Ebola

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.
Gælder infoboksen - efter denne redigering af CFCF
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ebola (flod).
Ebola virus disease
Klassifikation
7042 lores-Ebola-Zaire-CDC Photo.jpg
1976 photograph of two nurses standing in front of Mayinga N., a person with Ebola virus disease; she died only a few days later due to severe internal hemorrhaging.
SKS A[http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/A98.4 98.4 DA98.4]
ICD-10 A[http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2010/en#/A98.4 98.4 A98.4]
ICD-9 [http://icd9.chrisendres.com/index.php?action=search&srchtext=065.8 065.8 065.8]
DiseasesDB 18043
MedlinePlus 001339

Ebolas (Ebola) eller Ebolafeber er en sygdom hos mennesker, der skyldes Ebolavirus. Symptomerne viser sig typisk mellem to dage og tre uger efter smitte. De er feber, ondt i halsen, muskelinfiltrationer og hovedpine. Normalt opstår der derefter svimmelhed, opkast og diarré sammen med nedsat lever- og nyrefunktion. Nogle patienter kan også få blødninger.[1]

Virussen kan smitte ved kontakt med blod eller kropsvæsker fra smittede dyr (typisk aber eller flyvende hunde, men det naturlige resevoir er ikke definitivt verificeret).[1] Der er ikke påvist luftbåren smitte i naturen.[2] Man mener, at flyvende hunde kan være smittebærere uden selv at blive syge. Når et menneske er blevet smittet, kan sygdommen sprede sig til andre mennesker. Mandlige patienter, der overlever, kan overføre sygdommen via sæd i næsten to måneder. Diagnosen stilles sædvanligvis først, når andre sygdomme med lignende symptomer, såsom malaria, kolera og andre typer af viral blødningsfeber, er udelukket. Diagnose bekræftes ved hjælp af blodprøver, der undersøges for virus-antistof, RNA-virus eller selve virussen.[1]

Sygdommen forebygges blandt andet ved at mindske smitterisikoen fra aber og grise til mennesker. Det kan gøres ved at undersøge disse dyr for smitte og derefter slå syge dyr ned og bortskaffe kadavrene. Det kan også hjælpe at gennemstege og -koge kød og bære beskyttelsesdragt, når man arbejder med kød. Man bør også gå med beskyttelsesdragt og vaske hænder, når man er i nærheden af en smittet person. Prøver af kropsvæsker og vævsprøver fra smittede personer skal behandles med yderste varsomhed.[1]

Der er ikke en speciel behandling for sygdommen. Man kan lindre smittede ved hjælp af oral rehydrering (give dem let sødet og saltet vand at drikke) eller med intravenøs væske.[1] Sygdommen har en høj dødelighed: Ofte dør mellem 50% og 90% af de smittede.[1][3] Virussen blev først opdaget i Sudan og Den Demokratiske Republik Congo. Sygdommen forekommer typisk i de tropiske egne af Subsaharisk Afrika.[1] Siden 1976 (da den først blev opdaget) og op til 2013, er under 1.000 mennesker om året blevet smittet.[1][4] Det hidtil største udbrud er i gang, se Ebola-udbruddet i Vestafrika 2014, og det har ramt Guinea, Sierra Leone, Liberia og formodentlig Nigeria.[5][6] Op til august 2014 er der blevet opdaget over 1600 tilfælde.[7] Der arbejdes på at lave en vaccine; men den findes ikke endnu.[1]

Ebolavirussen[redigér | redigér wikikode]

  Ebolavirus ?
Elektron mikrographder viser strukturen af et ebola virus
Elektron mikrograph
der viser strukturen
af et ebola virus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe V (-ssRNA)
Orden: Mononegavirales
Familie: Filoviridae
Slægt: Ebolavirus
Arter
  • Ebolavirus, tidligere Zaire
  • Sudan ebolavirus
  • Taï Forest ebolavirus
  • Reston ebolavirus
  • Bundibugyo ebolavirus

Virussen er en del af Filoviridae familien, som blandt andet også inkluderer Marburgvirus. Virussen er opkaldt efter floden Ebola i DR Congo, som før omtalt er tæt på, hvor virussen også blev opdaget første gang.

Traditionelt opkaldes virale stammer (underkategori) efter de lokaliteter, de er blevet opdaget i. Der findes 5. To stammer blev identificeret i 1976: Ebola-Virus, (EBOV) tidligere kaldt Zaire-Ebolavirus (ZEBOV) og Sudan-Ebolavirus (SUDV) med gennemsnitlige dødelighedsprocenter på henholdsvis 83% og 54%. En tredje stamme, Reston-Ebolavirus (REBOV), blev opdaget i november 1989 i en gruppe af aber (Macaca fascicularis) importeret fra Filippinerne til Hazleton Primate Quarantine Unit i Reston, Virginia i USA. Denne stamme har ikke været humanpatogen. Den 4 kaldes Bundibugyovirus (BDBV).

En ny underkategori blev identificeret i en enkeltstående, menneskelige tilfælde i Elfenbenskysten i 1994, Taï-Forest virus, (TAFV). I 2003 døde 120 personer i Etoumbi i Den Demokratiske Republik Congo, som har været omdrejningspunkt for fire udbrud i den senere tid – blandt andet et i maj 2005.

Herudover er der observeret udbrud i DR Congo (1995 og 2003), Gabon (1994, 1995 og 1996), Uganda (2000), Sudan (2004) og igen i Guinea i februar 2014.

90% af af ofrene for ebola dræbes af organsvigt. Hidtil har der ikke været nogen effektiv kur mod den dødbringende sygdom, men amerikanske forskere har i marts 2014 fået publiceret et studie i det naturvidenskabelige magasin Nature om molekylet BCX4430, som kan standse ebolavirussens vækst og reproduktion. Forskerne mener tillige, at molekylet vil kunne anvendes mod andre virussygdomme som SARS, influenza, mæslinger og denguefeber [8] [9].

Udbrud i 2014[redigér | redigér wikikode]

Ramte områder i Vestafrika, april 2014.

I februar 2014 konstateredes et nyt udbrud af ebola i Guinea i Vestafrika.[10] Udbruddet i Guinea blev identificeret som værende et EBOV-udbrud og havde en mortalitet på 65,5%. Udbruddet har i 2014 spredt sig til nabolandene Liberia, Sierra Leone og Nigeria og er det hidtil mest omfattende udbrud. I modsætning til tidligere udbrud har 2014-udbruddet spredt sig over større områder, ligesom der er blevet konstateret smittede i byområder.[11]

WHO meddelte den 1. august 2014, at der var konstateret mindst 1600 smittede og 885 døde under udbruddet.[12] Tre dage senere, den 4. august 2014, var det registrerede dødstal på 932.[13]

Læger uden grænser oplyste den 20. juni 2014, at udbruddet var "fuldstændig ude af kontrol", og at det var nødvendigt med en væsentlig forøgelse af indsatsen mod epidemien for at kunne inddæmme denne. Læger uden grænser påpegede endvidere problemerne med lokalbefolkningens modvilje mod at tage forholdsregler mod smittespredning.[14]

Traditionelle begravelsesritualer er bidrager til en intens spredning af vira. En person der er smittet med Ebola, udskiller virusset mest, efter døden er indtruffet. Familiemedlemmer og pårørende udfører ritualer, der blandt andet indebærer at vaske, røre og kysse ved den afdøde.

Konspirationsanklager[redigér | redigér wikikode]

I oktober 2014 publicerede konspirationsmageren Alfred Lambremont Webre websitet Ebolagate[15] med påstande om at Ebola udbruddene er plantede biovåben for at reducere verdens befolkning - og tager så ikke i betragtning, at Ebola-udbrudene siden disse virustypers opdagelse i 1976 kun har medført i størrelsesordenen 4000 dødsfald i løbet af 40 år medens f.eks. langt flere dør af rabies.

Den kontroversielle tandlæge Leonard Horowitz er en fremtrædende konspirationsmager og forfatter vedrørende AIDS, Ebola og vaccinationer mv. Han har f.eks. fremført at vacciner er forgiftede for at blive brugt mod befolkningsgrupper.

I de afrikanske lande, som rammes af Ebola, bliver de læger og sundhedspersonale, som med livet som indsats forsøger at dæmme op for sygdommen, undertiden tværtimod opfattet som folk, der kommer for at påføre befolkningen sygdommen.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]