Edele Kruchow
| Edele Kruchow | |
|---|---|
| Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
|
Embedsperiode 7. juli 1975 – 15. august 1977 | |
| Medlem af Folketinget | |
|
Embedsperiode 21. september 1971 – 15. februar 1977 | |
| Valgkreds | Roskilde Amtskreds |
| Personlige detaljer | |
| Født |
22. oktober 1915 København, Danmark |
| Død |
4. september 1989 (73 år) Søllerød, Danmark |
| Politisk parti | Det Radikale Venstre |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Clara Edele Bengta Kruchow (født Langberg 22. oktober 1915 på Frederiksberg, død 4. september 1989 i Søllerød) var en dansk rektor og politiker fra Det Radikale Venstre. Hun var medlem af Folketinget fra 1971 til 1977.
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Edele Kruchow var datter af grossist Hans Philip Edliot Langberg (1880-1927) og Kamma Hansen (1885-1956) og ældre søster til Harald Langberg og Gunnar Langberg.[1] Efter farens død fortsatte moren med at drive sin virksomhed, hvilket betød, at familien levede under gode økonomiske forhold.[1] Edele Kruchow tog studentereksamen fra Statens Kursus i 1936 og blev cand.mag. i historie, geografi og fransk fra Københavns Universitet i 1944.[1] Hun blev ansat som timelærer, senere adjunkt på Holte Gymnasium (1947-1957) og Lyngby Statsskole (1957-1960).[2] På den sidste var hun lektor fra 1958.[2] Hun var derefter rektor ved Sortedam Gymnasium (1960-1979).[2] Hun var også bestyrelsesmedlem i Historielærerforeningen (1949-1961) og Gymnasieskolernes Lærerforening (1953-1961) og var med til at udforme et forslag til et nyt skolesystem bestående af en syvårig grundskole og et femårigt gymnasium.[1] Forslaget blev nedstemt af lærerforeningen, selvom den gruppe, der har lavet forslaget havde tæt kontakt til undervisningsminister Jørgen Jørgensen.[1] Hun er forfatter til bogen Dansk Landbrugs Andelsbevægelse (1946) og var en af udgiverne af informationshæftet Danmark under 2. verdenskrig (1959).[2] Hun var også medlem af Læseplansudvalget (1960-1961), som med skriftet Den blå betænkning bidrog til en ny udformning af undervisningen i landets skoler.[1] I bogen Gymnasiastoprør? (1969) beskrev hun sine egne oplevelser af studenteroprøret fra 1968.[1]
Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]
Kruchow var engageret i især sociale og kvindespørgsmål. Hendes politiske engagement uden for skolens rammer begyndte i den humanitære hjælpeorganisation Mellemfolkeligt Samvirke.[1] Hun blev derefter udnævnt som repræsentant for den danske FN-delegation i 1965 af Danske Kvinders Nationalråd (DKN), og efter hjemkomsten i 1967 blev hun formand for DKN, som dengang havde op mod en halv million medlemmer.[1] Hun havde denne post indtil 1972. Hun var også medlem af Kvindekommissionen af 1965, som førte til oprettelsen af Ligestillingsrådet, samt UNESCOs danske nationalkommission, Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg og Danidas styrelse.[1]
Kruchow var aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede partiet i Søllerød byråd (1970-1986). Hun var folketingskandidat fra 1960, men blev først valgt i 1971.[1] Hun var folketingsmedlem indtil 1977 og var også medlem af Europarådet (1975-1976), Europa-Parlamentet (1975-1977) og FN's generalforsamling (1974-1975).[2]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g h i j k Lis Levinsen (2001), Jytte Larsen (red.), "Edele Kruchow (1915 - 1989)", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Rosinante, ISBN 978-87-7357-487-4, arkiveret fra originalen 1. december 2017, hentet 14. februar 2020
- ^ a b c d e Kraks Blå Bog, Kraks Legat, 1983, ISBN 87-7225-232-4