Ebeltoft-Trustrup Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ebeltoftbanen)
Banens placering
Banens linjeføring

Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.

Forhistorie[redigér | rediger kildetekst]

Ebeltoft var allerede i 1869 på tale som en af de mulige endestationer for en jernbane fra Randers til et punkt på Djurslands østkyst, men Grenaa blev valgt, bl.a. fordi man der ville udvide havnen. I 1876-77 åbnedes strækningerne Randers-Ryomgård-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. I de følgende årtier fremkom der forslag om at forbinde Ebeltoft med banenettet ved Ryomgård eller Thorsager, hvilket ville have givet Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus. Men forslagene faldt, hovedsagelig af to grunde: Hele Djursland hørte til Randers Amt, og i Randers ønskede man ikke at forære Aarhus mere opland. Og på Mols var der ikke meget interesse for en jernbane, for der klarede man sig stadig med småskibsfarten på Aarhus Bugt.

Jernbaneloven 1894 indeholdt en jernbane fra Ebeltoft til Thorsager, men formuleringen blev i 1898 ændret til "Trustrup eller Thorsager". Linjeføringen til Trustrup blev valgt som den billigste og havde den fordel, at banen kom til at passere de store forekomster af kalksten ved Rosmus og Balle. Transport af kul til kalkovnene og af brændt kalk, skærver og andre stenmaterialer fra kalkværkerne gjorde banen til en af de danske privatbaner, der havde størst godsmængde.

Trafikken[redigér | rediger kildetekst]

For persontransporten var det derimod uheldigt, at banen vendte mere mod Grenaa end mod Aarhus og Randers. Da der i 1922 startede en rutebilrute Ebeltoft-Femmøller-Rønde-Aarhus, mistede banen 85% af billetindtægterne, for der var kun 47 km med rutebilen mod 80 km med toget. Fra 1925 kørte der fra Ebeltoft til Randers direkte rutebil, som klarede turen en time hurtigere end jernbanen, hvor der skulle skiftes både i Trustrup og Ryomgård.

Som andre privatbaner svarede ETJ på denne udfordring ved selv at søge koncession på rutebilruter og ved at erstatte damplokomotiver med motorvogne, der var billigere i drift og havde bedre acceleration, så der kunne standses flere steder. I 1925 oprettedes tre nye trinbrætter.

Fra 1924 fortsatte ETJ´s aftentog ad DSB-sporet til Grenaa – året efter også middagstoget. Fra 1932, hvor banen havde fået sin anden motorvogn, fortsatte alle banens tog til Grenaa med mulighed for stop ved trinbrætterne Ålsø og Homå, der var oprettet 25. april 1926. I 1934 startede Grenaa-Hundested færgefart, og både DSB og ETJ kunne via Grenaa Havnebane køre helt til kajen. Hermed kom ETJ's tog til at trafikere en samlet distance på 35,5 km, heraf 13 km på DSB-spor.

Strækningsdata[redigér | rediger kildetekst]

  • Åbnet: 27. marts 1901
  • Længde: 22,5 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 24,39 kg/m
  • Maks. hastighed: 60 km/t
  • Aktiekapital: 1.016.613 kr. fordelt med 50% til staten, 41% til kommunerne og de sidste 9% til private.
  • Nedlagt: 31. marts 1968

Standsningssteder[redigér | rediger kildetekst]

  • Ebeltoft station i km 0,0.
  • Vibæk trinbræt i km 1,4. Oprindeligt øst for Vibæk Strandvej, men i sommeren 1964 flyttet til vestsiden ved campingpladsen.
  • Dråby trinbræt i km 3,1.
  • Skærsø station i km 4,9.
  • Stubbe trinbræt i km 7,0 fra 1925.
  • Gravlev station i km 9,5. Fra februar 1933 trinbræt med sidespor.
  • Hyllested station i km 12,1.
  • Rosmus station i km 14,4. Fra februar 1933 trinbræt med sidespor.
  • Ny Balle trinbræt i km 15,8 fra 1925, godsstation fra juli 1935.
  • Balle station i km 16,9.
  • Attrup Kær trinbræt i km 19,5 fra 1925.
  • Grenå Landevej T 1952-1954
  • Trustrup station i km 22,5.

Bevarede stationsbygninger[redigér | rediger kildetekst]

Stationsbygningerne (bortset fra Trustrup) er tegnet af Heinrich Wenck. De er alle bevaret undtagen den hvide, klassicistiske stationsbygning for enden af Jernbanegade i Ebeltoft. Den blev revet ned i 1970.

  • Skærsø: Stubbe Søvej 3
    Skærsø: Stubbe Søvej 3
  • Gravlev: Møllebækvej 2
    Gravlev: Møllebækvej 2
  • Hyllested: Gl. Stationsvej 40
    Hyllested: Gl. Stationsvej 40
  • Rosmus: Birkesigvej 2
    Rosmus: Birkesigvej 2
  • Balle: Stationsvej 1
    Balle: Stationsvej 1

Strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | rediger kildetekst]

Efter banens lukning blev sporet på hele strækningen taget op i løbet af 1968. Fredningsplanudvalget for Randers Amt overtog banens tracé mellem Vibæk og Gravlev, der nu er den 8 km lange Ebeltoft-Gravlev natursti – eller Gravlevstien. I Trustrup blev ½ km tracé mellem rute 15 og Lyngbyvej udlagt som cykel- og gangsti i 1970. I alt er 12 km af banens samlede tracé på 22,5 km bevaret og tilgængeligt.

  • Gravlevstien ved Stubbe Trinbræt
    Gravlevstien ved Stubbe Trinbræt
  • Fra Gravlev Station ses dæmningsrester fra Feldballesporet[1]
    Fra Gravlev Station ses dæmningsrester fra Feldballesporet[1]
  • Dæmningen syd for Hyllested
    Dæmningen syd for Hyllested
  • Mark- og skovvej ved Balle Kær
    Mark- og skovvej ved Balle Kær
  • Fra hovedvejen går sti mod Trustrup Station[2]
    Fra hovedvejen går sti mod Trustrup Station[2]
  • Lyngbyvej vest for Trustrup Station
    Lyngbyvej vest for Trustrup Station

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Tyskerne påbegyndte under Besættelsen et spor fra Gravlev til den enorme hangar ved Feldballe. Banen blev projekteret og der nåede at blive lagt 2 km spor
  2. ^ Tv. for sporet anlagde tyskerne i 1944 en "Überladerampe", hvorfra godsvogne med benzin og ammunition kunne køres på vognbjørn ad landevejen til Tirstrup

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ebeltoft-Trustrup_Jernbane&oldid=11314242"