den britiske organisation SIS (MI6) samt havde samarbejde med den danske, militære efterretningstjeneste og senere også Frihedsrådet. Han var redaktør af Dagbladet Information 1945. Han var udenrigspolitisk redaktør ved Berlingske Tidende til 1946.

I 1947 gik Ebbe Munck ind i udenrigstjenesten og tjenstgjorde som presseattaché ved den danske ambassade i London 1947; ambassaderåd i Helsingfors fra 1955 og 1959–67 som ambassadør i Thailand. I sine sidste år fungerede han som hofchef for dronning Margrethe.

Ebbe Munck var en central person i efterkrigstidens antikommunistiske arbejde, bl.a. gennem Firmaet og Selskabet for Frihed og Kultur; især fungerede Munck sammen med bl.a. Erik Husfeldt som et bindeled til det politiske system. Han var medlem af bestyrelsen for Den danske Klub i London 1951-55 og for Anglo-Danish Society i London 1951-55.

Deltager i Scoresbysund-ekspeditionen 1924, i Charcot-ekspeditionen 1926 og i Courtauld-ekspeditionen til Østgrønland 1935; medleder af dansk Nordøstgrønlands-ekspeditionen 1938-40 og af dansk Pearyland ekspedition 1947; chef for den danske og den internationale pressedelegation til Grønland under kongeparrets besøg 1952; medstifter af Dansk Ekspeditionsfond 1947; i komitéen for British Northeast Greenland Expedition 1950-53

Han blev tildelt Galathea Medaillen og i 1940 den kongelige fortjenstmedalje i sølv. Han blev Ridder af Dannebrog 1948, af 1. grad 1953, Kommandør 1967 og af 1. grad 1973.

Munck var gift 1. gang (12. januar 1929, ægteskabet opløst) m. Kirsten M., f. 13/1 1904 i København. datter af direktør Julius Pilegaard Graae (død 1914) og hustru Sigrid f. Sibbern Køhler og søster til Jutta Graae [2] med dæknavnet Storhertuginden under 2. verdenskrig; gift 2. gang (30. april 1949) m. Birgit M., f. 13/10 1915 i Kalundborg, datter af fabrikant Chr. Valentin (død 1954) og hustru Emmy f. Norup.

Han er begravet på Ordrup Kirkegård.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ dæknavn: Skipperen, H1
  2. ^ Jutta Graae på modstandsdatabasen
Diplomat Stub
Denne biografi af en diplomat er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi